Stammen hos børn

Information om stammen hos børn i forskellige aldersgrupper rettet mod forældre, pårørende, lærere og andre som møder børn der stammer.

Informationen er henvendt til forældre, pårørende, pædagoger, lærere og andre, der ønsker at vide mere om stammen hos børn i forskellige aldersgrupper.

Du kan også få information om, hvordan du kan hjælpe og støtte dit barn bedst muligt.

Fold alle teksterne ud eller ind

Stammen hos 2-6-årige børn

Barn i haveMange små børn har en periode, hvor deres tale er mindre flydende. De tøver som om de leder efter ordene, eller de stopper op midt i en sætning og begynder forfra, eller de gentager de første ord i sætningen et par gange.

Det er, hvad man vil kalde "normal ikke-flydende tale". Det kan fx lyde sådan: ”Min hund…… øhm, det er min hund, der hedder Fido.” Eller: ”Min hund, min hund hedder Fido ”. Det er ikke stammen, men en del af den normale tale-sprogudvikling hos mange børn.

Maja er 3 år og snakker næsten uafbrudt. Hun er godt i gang med at udvikle sit sprog og sin tale. Sommetider stammer hun. Det kan fx lyde sådan: ”Bi bi bi bien kkkan ikke flyve”. Det kan også være, at hun ikke kan få ordene frem, men går helt i stå. Så stamper hun i jorden og råber ordene ud. Af og til bliver hun ked af det, opgiver og går sin vej. Der er mest stammen, når Maja bliver ivrig eller er træt.

Stammen hos små børn 

Hos nogle børn er den ikke-flydende tale lidt anderledes. Nogle gange gentager børnene et ord, måske op til 10-15 gange, før de kan sige resten af sætningen. Andre gange sidder de fast i en lyd og har svært ved at komme hen til den næste lyd i ordet. Lydene i ordet kan også blive forlænget, og af og til stiger tonelejet, så det næsten lyder, som om barnet synger. Det kan f.eks. lyde sådan: ”Mi, mi, mi, mi, min hund hedder Fido”. Eller: ”M_____in hund hedder Fido”. Eller: ”Miiiiiiiiiiiin hund hedder Fido”.

Det er stammen i sin begyndelsesfase. Hos nogle opstår stammen pludseligt, men den kan også komme lidt efter lidt over en længere periode.

Typisk begynder stammen i 3-3½-års alderen, men kan også begynde allerede ved 1½-2 års alderen.

Stammen kan vare ved en kort tid, men den kan også forsvinde og komme igen flere gange. Hos nogle kan stammen blive mere vedvarende. Hos disse børn vil der typisk ske en udvikling af stammen til en stammen med mere spændthed i talen, flere forlængelser og flere blokeringer af talestrømmen.

Holder stammen op?

De fleste børn holder op med at stamme i løbet af kortere eller længere tid, men nogle børn fortsætter med at stamme. Det er ikke muligt at forudsige hvem, der vil blive ved med at stamme, og hvem, der vil holde op. Man kender dog til nogle af de faktorer, der kan have indflydelse på, om stammen bliver vedvarende. Det drejer sig om:

  • Arvelighed: Hvis forældre, bedsteforældre eller andre i den nære familie stammer, er der større risiko for, at barnet vil fortsætte med at stamme.
  • Køn: Drenge fortsætter oftere end piger med at stamme.
  • Stammens varighed: Hvis barnet har stammet i mere end 5 år, er chancen for, at stammen vil forsvinde helt, ikke helt så stor.
  • Alder når stammen indtræder: Jo ældre barnet er, når stammen begynder, jo større er risikoen for, at stammen vil være vedvarende.

Hvad kan du gøre?

Hvis man er bekymret for, at ens barn stammer, kan man kontakte kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og tale med en logopæd (talepædagog). Logopæden vil vurdere om barnet stammer, og hvad der skal tilbydes her og nu. Vejledning, rådgivning og behandling af stammen er gratis i det offentlige system.

Som forælder er der forskellige ting, du kan gøre for at hjælpe og støtte dit barn, hvis det stammer. Du kan:

  • Vise, at du har tid til at tale med barnet.
  • Holde øjenkontakt med barnet, mens I taler sammen.
  • Fokusere på det barnet gerne vil sige, selvom det stammer.
  • Være åben om stammen i forhold til barnet og dets omgivelser.
  • Tale med barnet om stammen i situationer, hvor barnet kæmper med stammen. Sig fx "Jeg kan godt høre, at det er svært for dig at snakke lige nu.”
  • Være god talemodel fx ved at undgå at afbryde barnet, ved at anvende enkelt sprog og korte sætninger og forsøge at undgå for mange spørgsmål.

Er du i tvivl om noget, så spørg logopæden, om hvordan du skal forholde dig.

Vil du vide mere?

  • Mit barn stammer - hvad gør jeg?, Socialstyrelsen, 2013
  • Når det lille barn stammer, P. F. Knudsen & H. Christmann, 2011
  • If your child stutters: a guide for parents, Stuttering Foundation of America, 2010.
  • Stuttering and your child: questions and answers, Stuttering Foundation of America, 2011.

Stammen hos 7-12-årige børn

Dreng sidder lænt op ad træDet 7-12-årige barn har oftest stammet i flere år. Der er sket en udvikling af stammen, og stammesymptomerne er muligvis gradvist blevet hårdere og mere spændte. Børnene er typisk også blevet mere bevidste om, at de stammer, og de mærker at stammen har indflydelse på forskellige aktiviteter i deres hverdag. Man kan for denne aldersgruppe begynde at opdele stammesymptomerne i en ydre stammen og en indre stammen.

Den ydre stammen består ofte af hårde gentagelser, forlængelser og blokeringer. Der er ofte spændinger i hals og krop og medbevægelser af fx hoved, arme og ben.

Den indre stammen kan være angsten for at stamme, undgåelse af visse ord, visse mennesker og visse situationer, forlegenhed, skam og følelsen af mindreværd.

Albert er 9 år og går i 3. klasse. Han har stammet, siden han var 3 år gammel. Stammen kommer lidt i bølger, nogle gange er det værre end andre gange. Til at begynde med var stammen mest gentagelser og forlængelser, men efterhånden er der kommet flere blokeringer. Nogle gange opgiver Albert at sige noget. Andre gange virker det som om, at Albert har glemt, at han stammer, og bare snakker. Albert har gået til logopæd i en periode, men holder pause i øjeblikket.

Udvikling af stammen

Stammesymptomerne fremtræder forskelligt fra det ene barn til det andet, og udvikler sig almindeligvis over tid. Det er forskelligt hvordan en 7-årig og en på 12 år har det med stammen. Det er også forskelligt, hvordan det enkelte barn takler sin stammen, og dermed også hvilken betydning stammen får på længere sigt.

Stammen i skolen

Mange, og dette gælder især de lidt større børn i aldersgruppen, undgår måske at sige noget i klassen. Mange børn oplever det som pinligt, frustrerende, irriterende og skamfuldt at stamme, mens hele klassen hører på – og alle bare venter på, at man bliver færdig. Det betyder, at mange vælger at brænde inde med deres viden, ideer og kommentarer.

Også venskaber og frikvarter med skolekammeraterne kan være besværlige. Det er ofte svært for barnet at tage ordet og snakke om løst og fast, fortælle en god historie eller en vittighed.

For nogle kan skoletiden blive en meget svær tid, hvis der ikke bliver gjort noget ved problemet. Det er derfor vigtigt, at barnet tilbydes hjælp, hvis stammen påvirker hans eller hendes kommunikation, skolegang og fritid. På samme måde, skal der handles, hvis stammen gør, at barnet har negative tanker og følelser om sig selv eller andre.

Hvad kan du gøre for at hjælpe barnet?

Man kan gøre noget ved stammen. Børn, der stammer, kan få hjælp hos logopæden, der er tilknyttet barnets skole. Det er skolelederen, der henviser til logopæden. Logopæden yder rådgivning, vejledning og behandling til barnet, forældrene og eventuelt også barnets lærere. Jo tidligere indsats jo bedre! Vejledning, rådgivning og behandling af stammen er gratis i det offentlige system.

Forældre og lærere rådgives af logopæden i, hvordan de bedst støtter barnet hjemme og i skolen. Den logopædiske stammebehandling af barnet foregår oftest individuelt, men kan også foregå i gruppe sammen med andre børn, der stammer. I behandlingen taler man om stammen, og om det at takle stammen på en god måde, om kommunikation og om de tanker og følelser, barnet har omkring stammen. Viden, åbenhed og samarbejde er en vigtig del af både rådgivningen, vejledningen og behandlingen. Man kan også arbejde med forskellige stammeteknikker.

Gode råd til forældre og lærere

  • Forældre og lærere skal lære at takle stammen og støtte barnet hjemme og i skolen, så stammen ikke bliver et tabu, og så barnet udvikler sig på trods af stammen. Tal med barnet om, at du godt ved det kan være rigtigt hårdt en gang imellem.
  • Skaf dig viden om stammen, dels fra stammelitteraturen, dels fra dine samtaler med logopæden og - hvis det er muligt - fra andre forældre til børn, der stammer. På biblioteket kan man låne nogle gode informative bøger om stammen, logopæden kan måske være dig behjælpelig med at finde titler.
  • Vis barnet, at du har tid til at tale med det. Hav øjenkontakt, når I kommunikerer, og lad være med at afbryde for meget.

Stammen hos større skolebørn

Teenagedreng ligger på trappe.Større skolebørn i 13-16 års alderen er i høj grad præget af bevidsthed om, at de stammer. De mærker, at stammen har større eller mindre indflydelse på deres hverdag.

Den indre stammen har ofte taget over som det største problem ved stammen. Den indre stammen er ofte karakteriseret ved angst for at stamme, skam og mindreværd – men også af adfærd, der har til formål at undgå og skjule den ydre hørbare og synlige stammen.

Mange større børn oplever det som pinligt, frustrerende, irriterende og skamfuldt at stamme, mens hele klassen hører på – og alle bare venter på, at man bliver færdig. Det betyder, at mange vælger at brænde inde med deres viden, ideer og kommentarer.

Også venskaber og frikvarter med skolekammeraterne kan være besværlige. Det kan være svært at indgå i det daglige ungdomsliv, hvor det at kunne svare hurtigt eller kunne fortælle en god historie eller en vittighed er en vigtig faktor.

For nogle kan skoletiden blive en meget svær tid, hvis der ikke gøres noget ved problemet. Det er derfor vigtigt, at barnet tilbydes hjælp, hvis stammen påvirker barnets kommunikation, skolegang og fritid. På samme måde bør der handles, hvis stammen gør, at barnet har negative tanker og følelser om sig selv.

Anton er 15 år. Han har fået at vide, at han har stammet, siden han var lille, men kan ikke huske noget om stammen før engang i 1. klasse, hvor han oplevede at sidde helt fast i ordene. Han husker det som pinligt og var rigtig ked af det. Anton har igennem sit skoleforløb flere gange været hos talepædagog, men han synes ikke rigtigt, der sker noget. Han drømmer bare om, at hans stammen vil holde op. Stammen er værst, når Anton skal læse højt, derfor "putter" sig lidt for ikke at blive hørt. Anton er vellidt i klassen, men føler sig lidt alene ind imellem, for han taler ikke med nogen om sin stammen.

Når man går i de ældste klasser i skolen og har stammet siden, man var lille, må man nok indse, at stammen ikke sådan bare vil forsvinde. Man må nok indstille sig på, at stammen på et eller andet plan vil være en livslang ledsager.

Men det betyder ikke, at man skal finde sig i den stammen, man pt. har. Der kan gøres noget ved stammen. Det vigtigste er ikke nødvendigvis at få en helt flydende, stammefri tale, men at opleve, at man er i stand til at kommunikere med dem man vil, om det man vil, uden at tænke på, hvordan man taler.

Hvad kan man gøre for at hjælpe barnet?

  • Et stort skolebarn, der stammer, kan få hjælp til at arbejde med sin stammen hos den logopæd, der er tilknyttet skolen efter henvisning fra skolelederen. Vejledning, rådgivning og behandling af stammen er gratis i det offentlige system.
  • Som forældre kan man skaffe sig viden om stammen, dels fra stammelitteraturen, dels fra samtaler med logopæd og, hvis det er muligt, fra andre forældre til børn, der stammer.
  • Det er vigtigt at være åben om stammen. Stammen må ikke blive et tabu. Tal med dit barn om, at du godt ved ,det kan være hårdt en gang imellem.
  • Vis barnet, at du har tid til at tale med det. Hav øjenkontakt, når I kommunikerer, og lad være med at afbryde for meget.

Folkeskolens afgangsprøve

En elev, der stammer, har mulighed for at søge fravigelse for de gængse prøvebestemmelser ved folkeskolens afsluttende prøver.

Hvis klasselæreren i samråd med klassens andre lærere skønner, at en elev har behov for at fravige prøvebestemmelserne, indstiller klasselæreren til skolens leder, i samråd med eleven og forældrene, hvordan prøven/prøverne kan tilrettelægges for eleven.

Link til yderligere oplysninger om fravigelser ved folkeskolens afgangsprøver (pdf).

Vil du vide mere? 

Kan man gøre noget ved stammen? - Nyttig viden til teenagere og unge mennesker, der stammer, 2008

Sidst opdateret 24/02 2016