Ordblindhed og matematikvanskeligheder

Ikke alle ordblinde har vanskeligheder med matematik, men mange har. Der findes ingen præcise tal, men nogle nævner, at helt op til 60 % af samtlige personer med ordblindhed også har problemer med matematik.

Barn sidder ved bord og regner matematikMan skal være opmærksom på, om personen med ordblindheds vanskeligheder med at regne matematikstykker skyldes vanskeligheder med at læse teksten til regnestykket, eller om der reelt er tale om vanskeligheder med at forstå tal (dyskalkuli). Nogle personer oplever indlæringsvanskeligheder inden for både læsning og matematik uden, at førstnævnte nødvendigvis er direkte hovedårsag til sidstnævnte.

Forskningen i indlæringsvanskeligheder har slået fast, at forskellige typer af vanskeligheder har det med at optræde "komorbidt" - det vil sige forekomme hyppigere på samme tid, end hvad der statistisk set burde være sandsynligt. Sommetider optræder komorbiditet mellem to typer af nært beslægtede indlæringsvanskeligheder, hvor det er nærliggende at argumentere for, at den ene går forud for og er delvis årsag til den anden. Det gælder fx den udbredte komorbiditet mellem talesproglige vanskeligheder (SLI) og ordblindhed, som ikke er overraskende, med tanke på at udviklingen af skriftsproglige færdigheder hænger tæt sammen med talesproglige færdigheder (Høien & Lundberg, 2001 og Snowling & Hulme, 2005).

Derimod forekommer komorbiditet mellem fx ordblindhed og matematikvanskeligheder at have flere mulige og mere komplekse årsager. Der er ikke en direkte sammenhæng som mellem talesproglige vanskeligheder og ordblindhed. Derimod eksisterer der bagvedliggende faktorer, som har betydning for udviklingen af både læse- og matematikfærdigheder.

Årsager og sammenhænge

Der har været forskellige indfaldsvinkler til, hvorfor nogle ordblinde har særligt vanskeligt ved matematik.

Ordblindes vanskeligheder med matematik kan opfattes som en parallel til deres vanskeligheder med skriftsproget. Dette skyldes den fælles underliggende årsag, nemlig problemer med at omsætte symboler. På samme måde som ordblindhed medfører vanskeligheder med at fastholde en given bogstavrække, vil den også kunne medføre vanskeligheder med at holde sammen på flere cifre ad gangen.

En anden årsag til vanskeligheder med tal kan skyldes benævnelsesvanskeligheder generelt. I forbindelse med matematik kan det tage lang tid for eleven at forbinde symbolet for tallet med ordet. Elever med dette problem vil ikke nødvendigvis have vanskeligt ved selve matematikken, men kan være længe om at automatisere symbol og navn og derfor også kunne tage fejl af tallene (f.eks. skrive 7, når der siges 2).

I Lundberg & Sterners bog Regne- og læsevanskeligheder fra 2008 er opstillet en simpel model, som viser mulige fælles bagvedliggende faktorer for udviklingen af læse- og regnevanskeligheder. Modellen er gengivet her i en lettere bearbejdet udgave:

Læsevanskeligheder

Fælles gener

Dårlig arbejdshukommelse

Fonologiske vanskeligheder

Problemer med at automatisere færdigheder

Ringe fleksibilitet i anvendelsen af  forskellige løsningsstrategier ("regeltræghed")
Regnevanskeligheder

Indlæringsmetoder

At lære ordblinde matematik afhænger i særlig grad af underviserens faglige viden om, hvordan matematiske begreber tilegnes. Undervisningen vil ofte være tilrettelagt ud fra, at ordblinde elever har forskellige muligheder for at tilegne sig begreberne, og underviseren må være bekendt med multisensoriske og systematiske indlæringsmetoder.

I litteratur om ordblindes problemer med matematik og regning nævnes ofte nødvendigheden af at iagttage elevens indlæringsmåder, for derved at kunne tilrettelægge den bedste undervisning og give eleven mulighed for at tilegne sig matematiske færdigheder - på trods af vanskelighederne.

To indlæringsprofiler bliver ofte nævnt: "målerlarven" og "græshoppen". Det er typisk for en "målerlarve"-indlæring, at eleven nærmest affotograferer regnestykket og visualiserer udregningen. "Græshoppen" går anderledes holistisk til værks og tager et overblik over regnestykket og runder eventuelt tal op og ned, så udregningen bliver mere simpel og lettere at huske. Man har brug for at kunne veksle mellem disse to kognitive profiler. Men det kan være vigtigt at huske, at ordblinde med nedsat hukommelsesspændvidde især kan have gavn af at blive introduceret til "græshoppen, eftersom "målerlarven" skal bruge meget mere hukommelseskapacitet til at regne stykket ud.

Undersøgelse af matematiske færdigheder

I kortlægningen af ordblinde børns vanskeligheder med matematik er det vigtigt at anvende diagnostiske tests. Barnets hukommelsesspændvidde, talforståelse/talbegreb, genkendelse af tal og tegn for forskellige regnearter bør undersøges. En del standardiserede kognitive tests indeholder mål for matematiske, logiske færdigheder (fx Raven og WISC). Endvidere kan det være vigtigt at undersøge om barnet af skole kan følgende (naturligvis svarende til barnets skolealderstrin):

  • den lille tabel
  • simple regnestykker
  • sige, hvad symbolerne står for
  • identificere former, også når de er vendt op og ned og spejlvendte
  • kopiere korrekt fra tavlen
  • regne simple regnestykker
  • tælle forlæns og baglæns
  • navnene og rækkefølgen på ugedage og måneder
  • læse og skrive tallene til 1000
  • identificere udvalgte tal, der står i en talrække hovedregning
  • pengenes værdi
  • finde ud af talrækker

Frit efter Pamela Holmes, i: Henderson (1998).

Undervisning af ordblinde elever med matematikvanskeligheder

I matematikundervisningen af ordblinde elever, der har problemer med tal, er det væsentligt, at der er tid nok til at indlære den basale forståelse for tal og dernæst de basale matematiske færdigheder. Matematiske færdigheder kræver både begrebsmæssig og processuel indlæring.

Den begrebsmæssige indlæring knytter an til de indre forestillinger og sammenhænge, som eleverne allerede kender til og har i forvejen.

Den processuelle indlæring - som er at kende til og kunne anvende de symboler og regler, der anvendes i matematikken - skal læres i forlængelse af elevernes begrebsmæssige forestillinger, ellers bliver den processuelle indlæring løsrevet og kan kun anvendes i snæver forstand.

For at få den begrebsmæssige forestilling og den reelle symbolanvendelse knyttet sammen må undervisningen ofte foregå i følgende fire kognitive udviklingsstadier:

Konkret

På dette trin arbejder man med konkrete objekter. Dette hjælper med til at etablere et visuelt billede i hukommelsen. Og på den måde vil ordblinde elever ofte lære de basale begreber bedst.

Billedlig

Det næste trin er billedligt, og det udgør mellemtrinnet mellem det konkrete og symbolet. På dette trin arbejder man med fx genkendelse eller tegning af de konkrete materialer.

Symbolsk

Fx tal og tegn for plus og minus. Dette trin arbejdes der på, når eleven har opnået en begrebsmæssig forståelse og kan knytte an til den processuelle viden.

Abstrakt

På dette trin kan eleven tænke på og løse matematiske problemer uden hjælp af konkrete objekter, billeder og symboler.

Selve sproget udgør en vigtig bestanddel i undervisningen i matematik for ordblinde elever. Faktisk kan man tale om hele tre sprog, der skal forenes.

  • Elevens eget sprog, som er vigtig i forbindelse med bevidstgørelse om egen problemløsning og læring.
  • Underviserens sprog, der skal understøtte og udvikle elevens eget sprog og elevens egen problemløsningsstrategier. Samtidig skal underviserens sprog kunne formidle matematikkens sprog til eleven.
  • Matematikkens sprog, der er et fast, konventionelt sprog med symboler og tegn.

Af disse tre "sprog" bliver underviserens sprog den vigtigste formidlingskilde. Derfor er det også af den grund afgørende, at underviseren kan sætte ord på flere metoder og indlæringsmåder for at få matematikken anskueliggjort for den enkelte elev.

Vil du vide mere:

Sidst opdateret 09/06 2016