Handicappolitik i dag

Mennesker med handicap - herunder også mennesker med udviklingshæmning - er ligestillet med alle andre borgere.

Principperne om tilgængelighed, kompensation, sektoransvar og ligebehandling i dansk handicappolitik betyder, at mennesker med handicap - herunder også mennesker med udviklingshæmning - er ligestillet med alle andre borgere.

Tilgængelighed

Med tilgængelighed forstås både fysisk, intellektuel og mental tilgængelighed. Det handler ikke kun om gode adgangsforhold for eksempelvis kørestolsbrugere og mennesker med synshandicap, men om at tilrettelægge og tilpasse alle samfundets aktiviteter, så de i udgangspunktet tager højde for de behov, som mennesker med en funktionsnedsættelse har - uanset om den er fysisk, psykisk eller kognitiv.

Kompensation

Kompensationsprincippet indebærer, at samfundet tilbyder hjælpeforanstaltninger som fx hjælpemidler og en række ydelser og kollektive tiltag med henblik på at begrænse virkningen af den nedsatte funktion. Derved tilsigtes det, at mennesker med funktionsnedsættelser får samme muligheder for livsudfoldelse som alle andre.

Sektoransvar

Sektoransvarlighedsprincippet er forbundet med kompensationsprincippet på den måde, at det er sektoransvarlighedsprincippet, der regulerer, hvem der er ansvarlig for at stille den nødvendige kompensation til rådighed. 

I praksis betyder det, at ansvaret for ligebehandling af mennesker med handicap inden for et givent samfundsmæssigt område placeres hos den myndighed, der i øvrigt har ansvaret for det pågældende område. Med sektoransvaret følger også et finansieringsansvar.

Ligebehandling

Ligebehandlingsprincippet opstår, når man kombinerer sektoransvarlighedsprincippet med kompensationsprincippet. Ligebehandling betyder ikke at behandle alle ens, men at sikre alle lige muligheder - lige muligheder for at udvikle og bruge sine potentialer og færdigheder.

Sidst opdateret 15/04 2015