Om ordblindhed

I en dansk undersøgelse opfattede 7 procent af voksne danskere sig selv som ordblinde. Udenlandske undersøgelser vurderer, at 2 - 5 procent af befolkningen er ordblinde, alt efter hvor man sætter grænsen for ordblindhed.

Scrabblebrikker staver dysleksiHvad er ordblindhed?

Ordblindhed er en vedvarende funktionsnedsættelse, som har store konsekvenser for håndtering af skriftsprog (læsning, stavning og skriftlig formulering). Ordblindhed opleves derfor ofte som et stort handicap. Intensiv (special)undervisning og it-baserede læse- og staveværktøjer er afgørende for mennesker med ordblindhed.

Følger af ordblindhed

Ordblindhed kan også have konsekvenser for andre sproglige områder end det rent læse- og stavetekniske, fx problemer med syntaks i skrift og tale, problemer med formulering i forskellige genrer og problemer med forskellige dele af læseforståelsen og faglig læsning. De sociale og psykologiske følgevirkninger af ordblindhed kan give begrænsninger i forhold til uddannelsesvalg, mangel på selvværd og selvtillid og et betydeligt større tidsforbrug til alt, der har med læsning og skriftlig formulering at gøre.

Her kan du læse om årsager til ordblindhed, se den danske og den internationale definition på ordblindhed, samt finde links til relevant viden på området.

Fold alle teksterne ud eller ind

Årsager til ordblindhed

Man forsker i ordblindhed inden for mange forskellige fag: neurologi, genetik, psykologi, sprogvidenskab, pædagogik og sociologi. Når man taler om årsager til ordblindhed er det dog hovedsagelig inden for neurologi, genetik og sprogvidenskab.

Årsager til ordblindhed findes ikke bare på ét niveau, men på flere niveauer samtidigt:

  • Vanskeligheder med sprogets enkeltlyde på sprogligt/kognitivt niveau.
  • Bag de sproglige vanskeligheder ligger neurologiske årsager, som hovedsageligt handler om nedsat aktivitet i dele af venstre hjernehalvdel.
  • De neurologiske årsager hviler igen på grundlæggende biologiske og genetiske baggrundsforhold - ifølge forskningen relateret til bestemte kromosomer (fx 1, 2 og 6).

Omgivende miljømæssige faktorer har stor betydning og påvirker alle disse niveauer.

Forskning i årsager

Dansk definition på ordblindhed

I Danmarks Nationalleksikon står en definition og beskrivelse af ordblindhed/dysleksi. Definitionen er formuleret af professor dr. phil. Carsten Elbro i 1992:

Ordblindhed, dysleksi, markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Ordblinde har særlig svært ved ord, som de ikke har set før. Læse- og stavefejlene er ofte i modstrid med almindelige forbindelser mellem bogstav og lyd, fx kulde læst som kunne, og dig skrevet din.

I 1990 beskrev 7 % af voksne danskere sig selv som ordblinde; ca. 3 % havde alvorlige problemer med at læse dagligdags tekster. Ordblindhed skyldes hverken dårlig begavelse, synsvanskeligheder eller problemer med at kende forskel på venstre og højre. Derimod har ordblinde vanskeligt ved at opdele sammenhængende tale i de sproglyde (fonemer), som danner grundlaget for skriften. Ordblindhed optræder da også hyppigt sammen med andre sprogvanskeligheder (dysfasi).

Hos svært ordblinde er der fundet relativt mindre omfang af sprogfelterne i den venstre hjernehalvdel, især på oversiden af tindingelappen. Disposition for ordblindhed er arvelig. Det gælder for både de karakteristiske vanskeligheder ved læsning og skrivning og for usikkerheden i forbindelse med isolering af sproglyde i sammenhængende tale.

Gennem intensiv læseundervisning kan ordblinde tilegne sig læsefærdighed, og især tidlig systematisk læse- og sprogundervisning har vist sig effektiv."

International definition

Den internationale dysleksiorganisation (IDA) har formuleret en forskningsmæssig arbejdsdefinition af dysleksi. Den seneste version fra 2003 lyder således:

Dysleksi er en specifik indlæringsvanskelighed som er af neurobiologisk oprindelse. Den er kendetegnet ved vanskeligheder med præcis og /eller flydende ordgenkendelse og ved stave- og afkodningsvanskeligheder. Disse vanskeligheder stammer fra et deficit i den fonologiske komponent i sproget. Vanskelighederne er ofte uventede i forhold til andre kognitive færdigheder og tilstedeværelsen af effektiv undervisning. Sekundære konsekvenser kan være problemer med læseforståelse og nedsat læseerfaring som kan hindre vækst i ordforråd og baggrundsviden.

Sidst opdateret 12/04 2015