Forside > Handicap > Multiple funktionsnedsættelser > Om multiple funktionsnedsættelser > Kommunikationshjælpemidler og materialer

Kommunikations-hjælpemidler og materialer

Et kommunikationshjælpemiddel kan understøtte og synliggøre følelser og behov for et menneske med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog.

Des tydeligere kommunikation bliver, jo mere aktivt kan personer uden talesprog deltage i det sociale liv. Hjælpemidler til kommunikation kan bidrage til, at personen opnår så høj grad af selvstændighed, selvbestemmelse og frihed som muligt.

Kommunikationshjælpemidler bør dog ikke erstatte kropsbaserede udtryksmåder, men alene tilføje nye kommunikationsmuligheder for den enkelte og kommunikationspartnerne.

Kommunikationshjælpemidler kan både være lav- og højteknologiske.

Lavteknologiske kommunikationshjælpemidler

  • løse grafiske symboler og konkreter
  • kommunikationstavler, kommunikationsbøger med ordforråd med grafiske symboler, fotos eller skrevne ord
  • hjælpemidler til påsætning af grafiske symboler, fx øjenudpegningsramme (eye-gaze), plader eller veste med sort velcrovelour

Højteknologiske kommunikationshjælpemidler med tale-output

  • Talemaskine
  • Talemaskiner - ikke computerbaserede, til indtaling og afspilning af varierende antal felter med ord eller sætninger.
  • Talecomputere - typisk en computer med trykfølsom skærm, hvor talesider kan opbygges ved hjælp af softwareprogrammer. Nogle talecomputere giver også mulighed for en række andre funktioner såsom sms, e-mail, omverdenskontrol, optagelse af foto og video mm. Talecomputere kan både anvende indtalte beskeder og syntetisk tale.
  • Talebøffer (til indtaling og afspilning af én eller flere beskeder fx Big Mack eller Step-by-Step)

Gode råd til implementering

Når man skal implementere et kommunikationshjælpemiddel i kommunikationen mellem personen med multiple funktionsnedsættelser og de nære omgivelser, er der en række forhold, man bør være opmærksom på:

  • Start ikke ud med at forlange, at personen skal anvende hjælpemidlet. Brug i stedet selv kommunikationshjælpemidlet og vær rollemodel for, hvordan det kan bruges.
  • Vær rollemodel ved at sige både, hvad du tænker og hvad du gør. Det kan fx være model for udpegning på kommunikationstavle, navigation i kommunikationsbog eller talecomputer (hvordan finder jeg det?), brug af scanning, øjenudpegning mv.
  • De eksisterende kropsbaserede udtryksmåder er stadig gyldige. Hvis en person fx siger JA ved at kigge ned, skal man ikke pludselig forlange, at personen skal sige JA med sit kommunikationshjælpemiddel.
  • Giv personen adgang til et ordforråd, som giver nye kommunikationsmuligheder - og gerne noget, som er sjovt og motiverende, og som øger personens indflydelse og deltagelse.
  • Svar altid på personens brug af kommunikationshjælpemidlet og sørg for, at personen har adgang til sine kommunikationshjælpemidler eller mulighed for at bede om dem.
  • En talemaskine er en udtryksmåde, som skal respekteres og besvares som andre udtryk. Man slukker eller fjerner den ikke bare, fordi man ikke har lyst til at høre på den.
  • Anvendelse af kommunikationshjælpemidler kan indebære mange udfordringer, fx kan betjeningen være krævende, teknikken drille mv. Der er også et vedligeholdelseskrav i forhold til hele tiden at sørge for relevant ordforråd.
  • Et kommunikationshjælpemiddel vil ikke være løsningen på alle de udfordringer, man oplever i kommunikationen.
Sidst opdateret 08/07 2015