26/08 2014

Få del i initiativet 'Tidlig Indsats - Livslang Effekt'

Over 600 deltog i konferencen om forebyggelsespakken 'Tidlig Indsats - Livslang Effekt'. Alle kommuner og frivillige organisationer opfordres til at søge de forskellige projekter og puljer under initiativet.

Der blev både talt og lyttet, da over 600 mennesker var samlet fra kommuner og frivillige organisationer 21. august for at deltage i konferencen om forebyggelsespakken 'Tidlig Indsats – Livslang Effekt”.  

De mange fremmødte hørte om de konkrete indsatser og fik inspiration til, hvordan man som
kommune eller frivillig organisation selv kan tage aktiv del i initiativet, der blev lanceret tidligere på sommeren.

Der er afsat 280 millioner kroner til det samlede initiativ Tidlig Indsats – Livslang Effekt, som gennem et bredt udbud af indsatser skal understøtte den tidlige og målrettede forebyggelse over for børn og unge.

Kommuner og frivillige organisationer opfordres til at søge de forskellige projekter og puljer.

Initiativet Tidlig Indsats - Livslang Effekt og information om søgemuligheder

Yderligere oplysninger: Programleder Sissel Garval, tlf. 41 93 25 18, sig@socialstyrelsen.dk

Sidst opdateret 24/04 2015