Politi

Når et overgreb anmeldes, kan der ske følgende:

• Politiet kan anmode om en retsmedicinsk undersøgelse, hvor der er mistanke eller viden om fuldbyrdet samleje, anden kønslig omgang. Sporerne kan være vigtige beviser i en eventuel retssag. Sporene kan fx være rifter og blå mærker eller sædpletter på ofrets krop eller tøj. Det er derfor vigtigt ikke at fjerne disse beviser ved at gå i bad eller vaske tøj. Nogle gange tages der fotografier, der kan dokumentere skaderne. Den retsmedicinske undersøgelse kan foretages på Rigshospitalet, Odense Universitets Hospital og Skejby Sygehus. Undersøgelsen skal foretages senest 72 timer efter overgrebet.
• Under afhøringen spørger politiet detaljeret om overgrebet. Professionelle omkring den udsatte med handicap kan være en vigtig samarbejdspartner, da de kan bidrage med væsentlige informationer om den krænkedes generelle funktionsniveau. I nogle tilfælde er det muligt at ønske, at fx den krænkedes kontaktperson er med til afhøringen. Det vil bero på en konkret vurdering, om afhøringen gennemføres på en politistation eller i den krænkedes eget hjem. På samme måde er der, hvis konkrete omstændigheder (som fx den krænkedes psykiske tilstand) taler for det, mulighed for, at lave en videoafhøring, så den krænkede ikke behøver at afgive vidneudsagn i retssalen. Videoafhøringer foretages af specialuddannet videoafhører.
• Efter en anmeldelse går politiet i gang med at efterforske sagen. De samler beviser, indhenter vidneudsagn, afhører den mulige gerningsmand. Seksuelle overgreb sker oftest uden vidner, derfor kan de være meget svære at bevise.
• Hvis anklagemyndigheden vurderer, at der er grundlag for det, sigtes den formodede gerningsmand for overgrebet, og en retssag går i gang. Der kan gå flere måneder, fra et overgreb anmeldes, til retssagen begynder.
• På baggrund af beviser, vidneudsagn osv. vurderer domstolen, om den tiltalte er skyldig i anklagen og kan straffes.
• At der ikke rejses tiltale eller falder dom i en sag betyder ikke nødvendigvis, at der ikke er sket en forbrydelse. Det kan betyde, at det ikke har været muligt for politiet, at skaffe tilstrækkelige beviser.

Når politiet modtager en anmeldelse om et seksuelt overgreb begået mod et barn med handicap eller en voksen med kognitivt handicap, har politiet mulighed for at videoafhøre i stedet for at lave en afhøring i retssalen.

Videoafhøring anvendes, hvis der er tale om afhøring af et barn på 12 år eller derunder. I forhold til unge og voksne med kognitive handicap, som fx udviklingshæmning, autisme eller hjerneskade, er der i følge

Rigsadvokaten ligeledes mulighed for at anvende videoafhøringer.
Anvendelse af videoafhøring som bevis er reguleret i retsplejelovens § 872. Om denne bestemmelse skriver Rigsadvokaten:

Ifølge forarbejderne til den nævnte bestemmelse er udgangspunktet, at videoafhøring kan benyttes som bevis under domsafhøringen, hvis der er tale om afhøring af et barn på 12 år eller derunder. Der kan dog foreligge særlige omstændigheder, herunder barnets udvikling og psykiske tilstand, der bevirker, at afhøring af ældre børn kan anvendes som bevis. Rigsadvokatmeddelelse nr. 2/2007

I praksis er både børn, unge og voksne personer blevet videoafhørt. De unge og voksne har alle haft et kognitivt handicap som fx udviklingshæmning, autisme eller hjerneskade. Dermed har deres ”udvikling og psykiske tilstand” bevirket, at videoafhøring kunne anvendes som bevis, selvom de var over 12 år. Også en del børn med kognitive handicap er blevet videoafhørt.

Videoafhøringen bliver foretaget i særligt indrettede lokaler af videoafhørere, som er uddannede i at afhøre børn og mennesker med handicap. Der er i Danmark omkring 70 specialuddannede videoafhører. Videoafhørerne er ansat i afdelingen for personfarlig kriminalitet i landets 12 politikredse.

Børneattest
En børneattest er en straffeattest, som indeholder oplysninger om visse seksualforbrydelser begået mod børn under 15 år.

Virksomheder, myndigheder og foreninger kan bestille børneattester på medarbejdere og frivillige m.v., der har eller har mulighed for at opnå direkte kontakt med børn og unge under 15 år.

I henhold til Børneattestloven, LOV nr. 520 af 21. juni 2005 og BEK. nr. 627 af 15. juni 2006 skal arbejdsgivere indhente børneattest, når de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførslen af deres opgave skal have direkte kontakt med børn under 15 år.

Medarbejderen eller den frivillige skal give samtykke til udstedelse af attesten. Som privatperson kan du ikke bestille en børneattest på dig selv.

Børneattesten indeholder oplysninger om sædelighedsforbrydelse begået mod børn under 15 år. Oplysninger i børneattesten slettes tidligst efter 20 år. Nogle oplysninger vil være at finde i børneattesten frem til vedkommende fylder 80 år.

Straffeattest
Straffeattesten til politi og offentlige myndigheder indeholder oplysninger om de afgørelser, der er registreret i Kriminalregisteret. Det vil sige, at den indeholder oplysninger om samtlige domme, bøder og sager, der har ført til tiltale for overtrædelser af straffeloven. Denne straffeattest indeholder også afgørelser for overtrædelse af andre love, hvis der er givet frihedsstraf eller sket frakendelser af rettigheder, f.eks. førerretten.

Ingen kan personligt få udleveret denne straffeattest hos Kriminalregisteret. Kun politiet og i særlige tilfælde offentlige myndigheder kan få udleveret disse oplysninger. En offentlig straffeattest kan bl.a. udstedes til en offentlig myndighed ved behandlingen af en jobansøgning. Straffeattesten kan dog kun udleveres, hvis ansøgeren skriftligt har givet samtykke til det.

Oplysningerne står på denne straffeattest i mindst 10 år fra den endelige afgørelse.

Straffeattester kan bestilles via www.politi.dk