Dialogbaseret informationskampagne om ordblindhed i Danmark

Af Mia Finnemann Schultz og Birgit Dilling Jandorf

Dansk Videnscenter for Ordblindhed har ved flere lejligheder prøvet at udvikle og implementere forskellige fora til indsamling, deling og formidling af viden om ordblindhed. Anden del af vores afsluttede informationskampagne var derfor en dialogbaseret kampagne, hvis formål var at synliggøre resursepersoner, erfaringer og "best practice" i lokalområdet. Dialogen skulle sikre en deling af eksisterende viden, styrke faglige relationer og ikke mindst gå på tværs af traditionelle fagområder for at diskutere tværgående problemstillinger på området.

Oversigt over arrangementerne

Arrangementerne har taget forskellig form, fordi udgangspunktet var de tidligere netværkspartnere i amterne. Efter amternes nedlæggelse var der lokalområder, der konstituerede sig relativt hurtigt og tog fat på at arrangere et lokalt forankret arrangement, mens andre lokalområder blev dækket af et cafemøde primært arrangeret af DVO:

  • Hillerød, lørdag den 25. oktober 2008, i Slotsarkaderne
  • Åbybro, tirsdag den 17. marts 2009, i Mediecenteret
  • Aabenraa, lørdag den 18. april 2009, Søndertorv
  • Haderslev, lørdag den 25. april 2009, Gravene
  • Tønder, lørdag den 2. maj 2009, Torvet
  • Sønderborg, lørdag den 13. juni 2009, Østergade
  • Vordingborg, mandag den 28. september 2009, cafearrangement på Center For Undervisningsmidler (aflyst pga. svigtende tilmelding)
  • Roskilde, onsdag den 30. september 2009, cafemøde på VUC
  • Århus, torsdag den 22. oktober 2009, cafemøde på Taleinstituttet i Risskov
  • Odense, torsdag den 12. november 2009, cafemøde på VUC
  • Frederiksberg, torsdag den 28. januar, cafemøde i Den Gule Villa i forbindelse med arrangementet: "Spot på Ordblindhed i uge 4"

Hvem deltog ved arrangementerne?

Som nationalt videnscenter for et område der kvalificeres af at indgå i samarbejder og partnerskaber på tværs, har det været en fornøjelse at konstatere, at der ved samtlige arrangementer har været fremmøde fra dels børneområdet, voksenområdet, rådgivnings- og vejledningsområdet, biblioteksvæsnet, jobcentre og private virksomheder. Vi har også haft fremmøde af andre relaterede vidensfunktioner og selvfølgelig fra Ordblindeforeningen. De arrangementer, der fandt sted på gader og pladser lørdag formiddage, har selvfølgelig også involveret privatpersoner og drøftelser med en bred offentlighed.

Udbyttet af den dialogbaserede del af informationskampagnen

Et af de meget væsentlige afkast af den dialogbaserede kampagne var de faglige drøftelser, som det personlige fremmøde medførte og igangsatte. For DVO har det været vigtigt at kunne konstatere, at basale drøftelser på tværs af sektorer og traditionelle fagskel kan øge opmærksomheden på sammenhænge og muligheder i det offentlige tilbud til mennesker med ordblindhed. Drøftelser på tværs kan være første skridt i at afdække huller og barrierer i systemet, men drøftelserne kan også uddybe et tilbuds omfang, fx hvad bibliotekerne kan tilbyde. Endelig inspirerer det personlige fremmøde til samarbejde om - og med resurser og resursepersoner, man ellers ikke kendte til. En deltager ved et cafemøde sagde: "Da jeg havde været her i fem minutter, var jeg allerede blevet klogere".

Offentlige arrangementer i Nordsjælland og Sydjylland

Den første række arrangementer opstod som følge af en gruppe lokale initiativtageres ønske om, at lave et offentligt informationsarrangement med "markedsplads". På markedspladserne deltog en lang række offentlige og private institutioner, og Ordblindeforeningen havde også en stand. I Nordsjælland havde vi fordel af det lukkede butikscenters ramme, som sikrede en høj besøgsrate. Det var sværere at lokke mennesker på lørdagsindkøb til de udendørs stande i Sydjylland.

I DVO er vi enige om, at det er vores opgave at bidrage til identifikationen af de tværgående deltagere ved sådanne arrangementer. Vi kan konstatere, at det ikke i første omgang er vores ydelse, der er efterspurgt ved et offentligt arrangement. Vi har med glæde konstateret, at den brede offentlighed hellere ønsker dialog med "systemet", det vil sige skoler, PPR, VUC og jobcenter samt vejledningsfunktioner, og ikke mindst med Ordblindeforeningen, der jo varetager de ordblinde borgeres interesser. Det er med tilfredshed, at vi herefter konkluderer, at vores ydelser i højere grad er efterspurgt af fagfolk end af den brede offentlighed, og det er i overensstemmelse med formålet med videnscenteret. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke støtter informationskampagner, der er rettet mod generel oplysning om ordblindhed. Det er bare ikke os, som en familie på lørdagsindkøb ønsker at tale med.

Temadag med markedsplads i Nordjylland

Ved en lejlighed havde en planlægningsgruppe i Nordjylland arrangeret en temadag i Åbybro. Her nød en stor flok interesserede deltagere to veloplagte indlæg fra henholdsvis Stefan Samuelsson fra Linköpings Universitet og fra Aase Holmgaard fra VIA University College. Mellem de to meget forskellige indlæg var der tid til at tale sammen og med de deltagende udstillere, som havde en stand i Mediecenterets hall. Arrangementet var et led i en længere kampagne i Region Nord, http://www.ordblind.rn.dk/. At dømme efter snakkelysten i pausen og besøgene ved udstillerne blev der flittigt udvekslet kontakter og viden.

Dialogmødet i Roskilde

Det første dialogmøde fandt sted på VUC Roskilde. Forsamlingen bestod af 37 deltagere, og det var medlemmer af den lokale Ordblindeforening, læsekonsulenter, skoleledere, bibliotekarer, ordblindelærere fra VUC, læsevejledere fra gymnasiet, UU-vejledere og repræsentanter fra DVO. Vi havde opfordret henholdsvis Erik K. Rasmussen fra den lokale kreds af Ordblindeforeningen og it- og læsekonsulent Marie Wolther Berthelsen til at holde et 10-minutters oplæg hver.

Erik K. Rasmussen gjorde rede for det samarbejde, den lokale kreds af Ordblindeforeningen har med Roskilde Bibliotek, Center for Undervisningsmidler og VUC Roskilde, og Erik opfordrede på ordblindeforeningens vegne til, at VUC og andre med undervisningstilbud reklamerede noget mere i det offentlige rum. Og Erik afsluttede sit oplæg med spørgsmålet: Hvordan kan vi udvikle et større samarbejde mellem de forskellige foreninger og ressourcepersoner på ordblindeområdet?

Erik K. Rasmussen ansporede til debat ved bordene, hvor diskussionerne endda gik videre end til at adressere spørgsmålene fra Eriks oplæg. Ved opsamlingen blev følgende nøgleord, temaer og sætninger noteret på de store papirer:

- Brugen af it skal tidligt ind i børnenes liv, så de vænner sig til at kommunikere og integrere dem i deres undervisning og uddannelse. Men it er i bund og grund besværligt!

- Mange hjælpemidler er stadig i sin vorden - og vi har stadig til gode at se dem blive væsentligt bedre integreret.

- Vi skal have fokus på inklusion, men der er et dilemma mellem de ønsker og behov, der udtrykkes af henholdsvis Ordblindeforeningen, folkeskolen og specialforanstaltningerne.

- Der er et hul mellem grundskole og ungdomsuddannelse.

- Kunne Ordblindeforeningen blive bedre til at stille skarpere krav til os fagpersoner i forhold til ordblindhed?

- For ordblinde er der alt for mange instanser, og så bliver det svært at navigere rundt i systemet. Vi er nødt til at samarbejde mellem organisationerne.

- Overgange er besværlige - men vi ønsker et større og bedre ”flow” fra førskolealderen til voksenuddannelse - erhvervsuddannelse - ungdomsuddannelse osv. Hvis pligt er det at overlevere og modtage?

- Vi ønsker større grad af standardisering af fx test, hjælpemidler, procedurer.

Det andet oplæg varetog Marie Wolther Berthelsen. Hun har sammen med sine kolleger været med til at opbygge ordblindeundervisningen på VUC Roskilde og har som hovedarbejdsopgave sørget for at skaffe it-rygsække til ordblinde kursister. Marie fungerer som en samlende instans for it til ordblinde voksne i hele Roskilde-området, og derfor har hun også sørget for at indgå et tæt samarbejde med de omkringliggende jobcentre, bevillingsmyndigheder indenfor personlige hjælpemidler samt SPS-medarbejdere på gymnasiale uddannelser. Marie stillede spørgsmålet om, hvordan VUC og andre institutioner udbreder kendskabet til ordblindeundervisning, og hvordan man løbende kan udvikle dette område, så det kan blive et endnu bedre tilbud til de voksne ordblinde.

Oplægget afstedkom en række forslag til, hvordan man via natteravne, facebook eller via tillidsmænd på virksomhederne kunne synliggøre tilbud om ordblindeundervisning. Andre foreslog VUC Roskilde at indgå et mere formelt og forpligtende samarbejde med 3F, og opfordrede Marie til at få flere timer til det opfølgende, det koordinerende og det videreudviklende arbejde. Atter andre pegede på vigtigheden af at danne netværk for forældre, fagpersoner og resursepersoner i forhold til ordblindhed i Roskilde-området.

Udtalelse fra cafedeltager i Roskilde

”Det er vigtigt at mødes med fagpersoner fra egen kommune, men det er absolut også givende at få en mere uforpligtende samtale med aktører, som har et andet perspektiv fra andre kommuner”

Cafémødet i Århus

Det andet cafemøde fandt sted på Taleinstituttet i Risskov torsdag den 22. oktober. Vi var i alt 29 deltagere, og det var læsekonsulenter, vejledere, skoleledere, ordblindelærere fra VUC, medlemmer af Ordblindeforeningen, en lærer fra militæret, bibliotekarer, en lærer fra teknisk skole og repræsentanter fra DVO. Vi havde opfordret henholdsvis faglig leder Lise Blaabjerg fra Center for Praksisfunderet Viden om Læsning og projektleder fra NOTA Lone Søgaard til at holde et 10-minutters oplæg hver.

Lise Blaabjerg fortalte om Center for Praksisfunderet Viden om Læsning og dets arbejdsopgaver og spurgte forsamlingen, hvordan de kunne forestille sig at bruge centret. I den efterfølgende dialog ved bordene kom der både bud på, hvad centret skulle tilbyde og enkelte kritiske spørgsmål blev stillet:

  • Der skal være videnspersoner på både børne- og voksenområdet.
  • Gode råd om praksis - hvordan etableres it-læse-/læremiljøer?
  • Individuelle udredninger - diagnosticeringsarbejde - også fokus på ”gråzone-deltagere” - dem, der bliver overset og ikke får stillet diagnose.
  • Væsentligt at centret får den direkte kontakt til konkrete personer - ansigt til ansigt - ”nærpersonerne”.
  • Viden kan gå begge veje mellem praksis og videnscenter
  • Fastholdelse af viden kræver brugere af centret.
  • Det er væsentligt med en regional og tværgående opsamling af viden, som kan blive til specialviden.
  • Input til personalegrupper, så man etablerer et fælles sprog - kvalificering af lokale fagpersoner.
  • Skræddersyede og fleksible kursusforløb - fx matematikscreening, (dyskalkuli).
  • Brugen af it skal tidligt ind i børnenes liv, så de vænner sig til at kommunikere og integrere den i deres undervisning og uddannelse. Men it er i bund og grund besværligt!
  • Mange hjælpemidler er stadig i deres vorden - og vi har stadig til gode at se dem blive væsentlig bedre integreret.
  • Sparringspartnere - specielt i konfliktfyldte situationer.
  • Hvordan har centret tænkt sig at inddrage voksenundervisningsområdet?
  • Hvad skal få voksenuddannelserne til at betale til centret? Hvad lokkes der med? Hvorfor bruge pengene i dette center?
  • Kunne centret evt. blive stedet, hvor man indsamler viden om, hvilke muligheder voksne ordblinde har?

 

Det andet oplæg varetog Lone Søgaard fra Nota (tidl. Danmarks Blindebibliotek). Lone er projektleder for netbiblioteket E17, og det betyder, at hun opdaterer og udvikler og udbygger kontakten til E17’s partnere rundt omkring i biblioteksverden og på ordblindeområdet. Lone fortalte om, hvad Nota kan gøre for mennesker med ordblindhed og afsluttede sit oplæg ved at spørge forsamlingen, hvad Nota skal fortælle om sig selv for at nå ud.

Oplægget affødte følgende konkrete bud:

Til fagfolk:

  • Vigtigt at henvende sig til lærere med detaljerede oplysninger om Nota - godt at Nota åbner for lærere!
  • Send Nyhedsbrev ud til uddannelsesinstitutioner.
  • Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Nota.
  • Mere synlighed på www.emu.dk.
  • Kontakte læsevejlederne og studievejlederne på uddannelsesinstitutionerne

 

Til slutbrugerne:

  • TV-spots.
  • Hvad kan Nota som andre ikke kan?
  • Ud med gode oplevelser - lad en slutbruger fortælle om ”månedens bog”.
  • Vække folks lyst til at læse.
  • Oplyse om, at det er muligt at læse elektronisk.

Udtalelse fra cafédeltager i Århus

”Vi bliver nødt til at tænke over, hvorfor vi gør, som vi gør på grundskoleområdet, og hvorfor vi er så forskrækkede over at tale om ordblindhed. På voksenområdet er det jo helt legitimt at tale om ordblindhed.”

Cafémødet i Odense

Det tredje dialogmøde fandt sted torsdag en 12. november på VUC Odense med 25 deltagere - der var oprindelig tilmeldt flere deltagere, men mange var blevet ramt af influenza. Gruppen udgjorde læsekonsulenter, ordblindeundervisere fra VUC og oplysningsforbund, lærer og leder fra en ordblindeefterskole, bibliotekarer, Centre for Undervisningsmidler, jobcenter, Center for Rehabilitering og DVO.

Læsekonsulent Kirsten Jacobsen indledte med et fagligt oplæg om ordblindhed. Kirsten Jacobsen har årelang erfaring både som underviser, konsulent, materialeudvikler og sagkyndigt vidne i retssager om dysleksi. Kirsten tog udgangspunkt i sine erfaringer fra disse dysleksi-retssager. Hendes overordnede spørgsmål til deltagerne var: Er det godt at være ”ordblind”? Er diagnosen en lettelse eller en sovepude? Er der en særlig undervisning for ordblinde? Hvad gør jeg som ordblindelærer anderledes end andre lærere? Bruger vi ordblindhed som diagnose eller som et begreb for den ordblinde og for systemet?

Den efterfølgende dialog ved bordene bød på følgende sentenser, spørgsmål og nøgleord:

  • Vi bruger ordblindhed som begreb og som diagnose.
  • ”Der er ikke noget, der hedder ordblindhed, men der er noget, der hedder forkert undervisning.”
  • Hvad er en diagnose? Hvornår er den nødvendig? Funktionsbeskrivelser er væsentligere end diagnoser i pædagogisk sammenhæng og på arbejdsmarkedet. Det er forvirrende for børn og forældre, at begrebet ”ordblindhed” benyttes forskelligt i børne- og voksenliv.
  • Diagnosen giver lettelse, synliggørelse og afklaring. Det er frustrerende med et langt forløb, der ikke forklarer vanskelighederne.
  • Diagnosen åbner muligheder for kompensation - fokus på funktionsnedsættelsen.
  • Elevernes uddannelsesplan bør indeholde oplysninger om evt. ordblindhed.
  • Det var godt, hvis der var et kvalificeret samarbejde mellem de forskellige aktører: UU - Folkeskolen - kommunen (PPR) - Ordblindeforeningen.

 

Konsulent Mia Finnemann Schultz fra Dansk Videnscenter for Ordblindhed tog i sit faglige indlæg livtag med it. It er kommet for at blive, og for børn med ordblindhed er det en væsentlig del af redningsplanken. Overordnet set ønsker vi, at børn med ordblindhed får mulighed for at deltage på lige vilkår i folkeskolen – de skal ikke bremses af ringe læsefærdighed. På samme måde baner it en væsentlig vej for unge med ordblindhed gennem ungdomsuddannelserne og hele vejen til de videregående uddannelser. Uden it går det ikke.

Mia stillede derefter en lang række provokerende spørgsmål til deltagere. Hvor langt er vi fra målet? Hvilke mellemregninger glemmer vi i farten? Tiden er en faktor, for det tager længere tid at lære sig brug af it end forventet. Og hvad tages tiden fra i folkeskolen? Hvordan afstemmes skolehverdagen til det øgede behov for tid – især hvis vi samtidig ikke vil øge det ugentlige timeantal eller inddrage SFO tid? Får vi nok ud af vores it-anstrengelser? Er det rimelige krav, vi stiller til it’ens effekt – eller har it antaget karakter af tryllestav? Stiller vi børn og unge med ordblindhed i en endnu vanskeligere situation ved at forvente, at de kan følge med på normale vilkår, blot de har it? Hvordan får vi beskrevet en fornuftig undervisning, som inddrager it og som samtidig tager hensyn til ordblindes særlige behov, herunder øget tidsforbrug? Hvad 'koster' det, og hvad kræver it af særlige forudsætning?

Mias oplæg afstedkom følgende overvejelser:

  • It kræver følgende elevforudsætninger: hukommelse, ordkendskab, begrebsapparat, viljestyrke og selvtillid/selvværd, mod, motivation, tålmodighed, tekniske færdigheder og en generel brug af it i skolen - at alle bruger det.
  • Der er behov for fokus på at udvikle potentialer og succesoplevelser, fokus på overgangsmuligheder (personlige hjælpemidler), handy teknologi og undervisning.
  • Nogle børn og unge (med ordblindhed) anvender undvigelsesstrategier i klasseværelset.
  • Børn og unge får pc alt for sent!
  • Unge på handelsskoler får den for sent!
  • Mange unge kan ikke tekstbehandlingsprogrammerne, selvom de bruger pc.
  • Vi skal undervise i brugen af CD-ord.
  • Det er individuelt, hvad eleverne har brug for, og hvad de skal bruge pc’en til.
  • Der er brug for it-teknikere.
  • Problem med forskellige programmer gennem deres undervisnings- og uddannelsesforløb fra CD-ord til ViseOrd etc.
  • De skal stadig lære at læse med øjnene - de skal stadig lære om stavestrategier og arbejde med deres sproglige forudsætninger.

Udtalelser fra cafédeltager i Odense

”Vi har brug for den form for møder med fokus på dialog, for så dukker der pludselig nogle sammenhænge og nogen argumenter op, som jeg kan bruge der, hvor jeg er”.

Cafémødet på Frederiksberg

Det fjerde og sidste dialogmøde fandt sted torsdag den 28. januar 2010 i Den Gule Villa på Frederiksberg med 22 fremmødte deltagere. Mødet var indfældet i arrangementet: "Spot på ordblindhed", som var en hel uge med arrangementer til information om ordblindhed for småbørn, skolebørn, unge og voksne. Deltagerne omfattede bl.a. repræsentanter fra biblioteket på Frederiksberg, Nota, UCC, Skolen på la Cour vej, Hovedstadens Ordblindeskole, specialundervisningskonsulenter, Voksenuddannelsescentret Frederiksberg (VUF), Rådgivnings- og støttecenteret på Århus Universitet (afd. Emdrup), Statsfængslerne og UU- vejledningen.

Områdeleder Lise Mundt indledte med et oplæg på basis af erfaringer fra projektet: Veje Videre. Lise tog udgangspunkt i de unge mennesker, som gennem projektet tog en ny chance for at bestå AVU på 9. klasse niveau i dansk, matematik og engelsk. De bestod med rigtig fine resultater, men hvorfor skulle der gå så lang tid, inden der blev taget hånd om de unge menneskers vanskeligheder? Mange af de unge havde meget svære sammensatte vanskeligheder. Diagnostisk var der tale om ordblindhed, og mange havde ADHD i tillæg. En del af de unge havde også andre udfordringer af social karakter. Lises overordnede spørgsmål til deltagerne var: Hvem skal samarbejde om disse unge? Hvordan skal man samarbejde? Hvordan forhindres en alt for sen indsats?

Den efterfølgende dialog ved bordene bød på følgende sentenser, spørgsmål og nøgleord:

  • Ordblindediagnosen:
  • den kan hurtigt drukne i et virvar af andre diagnoser hos folk med mangeartede vanskeligheder,
  • der eksisterer uklarhed om det faglige grundlag for dysleksidiagnosen, og der eksisterer modstand mod den ud fra en vægring mod stigma,
  • ordblindediagnosen gøres flere steder til et eksklusivt, neuropsykologisk anliggende,
  • behov for mere information om, at ordblindhedsdiagnosen ikke skal lukke døre, men åbne muligheder,
  • Grund- og efteruddannelse:
  • læreruddannelsen skal være bedre i forhold til at sikre indsigt i specialområdet,
  • behov for større fokus på kvalifikationer hos de pædagoger, lærere og vejledere, der skal varetage opgaven i forhold til at kunne identificere særlige ordblindeproblemer hos eleverne og vide, hvordan elever med særlige vanskeligheder bedst hjælpes - også inden for en ’inkluderende tilgang’,
  • behov for efteruddannelse af ordblindelærere i forhold til adhd-spektrumvanskeligheder og andre opmærksomhedsmæssige, kognitive og/eller hukommelsesmæssige vanskeligheder,
  • uddannelse af faglærere i læsning: hvad gør læsevanskeligheder ved tilegnelsen af stoffet i lige netop deres fag?
  • Undervisningsassistenter i klassen på de mindre klassetrin?
  • Behov for tværfaglighed ved sammensatte problemstillinger: risikotegn, testning, pædagogisk indsats (indskoling, mellemskole + udskoling), implementering af hjælpemidler osv.
  • Mikroniveauet, det vil sige den enkelte skole, og makroniveauet, det vil sige de kommunale og statslige niveauer, skal være på bølgelængde i forhold til elevgruppen med særlige behov – fx skal kommunen understøtte den enkelte skoles initiativer, og skolen skal omvendt være opdateret med, hvad det omgivende samfund har af pædagogiske og uddannelsesmæssige prioriteringer samt ville implementere ny viden.
  • Handleplaner for den enkelte elev skal medreflektere, hvad der er ’i vejen’, og hvilke muligheder der er, og hvad der på sigt skal tages højde for.

 

Konsulent Mia Finnemann Schultz fra Dansk Videnscenter for Ordblindhed stillede herefter forsamlingen spørgsmålet: "Hvilken viden har I brug for, der hvor I arbejder?". Videnscenteret ville gerne indsamle en række bud på behovet for viden indenfor ordblindeområdet, hvilke videnshuller kunne deltagerne pege på, og hvordan ville de foretrække at få denne viden formidlet?

En række bud var:

  • en skrivepædagogik for ordblinde,
  • læseforståelse for ordblinde,
  • dokumentation af voksenundervisningens effekt,
  • viden om ordblindhed fra "vugge til grav",
  • en "kompetencebank",
  • netværk med fokus på særlige interessefelter,
  • mere supervision,
  • eksperterne ud på skolerne,
  • vidensdeling; dele, dele, dele…

Udtalelse fra cafédeltager på Frederiksberg

”Det er dejligt, at I vil høre vores ønsker. Det betyder noget at få lov til at sige dem højt.”

Kampagnen er nu afsluttet

Videnscenteret har nu gennemført den dialogbaserede del af informationskampagnen, og hermed er projektet afsluttet. Vi har haft forholdsvis let ved at synliggøre resursepersoner og erfaringer i lokalområdet, men nogle regioner har haft større tilslutning til arrangementet end andre. Det skyldes bl.a. travlhed, men også at der i nogle regioner er en mere tydelig relation mellem fagpersoner på tværs end i andre. I samarbejde med de lokale planlægningspartnere lykkedes det at invitere en vifte af fagfolk, som ikke nødvendigvis havde talt sammen før – det være sig om helt nye initiativer, fx Notas ydelser, eller helt basale forskelle på fx børne- og voksenområdet. Vi har medvirket ved en del planlægningsmøder, der ikke bare havde et praktisk formål, men også tjente til en synliggørelse af de fagpersoner, der tilsammen udgør det offentliges tilbud til børn, unge og voksne med ordblindhed.

Dialogen har styrket og synliggjort de faglige relationer og rejst en række tværgående problemstillinger på området. Vi er nu en lang række fagfolk, der har lyttet til hinanden, og der er synliggjort en hel række af "dybe tallerkener" – bl.a. erfaringer, oplysninger, praksis, der allerede er opfundet. Skal disse "tallerkener" på bordet kræves åbenhed og aktiv vidensdeling i tværgående netværk til gavn for indsatsen for ordblinde.

Det agter vi at følge op på i de kommende år. Konferencen Ord12 eller Ord13 vil naturligvis belyse disse tværgående problemstillinger yderligere, og allerede i dette nyhedsbrev tager vi livtag med grund- og efteruddannelse af undervisere på ordblindeområdet. Et tema som har været diskuteret på alle cafémøder.

OM SOCIALSTYRELSEN


Socialstyrelsen

Edisonsvej 18. 1.
5000 Odense C
telefon.: 72 42 37 00,
E-mail: info@socialstyrelsen.dk
EAN-nr.: 5798000354838
CVR-nr.: 26144698

RSS