Ordblindhed og talesprogsvanskeligheder (SLI)

Der forekommer ofte et overlap mellem tale- og skriftsprogsrelaterede indlæringsvanskeligheder - også kaldt SLI.

Det er ikke sådan, at talesproglige vanskeligheder i barndommen automatisk fører til udvikling af skriftsproglige problemer i skoletiden. Men tale- og skriftsprogsvanskeligheder optræder ofte komorbidt.

Talesproglige vanskeligheder kaldes også SLI, som er en forkortelse af den engelsksprogede og internationale betegnelse Specific Language Impairment. En udbredt dansk betegnelse for det samme er dysfasi, men denne term viger efterhånden mere og mere for den internationale betgenelse SLI.

Hvad er SLI?

SLI bruges til at klassificere sprogvanskeligheder hos børn, når disse ikke (alene) kan forklares ud fra enten lav intelligens eller andre kendte årsager i form af fx høretab (Hulme & Snowling, 2009). Ligesom ordblindhed er SLI en indlæringsvanskelighed med både kognitive, neurologiske og genetiske årsagsniveauer.

SLI er en meget bred betegnelse, der dækker over flere forskelligartede undergrupper af vanskeligheder. Nogle børn med SLI har vanskeligheder inden for alle af sprogets fire hoveddimensioner:

  • fonologi (sprogets lydsystem),
  • morfologi/syntaks (de grammatiske regler for bøjninger og ordstilling),
  • semantik (sprogets betydning),
  • pragmatik (sprogets anvendelse i sociale kontekster)

Andre SLI-børn har kun vanskeligheder inden for en eller to af disse dimensioner. Børn som udelukkende har problemer med fonologi, oplever typisk de mildeste former for talesproglige vanskeligheder - ofte slet ikke alvorlige nok til at falde ind under betegnelsen SLI. Disse børn er til gengæld i risiko for at udvikle skriftsproglige vanskeligheder senere hen.

Hvornår leder talesproglige vanskeligheder til skriftsproglige vanskeligheder?

Talevanskeligheder alene - det vil sige problemer med tydelig udtale, som ikke har underliggende sproglige årsager, men beror på problemer med motorik, taleprogrammering eller anatomiske misdannelser i mundhulen og lignende - har ikke nogen stærk sammenhæng med udviklingen af senere læsevanskeligheder (Elbro, 2007 og Stackhouse, 1982). Sådanne "rene" talevanskeligheder falder normalt heller ikke ind under kategorien SLI. Hvis talevanskelighederne derimod optræder som følge af fonologiske (sproglige) problemer, så er risikoen for senere at udvikle ordblindhed til stede og kalder derfor på en særlig pædagogisk opmærksomhed på barnets udvikling (Snowling & Hulme, 2005).

Hos børn, der er ramt af af sprogvanskeligheder inden for både fonologi, grammatik og semantik, er risikoen for senere at udvikle læsevanskeligheder i endnu højere grad til stede. Det kan både være ordblindhed, særlige forståelsesvanskeligheder i læsning eller en blanding af begge dele.

Forskerne Dorothy Bishop og Margaret Snowling, der begge beskæftiger sig med overlappet mellem SLI og ordblindhed, har beskrevet sammenhængen mellem de to typer af indlæringsvanskeligheder som sammenfald af fælles, arvelige risikofaktorer, der kan have større eller mindre genenmslagskraft afhængigt af øvrige med- og modvindsfaktorer i det omgivende miljø:

 

+         Risikofaktor 1: Fonologiske fordusætninger         -

 

Gode fonologiske forudsætninger

Normal sprogudvikling

 

 

+

 

 

Riskofaktor 2:

Sprogudvikling

 

_

 

Ringe fonologiske forudsætninger

Normal sprogudvikling

 

Gode fonologiske forudsætninger

Forsinket sprogudvikling

 

 

Ringe fonologiske forudsætninger

Forsinket sprogudvikling

 

Eksterne miljøfaktorer påvirker samspillet af risikofaktorer i både god og dårlig retning. Miljøfaktorer er fx non-verbal intelligens, koncentrationsevne, det omgivende sproglige miljø, undervisning m.m.

I denne optik er risikofaktorerne fonologiske forudsætninger og sprogudvikling at forstå som "dimensioner", idet der ikke er tale om enten-eller-kategorier. Mellem yderpunkterne plus og minus inden for hver risikofaktor findes lang række af mulige gradueringer, der tilsammen udgør et kontinuum, hvor man i princippet kan ligge placeret i enten den bedre eller dårligere ende eller et sted midt imellem (Bishop & Snowling, 2004).

De to kontinua, fonologiske forudsætninger og sprogudvikling, udmønter i alt fire hovedgrupper (modellens fire kvadratiske kasser):

  • Øverst til højre: Hvis man har ringe fonologiske forudsætninger, men en sprogudvikling, der ellers ligger inden for normalområdet, har man typisk ikke SLI, men vil være i risiko for at udvikle ordblindhed i større eller mindre grad - det kommer an på, hvor ringe fonologiske forudsætninger der er tale om (fx Snowling, 2008).
  • Øverst til venstre: Har man gode fonologiske forudsætninger og alderssvarende sprogudvikling, har man i udgangspunktet ingen funktionsnedsættelse i sprog eller læsning.
  • Nederst til venstre: Hvis man har gode fonologiske forudsætninger, men en forsinket sprogudvikling, har man SLI af en type, der senere kan give anledning til særlige sprogforståelsesvanskeligheder i læsning.
  • Nederst til højre: Hvis man både har ringe fonologiske forudsætninger og en forsinket sprogudvikling, har man "klassisk" SLI med indbygget risiko for senere at udvikle ordblindhed. Det er også inden for denne gruppe, at man kan finde de børn, der i den danske litteratur om læsevanskeligheder kaldes ordblinde med sammensatte vanskeligheder (Elbro, 2007).

Disse fire hovedgrupper skal man blot forstå som prototyper. I selve tilgangen til sproglige indlæringsvanskeligheder som kontinua ligger naturligvis en forståelse af ordblindhed og SLI som variable størrelser. Og som sådan er den kasseprægede fremstilling en grov forsimpling af virkeligheden. Dette hænger godt sammen med, at der i læse- og sprogforskningen ofte opereres med forskellige subgrupper af SLI og ordblindhed. Sådanne inddelinger afspejler, at ordblindhed og SLI ikke er lukkede kasser, men snarere "elastiske" kategorier. Der findes således både lettere, middelsvær og massiv ordblindhed og alt muligt derimellem.

Dette er ikke et argument imod kasseinddelingen, for den er en udmærket forståelsesramme at analysere observerede vanskeligheder med tale- og skriftsprog ud fra. Det er blot i den individuelle tilrettelæggelse af undervisningen til et barn med tale- og skritsproglige vanskeligheder, at man skal være opmærksom på, at ikke alle børn med ordblindhed og/eller SLI placerer sig inden for velafgrænsede kasser.

Andre dimensioner end lige fonologiske forudsætninger og sprogudvikling kan selvfølgelig også være i spil ved udviklingen af tale- og skriftsproglige vanskeligheder, fx ringe processeringshastighed og opmærksomhedsproblemer (Bishop & Snowling, 2004; Nation, 2004). Modellen ovenfor er som nævnt en forsimpling af virkeligheden. Men den fremhæver de to dimensioner, som læse- og sprogforskningen tillægger størst betydning i forståelsen af overlappet mellem ordblindhed og SLI.

Vil du vide mere:

Sidst opdateret 08/07 2015