Forskning i underviseres viden om sprog og læsning

Af Ph.d.-stipendiat Anna Steenberg Gellert, Center for Læseforskning, Københavns Universitet

Forskning i læreres viden om sprog og læsning

Et højt niveau af specifik viden om sprog og læsning gør en lærer til en bedre læseunderviser. Amerikansk forskning har således vist, at elever opnår bedre læsefærdigheder, hvis de undervises af lærere med forskningsbaseret viden om læseindlæring og indgående kendskab til skriftsprogets opbygning og dets forhold til talt sprog, end hvis eleverne undervises af lærere, der er mindre kyndige på disse områder (fx McCutchen m.fl., 2009; Piasta m.fl., 2009).

I en dansk undersøgelse af effekten af ordblindeundervisning for voksne foretog Holders m.fl. (1996) en vurdering af lærernes faglige kvalifikationer og fandt på linje med de nævnte amerikanske undersøgelser, at især lærere med god faglig indsigt i ordblindhed havde succes med undervisningen, idet der blandt deres deltagere var lavest frafald og størst forbedring af de sproglige forudsætninger.

Desværre har flere amerikanske undersøgelser dokumenteret, at relevant viden om læseindlæring og skriftsprogets opbygning og dets forhold til talt sprog er en mangelvare hos mange lærere, der har til opgave at undervise elever i de yngste klasser eller elever med læsevanskeligheder (fx Mather m.fl., 2001; Moats & Foorman, 2003). Heldigvis har andre amerikanske undersøgelser (fx McCutchen m.fl., 2002; 2009) vist, at lærere kan øge deres viden om sprog og læsning betydeligt, hvis de deltager i relevante, forskningsbaserede kurser, og at deres elever efterfølgende gennemsnitligt opnår større fremgang i læsning og stavning end elever, der undervises af lærere uden sådanne kurser bag sig. McCutchen m.fl. (2009) fandt endvidere, at det var eleverne med de ringeste læsefærdigheder, der havde størst fordel af at have vidende læseundervisere. Dette resultat kan tolkes som udtryk for, at det er de svageste elever, herunder de ordblinde, der har allermest brug for, at deres lærere har solid viden om sprog og læsning.

Forskning i viden om sprog og læsning blandt lærernes lærere

Man kan nu spørge, hvorfor så mange lærere (i hvert fald i USA) har så ringe viden om sprog og læsning, når netop denne viden er så vigtig en forudsætning for at kunne give god og effektiv læseundervisning. Læseforskeren Malatesha Joshi og hans kolleger fra Texas A & M University har fremsat den hypotese, at læreres ofte mangelfulde viden om sprog og læsning bl.a. er forårsaget af, at lærerne uddannes af undervisere, der ofte ikke selv ved nok om disse områder.

For at afdække holdbarheden af denne hypotese gennemførte Joshi m.fl. (2009) en spørgeskemaundersøgelse blandt a) undervisere, der stod for uddannelse af kommende læseundervisere, og b) lærere, der var uddannet af disse undervisere og selv skulle i gang med at undervise børn i læsning. Spørgeskemaet afdækkede viden om læsefaglig terminologi, fonetik, morfologi og læseundervisningsmetoder.

Undersøgelsen viste, at de undervisere, der uddannede lærere inden for læsning, gennemsnitligt besvarede flere spørgsmål korrekt end de kommende lærere. Samtidig afslørede undersøgelsen imidlertid, at mange af de undervisere, der uddannede lærere i læsning, selv havde store huller i deres faglige viden, specielt vedrørende fonetik og morfologi. Ikke overraskende havde de lærere, der var uddannet af undervisere med begrænset viden om sprog og læsning, selv mindre viden om disse områder end de lærere, der havde haft undervisere med mere omfattende viden. Disse undersøgelsesresultater understreger vigtigheden af, at undervisere med ansvar for (efter)uddannelse af lærere er fagligt klædt på til opgaven, da det ellers i sidste ende går ud over de elever, som lærerne skal undervise. For som Joshi m.fl. (2009) påpeger, kan man ikke forvente, at lærere skal kunne videregive en viden, som de ikke selv har tilegnet sig.

Danske perspektiver

Så vidt det vides, er der ikke i Danmark gennemført større undersøgelser af omfanget af viden om sprog og læsning hos hverken dansklærere, speciallærere eller undervisere med ansvar for uddannelse af disse lærere. Det ville måske heller ikke i sig selv være særlig interessant at få gennemført en undersøgelse, der blot afslørede eventuel mangelfuld viden om sprog og læsning blandt disse grupper. Derimod kunne der være perspektiver i at gennemføre en eller flere effektundersøgelser i dansk regi med inspiration fra nogle af de nævnte amerikanske undersøgelser. Fx kunne man forestille sig, at danske læseforskere bidrog til at udvikle flere forskningsbaserede (efter)uddannelsesforløb inden for læseområdet, og at der blev afsat ressourcer til at undersøge, hvorvidt disse uddannelsesforløb havde effekt på lærernes undervisningspraksis og udviklingen af læsefærdigheder blandt lærernes (kommende) elever. Formodentlig ville man i udformningen af fremtidige (efter)uddannelsesforløb inden for læseområdet kunne trække på den viden og de erfaringer, der blev høstet i forbindelse med et sådant projekt – til gavn for kommende læseundervisere og deres elever.

Referencer

  • Holders, B., Petersen, D.K., Borstrøm, I. & Elbro, C. (1996). Undervisning af voksne ordblinde. En undersøgelse af undervisningseffekt og lærerkvalifikationer i ordblindeundervisningen i AOF. København: Forlaget Skolepsykologi.
  • Joshi, M., Binks, E., Hougen, M., Graham, L., Zhao, J. & Padakannaya, P. (2009). Peter effect in preparing reading teachers. Fremlæggelse ved konferencen Sixteenth Annual Meeting of the Society for the Scientific Study of Reading.
  • Mather, N., Bos, C., & Babur, N. (2001). Perceptions and knowledge of preservice and inservice educators about early reading instruction. Journal of Learning Disabilities, 34, 472–482.
  • McCutchen, D., Abbott, R. D., Green, L. B., Beretvas, S. N., Cox, S., Potter, N. S., Quiroga, T., & Gray, A. L. (2002). Beginning literacy: Links among teacher knowledge, teacher practice, and student learning. Journal of Learning Disabilities, 35, 69–86.
  • McCutchen , D., Green, L., Abbott, R. D., & Sanders, E. A. (2009). Further evidence for teacher knowledge: supporting struggling readers in grades three through five. Reading and Writing, 22, 401–423.
  • Moats, L. C., & Foorman, B. R. (2003). Measuring teachers’content knowledge of language and reading. Annals of Dyslexia, 53, 23–45. 994). The missing foundation in teacher education: Knowledge of the spoken and written language. Annals of Dyslexia, 44, 81-102.
  • Piasta, S., Connor, C., Fishman, B. & Morrison, F. (2009). Teachers' knowledge of literacy concepts, classroom practices, and student reading growth. Scientific Studies of Reading, 13(3), 224-248.
OM SOCIALSTYRELSEN


Socialstyrelsen

Edisonsvej 18. 1.
5000 Odense C
telefon.: 72 42 37 00,
E-mail: info@socialstyrelsen.dk
EAN-nr.: 5798000354838
CVR-nr.: 26144698

RSS