Sanseforstyrrelser

Hjerneskader kan resultere i forstyrrelser af den måde sanserne opfatter på.

Syn

Problemer i forhold til begrænset synsfelt, samsyn, dybdesyn, afstandsbedømmelse. Disse vanskeligheder påvirker også den motoriske styring. 60-80 % af hjerneskaderamte får problemer med synet.

Lugtesans og smagssans

Sanserne kan svækkede eller helt væk, og personen kan fx ikke lugte kaffe eller smage jordbær.

Føleforstyrrelser

Personen kan fx ikke mærke en genstand, som vedkommende får i hånden.

Høresans

Personen har hørenedsættelse på et eller begge ører eller tinnitus. Sanseforstyrrelsen kan også vise sig ved, at personen har fået en særlig følsomhed overfor høje lyde eller støj.

Den kinæstetiske sans

Kroppens bevidsthed om leddenes positioner og muskelaktiviteter kan være ændret eller nedsat, dog oftest kun i den ene kropshalvdel. Sansen har betydning for kropsopfattelsen.

Nedsat reaktionsevne

Forsinket reaktion i forhold til sanseindtryk og handling. Den ramte kan fx reagere forsinket i trafikken i forhold til at se en cyklist og hurtigt træde på bremsen.

Nedsat evne til at vurdere afstand

Den ramte har svært ved at gå på trapper, fordi afstanden mellem trinnene fejlvurderes.

Sidst opdateret 09/04 2015