Ordforråd til hjælpemidler

Hvordan udvælger du ord eller symboler til et kommunikationshjælpemiddel? Hvor mange ord skal du bruge? Og hvordan skal de organiseres?

Valg af ordforråd til en person uden talesprog kræver en række nøje overvejelser. Det gælder især, når man skal vælge ordforråd til et kommunikationshjælpemiddel med plads til et begrænset ordforråd fx symbolbaserede udpegningstavler eller talemaskiner. Det kan også være, at der er grænser for, hvor stort et ordforråd den enkelte kan overskue på en gang.

Mange spørgsmål kan melde sig: Hvilke ord/udsagn skal vælges? Hvor stort skal ordforrådet være? Hvordan skal det organiseres? Skal man bruge sætninger eller enkeltord? Hvilke symboltyper skal man vælge? Det er komplekse spørgsmål, som der ikke findes enkle svar på, men hvor det ofte er nødvendigt at prøve sig frem. I det følgende præsenteres generelle anvisninger, som man kan inddrage i sine overvejelser:

Ordforrådets indhold

  • Inddrag altid personen selv, når det er muligt. Inddrag altid dem, der kender personen bedst. Tænk også over relationer (de nærmeste, venner, bekendte, professionelle, ukendte partnere) - hvem skal ordforrådet primært bruges sammen med og i hvilke situationer?
  • Giv personen mulighed for at sige noget, han eller hun ikke allerede har gode udtryksmuligheder for. Kan personen fx allerede fortælle, at hun er sulten ved at kigge hen mod køleskabet eller køkkenet? Så er det måske ikke det, man skal prioritere at bruge plads på.
  • Tænk over den enkeltes alder, forudsætninger og interesser. Hvad taler andre børn, unge eller voksne på samme alder om? Hvilke ting er de optaget af?
  • Tænk over, at ordforrådet ikke kun handler om at udtrykke ønsker og behov. Personen har i lige så høj grad brug for at kunne kommentere, spørge, sige noget sjovt, frækt, pænt eller fortælle noget til andre.

Ordforrådets størrelse

Ordforrådet skal hellere være lidt for stort end for lille. Det er værd at tænke over, at to-årige børn med talesprog bruger cirka 300 forskellige ord og børn i seksårs alderen bruger ca. 14.000 forskellige ord. Ordforrådet skal være så stort, at den voksne på en relevant måde kan være rolle model for brug af kommunikationssystemet.

Der må gerne være udviklingsmuligheder i ordforrådet. Ord som personen endnu ikke kender, kan hun lære at bruge ved, at samtalepartnere bruger ordene i meningsfulde sammenhænge.

Størrelsen af ordforrådet skal ikke kun afhænge af fysisk og/eller synsmæssig formåen. Måske tænker man fx ikke, at barnet kan pege differentieret mellem mere end fire symboler, eller kan se mere end to symboler tydeligt ad gangen. Man må være klar over, at et så begrænset ordforråd kun meget sjældent vil give mening. Desuden orienterer mange mennesker med multihandicap sig ikke kun ud fra synet, men også ud fra hukommelse om placering. Hvis synsfunktion og motorik giver for store begrænsninger, kan man overveje at anvende partnerstøttet scanning sammen med ordforrådet.

Enkeltord eller sætninger?

Ofte vil det være relevant med en kombination af både enkeltord og hele sætninger. Hele sætninger er gode til hverdagssnak og sjove udtryk, der skal kunne leveres hurtigt uden alt for mange udpegninger, tryk på talemaskinen eller bladren rundt i kommunikationsbogen.
Enkeltord har derimod den store fordel, at deres betydning kan tolkes bredere end en hel sætning. Fx kan ordet "lege" tolkes på mange flere måder end udsagnet "Jeg vil lege". "Lege" kan måske betyde "Jeg vil lege" men også "Hvad kan du lide at lege?", "Jeg legede med Mikkel i dag", "Kommer der nogen og leger i morgen?" osv. Der skal anvendes enkeltord, hvis personen skal kunne opbygge egne sætninger og udsagn.

Ordforråd til kommunikationshjælpemidler kan have form som:

  • Skrevne ord (fx til udpegning eller brug med partnerstøttet auditiv scanning)
  • Grafiske symboler, fx Piktogrammer, Bliss, PCS m.fl.
  • Talte ord (på talemaskiner/talecomputere - anvendes oftest i kombination med grafiske symboler)
  • Fotos

Valg af symboltype

Det er vigtigt nøje at overveje hvilken symboltype, der bedst imødekommer den enkelte persons visuelle, kommunikative og kognitive behov.
Der findes flere forskellige symboltyper. Nogen symboltyper er meget abstrakte så som bogstaver og Bliss. Andre symboltyper er forenklede tegninger af ting og symboler, der kan forekommer logiske. Symboltyperne findes med forskellige grader at detaljer i billederne.

Synsmæssige forhold er også betydningsfulde at tage stilling til. Det kan være relevant at afklare: siddestillingen/ evt. liggestilling, hvad der er bedste synsafstand, placering i bedst fungerende blikretning, behovet for belysning og behovet for gode kontraster i billedmaterialet. (Nogen symboltyper finde også i en udgave med ekstra gode kontraster) Det kan også være, at der er behov for en sort afskærmning af andre genstande i nærheden og af det, der i øvrigt er i baggrunden dér, hvor kommunikationsmaterialet vises.
Det bør også afklares, om der er eventuelle øvrige sansemæssige distraktioner, som kan påvirke evnen til den visuelle bearbejdning af symbolet. Det kan fx være lyde fra andre i baggrunden eller taktile stimuli fra tøj, korsetter, sko der strammer eller fx tøjmærket på blusen, som kradser i nakken.

Organisering af ordforråd

Ordforrådet skal organiseres på en bestemt måde for at blive overskueligt og anvendelig for personen og kommunikationspartnere. Et eksempel er pragmatisk organisering efter PODD-principper (Pragmatisk Organiserede Dynamiske Displays), der understøtter den organisering af talen, som vi naturlig bruger når vi taler. Det er især vigtigt, når det handler om at på kommunikationshjælpemidler med flere ”lag”, fx trykte kommunikationsbøger eller dynamiske talemaskiner.

Sidst opdateret 09/04 2015