20/08 2014

Forebyg kriminalitet, banderrekruttering og ekstremisme

Socialstyrelsen styrker sin rådgivning til kommunerne om børn og unge i risikogrupper. Få hjælp til forebyggelse af kriminalitet, banderrekruttering, radikalisering og ekstremisme.

Som noget nyt tilbyder Socialstyrelsen nu en skræddersyet og helhedsorienteret rådgivning til kommuner, som vil udvikle deres arbejde blandt børn og unge i risikogrupper.

Kontakt os og få hjælp til forebyggelse af kriminalitet, banderekruttering, radikalisering og ekstremisme.

Rådgivningen er gratis og vil altid tage udgangspunkt i den enkelte kommunes specifikke behov og problemstillinger.

Målgrupper for forebyggelsen

Kommuner kan få rådgivning og processtøtte i forhold til disse målgrupper:

  • Kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge (både over og under 18 år)
  • Unge i risiko for at blive rekrutteret til rocker- og bandegrupperinger
  • Unge i risiko for radikalisering og ekstremisme

Hvad kan kommunen få hjælp til?

Konkret kan Socialstyrelsen blandt andet hjælpe kommunen med:

  • et indledende overblik over situationen
  • rådgivning om indsatser, værktøjer og metoder
  • processtøtte til at udarbejde en samlet plan for forebyggelse af ungdomskriminalitet
  • oplysning og viden om bander, radikalisering og ekstremisme
  • håndtering af grupper af unge med asocial adfærd

Er der behov for sparring omkring enkeltpersoner, er det stadig VISO, man skal henvende sig til.

Rådgivningen er åben nu og kan kontaktes alle hverdage kl. 12-15 på tlf. 91 37 02 43. Du kan også sende en mail på ungkrim@socialstyrelsen.dk

Gå til Socialstyrelsens oversigt over projekter og initiativer

Yderligere oplysninger: Souschef Michael Karlsen mika@socialstyrelsen.dk, tlf. 91 37 02 14.

Sidst opdateret 24/04 2015