Målgruppe

Mennesker med psykiske vanskeligheder eller lidelser udgør en bred gruppe af mennesker, hvis ressourcer og funktionsnedsættelser varierer meget. Både fra person til person og over tid for den enkelte.

Der er en glidende overgang fra naturlige reaktioner på livets mange udfordringer til egentlig psykisk sygdom. Der er således også stor forskel på behovet for behandling, støtte og omsorg hos de mennesker, der oplever psykiske vanskeligheder eller lidelser. I nogle tilfælde vil det kræve professionel behandling eller støtte fra den regionale psykiatri, praksissektoren og/eller kommunen. I andre tilfælde vil personen med den psykiske lidelse kunne håndtere det alene eller sammen med pårørende eller netværk.

Fold alle teksterne ud eller ind

Beskrivelse af målgruppen

På tværs af denne store variation er en psykiatrisk diagnose statistisk set forbundet med en væsentlig sundhedsmæssig og social ulighed. Således medfører det at have psykiske vanskeligheder en større risiko for:

  • Svage og svigtende netværk
    Sociale relationer og netværk hænger tæt sammen med både udviklingen af og recovery fra en psykisk lidelse. Tab og social eksklusion udgør en risikofaktor, mens støttende relationer og tilhørsforhold til andre udgør en beskyttende faktor og kan understøtte recovery. Der er statistisk sammenhæng mellem at have psykiske vanskeligheder og svage eller svigtende netværk. 
     
  • Svagere arbejdsmarkedstilknytning
    Psykiske vanskeligheder kan påvirke og forringe tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det er påvist, at depression påvirker den individuelle produktivitet i arbejdet, og at alvorlige depressive symptomer giver risiko for langtidssygefravær (otte uger eller mere) hos personer i den erhvervsaktive alder. Der er god grund til at antage, at også andre psykiske vanskeligheder kan påvirke den enkeltes arbejdsevne.

    En undersøgelse udarbejdet af Statens Serum Institut, Sundhedsministeriet og KL viser eksempelvis, at 70 pct. af de 18-64-årige der har en psykisk lidelse står uden for det almindelige arbejdsmarked. Knap 30 pct. modtager førtidspension og 25 pct. er såkaldte ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.
     
  • Fysiske helbredsproblemer og kortere levetid/overdødelighed
    Statistisk set har mennesker med psykiske vanskeligheder flere fysiske helbredsproblemer og en kortere levetid end resten af befolkningen. Gennemsnitligt dør mænd og kvinder med psykiske vanskeligheder henholdsvis 15 og 20 år før den øvrige befolkning. En del af overdødeligheden skyldes selvmord, vold og ulykker. Andre væsentlige forklaringer er bivirkninger af den psyko¬farmakologiske behandling, som kan øge risikoen for somatisk sygdom, samt underdiagnosti¬cering og underbehandling af somatisk sygdom hos mennesker med psykiske vanskeligheder. Mange mennesker med en psykisk lidelse har en usund livsstil i form af usunde kostvaner, fysisk inaktivitet, rygning, overvægt og misbrug, hvilket øger risiko¬en for udvikling af somatisk sygdom.
     
  •  Hjemløshed
    Nyere tal viser, at omkring 44 pct. af hjemløse borgere i Danmark har psykiske vanskeligheder. I 2009 var tallet 37 pct., så andelen af hjemløse med psykiske vanskeligheder har været stigende de senere år. Mere end hver fjerde (29 pct.) hjemløs i Danmark har psykiske vanskeligheder kom¬bineret med misbrugsproblemer.
     
  •  Kriminalitet
    Forekomsten af alvorlige psykiske vanskeligheder er højere blandt kriminelle end i befolkningen som helhed. Eksempelvis har 2-3 pct. af alle dømte kriminelle diagnosen skizofreni, mens dette gælder 0,5-1 pct. af den samlede befolkning. Omvendt er det en lille andel af den samlede målgruppe, der udøver kriminalitet. Samlet set dømmes mennesker med psykiske vanskeligheder for 0,8 pct. af kriminaliteten i Danmark.

Trods denne omfattende statistiske ulighed i levevilkår, er der forskningsmæssig evidens for, at mennesker med psykiske vanskeligheder kan komme sig. Både fra de symptomer, der har givet dem en psykiatrisk diagnose, og fra de sociale vanskeligheder, som de psykiske vanskeligheder kan være forbundet med.

Hvor mange bliver ramt af en psykisk lidelse?

Det findes ingen præcise tal for, hvor mange danskere der rammes af en psykisk lidelse. Denne oversigt (fra Sundhedsstyrelsen, 2009) giver et indtryk af, hvor mange det drejer sig om:

  • 10-20 pct. af danskerne skønnes på et tidspunkt i livet at få en psykisk lidelse af varierende sværhedsgrad. 
  • 10 pct. af befolkningen er i større eller mindre grad præget af psykisk sårbarhed/mistrivsel.
  • Cirka 2 pct. af befolkningen oplevet at have en langvarig psykisk lidelse.

Forekomst på diagnoser

I psykiatriudvalgets rapport fra 2013 er forekomsten af psykiske lidelser opgjort på diagnoser over et år. Her kan følgende fremhæves: 

  • Depression: 280.000 - 392.000 personer
  • Angstlidelser: 336.000 – 840.000 personer
  • Skizofreni: ca. 28.000 personer
  • Bipolar affektiv lidelse: 20.000 – 40.000 personer

Psykosocial indsats i kommunerne

Målgruppen for den psykosociale indsats i kommunerne er borgere, som ikke er (eller pt. ikke er) indlagt i den regionale psykiatri, og som bor i egen bolig eller på et botilbud. 

Nedenfor er opgjort antallet af mennesker med psykiske lidelser, der i 2012 modtog en psykosocial indsats efter serviceloven i form af et botilbud, socialpædagogisk bistand/bostøtte og aktivitets- og samværstilbud eller beskyttet beskæftigelse. 

  • I 2012 boede der 5.118 mennesker med en psykisk lidelse i midlertidige eller længerevarende botilbud. 
  • I 2012 var der 15.386 mennesker med en psykisk lidelse, der modtog socialpædagogisk bistand og 
  • I 2012 var der 10.795 mennesker, der var i beskyttet beskæftigelse eller aktivitets- og samværstilbud.

Listen er ikke udtømmende i forhold til omfanget af psykosociale indsatser i kommunerne, da de også gives i form af en række andre tilbud og indsatser, der ikke er opgjort her fx forsorgshjem, akuttilbud, forebyggende rådgivning og netværksaktiviteter mv.

Litteratur

Sidst opdateret 14/06 2016