Myter og fakta om hjerneskade

Myter er en måde at forklare virkeligheden på. Men myter er ikke nødvendigvis korrekte. Heller ikke dem, der drejer sig om hjerneskader.

MYTE: Når man får en hjerneskade, bliver man retarderet, svært handicappet og sidder og savler

Fakta: Hjerneskader hos børn udarter sig meget forskelligt, og man kan ikke sige noget generelt om følgerne, når barnet måske ligger bevidstløst på sygehuset. Nogle kommer sig fuldstændigt og kan leve videre, som de gjorde før. Nogle vil ingen fysiske følger have, men kan alligevel få vanskeligheder med kommunikation, forståelse, problemløsning etc. i større eller mindre omfang. Et lille fåtal vil få meget svære følger, de skal måske sidde i kørestol resten af deres liv og mister evnen til at kommunikere med omverdenen.

MYTE: Jo tidligere man får hjerneskaden, des bedre!

Fakta: Det er stadig almindeligt at høre folk sige, at hvis man skal have en hjerneskade, så "jo før, desto bedre". I dag ved man, at det forholder sig nærmest modsat. Det vil oftest være sådan, at jo tidligere barnet får en hjerneskade, jo værre er følgerne på længere sigt.

MYTE: Barnet har ingen fysiske følger af ulykken – der er ingen hjerneskade!

Fakta: Selv om barnet ingen synlige følger har efter en sygdom eller ulykke, kan der godt være sket skade på hjernen. Der kan vise sig vanskeligheder senere, når barnet burde udvikle nye færdigheder, men ikke gør det, eller barnet ikke kan leve op til de stigende faglige eller sociale krav i puberteten.

MYTE: Scanningen viste ikke tegn på hjerneskade – der er ingen hjerneskade!

Fakta: Selv om barnet er blevet CT- eller MR-scannet på sygehuset, uden atUdråbstegn man har fundet tegn på hjerneskade, kan barnet godt have følger af en hjerneskade alligevel. Nogle af de ændringer, som sker i hjernen ved sygdom eller ulykker, kan være så små, at de ikke er synlige på de scanningsbilleder, man kan lave i dag.

MYTE: En hjerneskade sletter hukommelsen

Fakta: Ofte mister man hukommelsen lige omkring ulykkestidspunktet, når man får en hjerneskade, men som regel kan man godt trække på sin gamle hukommelse. Det, som typisk giver problemer efter hjerneskader, er, at evnen til at lagre nye informationer ofte forringes.

MYTE: Når der er gået seks måneder efter skaden, kan man ikke få det bedre

Fakta: De spontane forbedringer efter en hjerneskade sker stort set alle inden for det første år. Man kan sætte skub i udviklingen ved intensiv træning inden for det første år, men træning iværksat flere år efter hjerneskaden kan også flytte funktionsniveauet markant. Både det fysiske og kognitive funktionsniveau kan bedres ved træning. Nogle former for fysisk træning virker også trænende på de kognitive funktioner.

Sidst opdateret 11/03 2015