Metoder i stammebehandling

Der findes flere forskellige metoder til behandling af stammen og løbsk tale. Området er præget af ’metodefrihed’ og en praksis, hvor forskellige metoder har inspireret til egne måder at arbejde på, eller en praksis, hvor man har tilpasset specifikke metoder efter de personalemæssige og ressourcemæssige muligheder, man har haft.

Socialstyrelsen arbejder for at udbrede kendskab til metoder, der er evidensbaserede. I det følgende vil metoder til behandling af stammen, der forskningsmæssigt har et vist evidensniveau, blive præsenteret.

To tilgange i stammebehandling

Overordnet set er der to forskellige måder at arbejde med stammen på. Begge kan tilbydes i deres ”rene former” eller i forskellige kombinationer med hinanden. De to tilgange er ’Stuttering Modification’ og ’Fluency Shaping’.

Stuttering Modification

Stuttering Modification (non-avoidance) består grundlæggende af fire faser: Identifikation, hærdning, modifikation og stabilisering. Målet er, at en person, der stammer skal blive i stand til at sige det, han vil, når han vil, til hvem han vil, uden at tænke over, hvordan han siger det. Det er altså den kommunikative dimension, det psykologiske velbefindende og den sociale interaktion, der er i fokus.

Fluency Shaping

Fluency Shaping består af forskellige stammebehandlingsteknikker der har til mål at mindske eller eliminere stammen og skabe flydende tale, der lyder naturligt.

Teknikker kan være prolonged speech (forlængelse af lyde og stavelser), easy onset (blød start af talen, uden pres), langsomme talebevægelser samt time-out (teknik, hvor personen efter hver stammeøjeblik stopper med at sige noget i en kort periode og efter en kort pause genoptager samtalen, indtil en ny stammen opstår), der har til mål at mindske eller eliminere stammen og skabe flydende tale, der lyder naturligt. Behandlingsmålet er klart: stamme-fri tale, der lyder naturligt.

Fold alle teksterne ud eller ind

Metoder rettet mod børn

Demands and Capacities

Demands and Capacities er en metode, der har elementer af både Stuttering Modification og Fluency Shaping, men som hælder mest i retning af Stuttering Modification. Demands and Capacities retter sig mod børn fra 2 til cirka 6 år og består af individuelle tilbud og gruppetilbud til børn og forældre. Demands and Capacities bygger på den hypotese, at stammen opstår, når kravene til det lille barns flydende tale overstiger barnets kapacitet for at tale flydende. Både krav og kapacitet skal ses i fire dimensioner: Motorisk, emotionelt, lingvistisk og kognitivt. Behandlingens formål er at mindske kravene til flydende tale og forøge barnets kapacitet for flydende tale. Behandlingen retter sig både mod barnet og barnets forældre. Forældrene lærer at tale langsommere og give barnet mere tid til at tale for at reducere kravene til barnets talemotorik og ikke udsætte barnet for tidspres. I behandling af barnet er logopæden talemodel for barnet, blandt andet ved at tale meget langsomt, bruge helords- eller frasegentagelser og forstærke den flydende tale ved hjælp af ros eller belønning.

Family-focused treatment

Family-focused treatment har også elementer af både Stuttering Modification og Fluency Shaping og er ligeledes rettet mod børn mellem 2 og 6 år. Family-focused treatment er inspireret af andre tilbud målrettet små børn, herunder Demands and Capacities, men er videreudviklet i forhold til disse. Målet for behandlingen er, at barnet skal forbedre sin flydende tale, samtidig med at barnet udvikler en sund holdning til kommunikation og opnår gode kommunikative evner. Behandlingen består af en del rettet mod forældre og en del rettet mod børn. Family-focused treatment vægter primært forældredelen, så forældrene kan lære om stammen og blive en god støtte for barnet. Kun hvis der er behov for det, tilbydes direkte indsats med barnet.

Parent Child Interaction Therapy

Parent Child Interaction Therapy (PCI) er udviklet til børn under syv år. Behandlingen kombinerer direkte og indirekte behandling og placerer sig fortrinsvist i en Stuttering Modification-tilgang. Forældrene er nøglepersoner i arbejdet med stammen. Ethvert forløb begynder med en omfattende og grundig vurdering af barnets og forældrenes kommunikation og interaktion med henblik på at lave et tilbud, der er tilpasset barnet og forældrene. Behandlingen vil bestå af elementer fra to eller tre af følgende områder:

  • Interaktionsstrategier (anvendelse af spørgsmål, af pauser, at følge barnets tale etc.).
  • Familiestrategier (adfærdsregulering, tale efter tur, udtrykke følelser etc.).
  • Strategi rettet mod barnet (for eksempel direkte arbejde med nedsat taletempo og brug af pauser med barnet).

Behandlingen udføres over seks uger og følges op af et forløb, hvor forældrene i seks uger arbejder efter de anviste opgaver hjemme. Herefter evalueres barnets udvikling, og der træffes beslutning om eventuelle yderligere tiltag.

Lidcombe 

Lidcombe udspringer af Fluency Shaping-tankegangen og er primært rettet mod børn mellem 2 og 6 år. I Lidcombe-behandling arbejder logopæden med barnet gennem forældrene. Forældrene instrueres i, hvordan de i hverdagen kan reagere på barnets ikke-flydende og flydende tale. Flydende tale roses, mens ikke-flydende tale mødes med et forsøg på at få barnet til at gentage ordet flydende – eller med en bemærkning om, at barnet nu talte ikke-flydende. Forældrene skal sikre, at barnet roses fem gange mere, end det korrigeres. Målet for behandlingen er stammefri tale.

Metoder rettet mod større børn, unge og voksne

Cognitive Behavioral Therapy

Cognitive Behavioral Therapy (CBT) er en form for psykoterapi, som er blevet anvendt til stammebehandling igennem flere år. Kognitiv adfærdsterapi placerer sig i en Stuttering Modification-tilgang. Den grundlæggende antagelse bag CBT er, at følelser og adfærd i høj grad bestemmes af tanker og forestillinger etc. Hvis man kan identificere destruktive tanke- og handlemønstre, kan man derfor med relevant terapi erstatte dem med mere realistiske og mindre destruktive mønstre.

CBT passer godt til arbejdet med de psykologiske reaktioner, der hos større børn, unge og voksne udgør en væsentlig del af stammeproblemet. Nogle af de redskaber, der anvendes, er:

  • Eksponering (exposure), hvor den enkelte skal konfrontere sine frygtede situationer.
  • Adfærdsmæssige eksperimenter, hvor den enkelte fx skal stamme frivilligt.
  • Kognitiv omstrukturering, hvor den enkelte udfordres på negative tanker og forestillinger, han eller hun måtte have.
  • Mindfullness, hvor evnen til nærvær og fuld opmærksomhed i nuet opøves.

ISTAR Comprehensive Stuttering Program

ISTAR Comprehensive Stuttering Program er målrettet unge og voksne. Behandlingstilbuddet kombinerer Fluency Shaping, Stuttering Modification og kognitiv adfærdsterapi. Behandlingen består af et intensivt tre ugers forløb, hvor deltagerne lærer fluencyteknikker og stammemodifikationsteknikker for at kunne håndtere anspændthed og resterende stammen, og der arbejdes sideløbende med holdning, følelser og undgåelser.

Camperdown 

Camperdown er målrettet voksne. Camperdown er grundet i Fluency Shaping og har til formål at omstrukturere den enkeltes tale. Formålet med Camperdown er at eliminere eller signifikant reducere stammen i hverdagen for den enkelte og give ham eller hende redskaber til at klare eventuelle tilbagefald på længere sigt. De anvendte teknikker i behandlingen er forskellige prolonged-speech-teknikker.

Anvendelse af auditive hjælpemidler i behandling af stammen

I de senere år er anvendelsen af auditive feedback hjælpemidler (Altered Auditory Feedback, AAF) blevet mere udbredt. AAF er en fælles benævnelse for auditive hjælpemidler, der har til formål at forsinke eller forvrænge lyden af ens egen stemme. AAF-apparater er i dag blevet så små og tilgængelige, at de kan anvendes i hverdagssituationer.

Der er tre typer auditive feedback hjælpemidler:

  • Delayed Auditory Feedback (DAF), forsinker ens egen stemme.
  • Frequency Altered Feedback (FAF), ændrer lyden af ens egen stemme.
  • Masked Auditory Feedback (MAF), maskerer lyden af egen stemme med støj.

Man har erfaret, at anvendelsen af AAF har en virkning på nogle mennesker, der stammer. Effekten kan opstå af flere grunde: For det første bliver talehastigheden nedsat, når man hører sin egen stemme lidt forsinket. For det andet afledes man af den forsinkelse eller forvrængning, der er, når man bruger AAF-apparater. For det tredje kan AAF give en øget aktivering af det talemotoriske område i hjernen gennem øget aktivering af det auditive system.

Sidst opdateret 04/02 2016