Eksempler på domfældte

Her kan du læse to eksempler på domfældte med udviklingshæmning - lovovertrædere, som falder ind under to af bestemmelserne i straffelovens § 16, og som idømmes en foranstaltning i socialt regi efter denne lovs § 68

Eksemplerne med Erik og Peter er begge fiktive. De kunne derfor sagtens have haft andre livshistorier, sagsforløb og anden IQ end det beskrevne.

Erik 

Erik er 42 år og svagt begavet. Han vokser op hos sine forældre på en gård, hvor han går til hånde. Da forældrene dør med kort tids mellemrum, bliver Erik anbragt i en boform i hjemkommunen. Efter få måneder begår han et seksuelt overgreb. En mentalundersøgelse viser, at Erik har en IQ på lidt under 60 - det vil sige i den nedre halvdel af området ’lettere mental retardering’. Han får en dom til anbringelse. Erik flytter herefter til en anden boform, hvor han trives med de faste rammer og den omsorg og vejledning, pædagogerne kan tilbyde ham.

Erik hører til den gruppe af lovovertrædere, som man har kendt til i årevis. Deres funktionsnedsættelse er tydelig, de kan godt bo hjemme - ofte med støtte fra de sociale myndigheder - eller har mere eller mindre livslangt ophold i en boform.

Antallet af lovovertrædere som Erik og andre lovovertrædere, der er udviklingshæmmede i højere grad, er ikke vokset meget. Det er til gengæld gruppen af lovovertrædere med en lidt bedre begavelse, som det næste eksempel Peter.

Peter

Peter er 20 år. Han vokser op i en familie præget af misbrug og vold. Peter er urolig, umoden og grænsesøgende - og må flytte skole flere gange. Kommunen forsøger at støtte og forebygge, men han har svært ved at begå sig og fuldfører ikke 9. klasse. Især som følge af misbrug af alkohol og hash bliver Peter smidt ud af flere kommunale aktiveringstilbud. Lige efter sin 20 års fødselsdag anholder politiet ham for at have deltaget i en række indbrud og biltyverier. Peters IQ viser sig at være lidt over 70, hvorfor han principielt set er egnet til straf. Men hans samlede funktionsevne bliver vurderet til at være på niveau med lettere udviklingshæmmedes. Derfor får Peter en tilsynsdom med mulighed for anbringelse, som kommunen bruger, og et vilkår om misbrugsbehandling.

Peter er vred, fordi han føler sig ’stemplet som åndssvag’. Han kan være grov over for andre beboere, nægter ofte at samarbejde med pædagogerne og tilbringer meget af fritiden i sit gamle miljø. Peters misbrug fortsætter, for hans kognitive evner rækker ikke til at profitere af misbrugsbehandlingen. Det gør kun det pædagogiske motivationsarbejde endnu sværere.

Sidst opdateret 15/04 2015