Ordblindhed og andre vanskeligheder

Ordblindhed optræder ofte sammen med andre typer af vanskeligheder - det, der i fagsproget hedder komorbiditet.

Sammenlignet med andre indlæringsvanskeligheder er ordblindhed forholdsvis veldefineret. Og der findes en stor mængde veldokumenteret viden om, hvordan man bedst identificerer ordblindhed og sætter ind med forskellige tiltag i form af undervisning og støtte.

En vanskelighed kommer sjældent alene

Men selvom ordblindhed er velafgrænset fra andre typer af indlæringsvanskeligheder og grundigt beskrevet i læseforskningen, må man i praksis have øje for, at personer med ordblindhed kan have andre vanskeligheder, enten som følge af ordblindhed eller i kombination med ordblindhed.

Hvad det første angår, så er det velkendt at ordblindhed gerne har en hel række af sekundære følger. Fx kan begrænset læseerfaring på grund af ordblindhed medvirke til en reduceret vækst i ordforråd eller baggrundsviden (fx Juel, 1988). Og ordblindhed kan have konsekvenser for en række uddannelsesmæssige og andre forhold på arbejdsmarkedet og i privatlivet (fx Olsen & Shultz, 2010). Negative følgevirkninger af ordblindhed og måder at forebygge dem på er for undervisere og vejledere en vigtig faktor at medtænke, når de har med børn, unge og voksne med ordblindhed at gøre i professionelle sammenhænge.

Komorbiditet

Hvad det andet angår - det at andre vanskeligheder ofte optræder i kombination med ordblindhed - så er der tale om et fænomen, der i faglitteraturen kaldes for komorbiditet. Komorbiditet er, når to (eller flere) forskellige indlæringsvanskeligheder optræder samtidigt - og gør det oftere end hvad man statistisk set burde forvente. Hvis man fx antager, at 5% af alle børn er ordblinde, og at 5% af alle børn har dyskalkuli (indlæringsvanskeligheder i matematik), så kan man forudsige, at mindst 0.05 x 0.05 = 0,25% vil have både ordblindhed og dyskalkuli. Ægte komorbiditet mellem to indlæringsvanskeligheder er imidlertid, når forekomsten overstiger det statistisk sandsynlige (Caron & Rutter, 1991; Hulme & Snowling, 2009).

Megen forskning peger på, at ordblindhed gerne optræder komorbidt sammen med andre vanskeligheder såsom dyskalkuli, ADHD og talesproglige vanskeligheder (også kaldet SLI, som står for Specific Language Impairment). Overlappet mellem ordblindhed og andre vanskeligheder har flere årsagsniveauer:

  • Genetiske risikofaktorer
  • Neurologiske risikofaktorer (i hjernen)
  • Miljømæssige risikofaktorer

Genetiske risikofaktorer

Mange af de gener, som er ansvarlige for at programmere vores udvikling af færdigheder, har formentlig indflydelse på en hel række af færdighedsområder. Fx er det nogle af de samme gener, som bidrager til udviklingen af både læse- og matematikfærdigheder - og det gælder såvel udviklingen af gode som dårlige færdigheder (Hulme & Snowling, 2009).

Neurologiske risikofaktorer

På neurologisk niveau er der også mulige forklaringer at hente, hvis man ser på hjernens opbygning. Områder, som styrer forskellige kognitive processer, ligger anatomisk tæt på hinanden og deler de samme netværk af nervebaner. Det er fx en af de mere oplagte forklaringer på, at ADHD kan optræde komorbidt sammen med dyspraksi (Castellanos m.fl., 2006).

Videnskaben er dog endnu langt fra at have forstået de neurologiske risikofaktorer bag komorbide funktionsnedsættelser.

Miljømæssige risikofaktorer

Endelig er der miljøfaktorerne, som også bidrager med forklaringer på komobiditet. Miljøfaktorernes indflydelse på udviklingen af komorbide vanskeligheder er dog heller ikke til fulde kortlagt og forstået af forskerne (McGrath m.fl., 2007). Men det er sikkert, at miljøet kan spille en vigtig rolle for udvikling af komorbide vanskeligheder. Et barn med en medfødt genetisk disposition for at udvikle både ordblindhed og ADHD kan til eksempel opleve, at den ene type af vanskelighed forværrer "udviklingen" af den anden. Fx kan nogle af de koncentrationsvanskeligheder, der normalt er en følge af at have ADHD, i nogle tilfælde lægge beslag på så megen opmærksomhed fra barnets omgivelser, at risikotegnene på ordblindhed overses. Det kan videre resultere i, at de miljømæssige påvirkninger (fx tidlig undervisningsindsats), som man ellers kunne have iværksat for at imødegå en dårlig skriftsprogsudvikling, ikke bliver sat i værk i tide. Og således er der risiko for, at ordblindevanskelighederne bliver mere markante, end hvad de med en tidlig indsats ville have udviklet sig til.

Hvor udbredt er komorbiditet?

Som Julie Aarup & Inga Thorup Thomsen skriver i en artikel om ordblindhed og komorbiditet, er det vanskeligt at få et præcist estimat af, hvor hyppigt komobiditet optræder i forbindelse med ordblindhed. De forskellige bud, som forskerne kommer med, er forbundet med nogen usikkerhed, fordi forekomsten af komorbiditet ikke er tilstrækkeligt undersøgt i store befolkningsundersøgelser.

Forskningen har vist, at ordblindhed optræder komorbidt med både SLI (dysfasi), ADHD, dyspraksi og dyskalkuli (matematikvanskeligheder). Her på siden kan du læse mere om ordblindhed og

Vil du vide mere:

Sidst opdateret 06/06 2016