Tale- og sprogvanskeligheder

En del hjerneskaderamte får problemer med at tale og med at forstå, hvad andre siger. Læs hvordan afasi, dysartri og taleapraksi viser sig i praksis.

Hvad er afasi?

Afasi betyder tab af sprog. Vanskelighederne opstår i de fleste tilfælde som følger af en apopleksi, det vil sige en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning. Årsager så som ulykker eller hjernesvulster kan dog også give afasi.

Afasi kan vise sig som:

  • Vanskeligheder med at forstå, hvad andre siger
  • Vanskeligheder med selv at tale, med at finde ordene eller formulere sætninger. Undertiden lyder ordene helt forkerte
  • Vanskeligheder med at læse, skrive og regne

Hvad er dysartri?

Dysartri betyder, at man har svært ved at tale pga lammelser eller defekt af stemmeorganerne. Det vil sige, at personen kan have vanskeligheder ved at bevæge og styre de muskler, som bruges ved tale fx åndedrætsmuskler, strubens stemmebånd, tunge, læber, kæbe og gane.
Hvis man har dysartri, har man svært ved at udtale ordene, variere sprogmelodien og taletempoet er nedsat.

Hvad er taleapraksi?

Taleapraksi er en form for talevanskeligheder, som ofte forekommer sammen med afasi, men som også kan forekomme alene.
Taleapraksi viser sig som vanskeligheder med udtalen: man har svært ved at få sproglydene sagt og svært ved at skifte fra én sproglyd til den næste.
Hvis man har taleapraksi, skifter vanskelighederne hele tiden. En lyd eller et ord kan måske på ét tidspunkt udtales helt korrekt, men på et andet tidspunkt er det slet ikke til at få sagt.

Hvor kan man få hjælp?

De danske taleinstitutter og kommunikationscentre tilbyder undersøgelse af problemet, taleundervisning og et forløb tilrettelagt efter den enkeltes behov. De tilbyder også rådgivning og vejledning til den ramte og de pårørende.

Sidst opdateret 09/04 2015