Følger af erhvervet hjerneskade

Hvis et et barn/en ung får en erhvervet hjerneskade, kan det give både synlige og usynlige følger.

En erhvervet hjerneskade kan have en række forskellige følger. Nogle fremtræder tydeligt, mens andre ikke umiddelbart kan bestemmes med et blotte øje. Herunder opstiller vi en række forskellige synlige som usynlige følger af hjerneskaden.  

Skader forværres jo yngre barnet er

Man ved, at jo yngre barnet er, når skaden sker, jo større bliver følgerne. Flere undersøgelser giver et meget entydigt billede af, at børn, der rammes af en hjerneskade, inden de er 7 år, har langt den dårligste prognose.

Følger af erhvervet hjerneskade hos børn og unge

Får et barn/en ung en erhvervet hjerneskade, kan det give både synlige og usynlige følger. De fysiske følger er som regel synlige, hvor kognitive følger, som fx indlæringsvanskeligheder, ændret adfærd, derimod er mere usynlige. Nogle børn/unge udvikler også epilepsi som følge af hjerneskaden.

Når barnet/den unge bliver ældre, kan de kognitive følger blive mere tydelige, i kraft med, at omgivelserne har større forventninger til selvstændighed, planlægning, overblik mm. Her vil det blive tydeligere, at barnet/den unge ikke udvikler sig alderssvarende.

Ofte vil forældre og lærere opleve, at barnet hurtigt kommer på benene fysisk efter ulykken eller sygdommen, der har forårsaget hjerneskaden. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle følger af hjerneskaden er forsvundet. Tværtimod får nogle børn/unge med erhvervet hjerneskade ofte tiltagende problemer under opvæksten på grund af de usynlige følger, både socialt, følelses- og indlæringsmæssigt.

Fra mistanke til udredning

Hvornår et barns mistrivsel eller adfærds- og indlæringsproblemer er forårsaget af en hjerneskade kan være svært at vurdere. Neuropsykologiske tests og vurderinger kan afgøre, om barnet har en hjerneskade, men det kan også være en god ide at få barnet undersøgt af en børnelæge for at udelukke andre sygdomme.

Særlige fokusområder for pædagoger, lærere og PPR-psykologer

Måske er barnet/den unge udredt for eventuel hjerneskade på hospitalet tidligere i barndommen, men fordi følgerne af en erhvervet hjerneskade også kan vise sig senere i livet, er det vigtigt, at pædagoger, lærere og psykologer i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er ekstra opmærksomme på, om barnet/den unge har:

  1. Haft sygdomme, som kan give hjerneskadeEt træt lille barn
  2. Været udsat for ulykker, hvor han/hun har slået hovedet
  3. Været bevidstløs
  4. Været udsat for iltmangel.

Står du som pædagog, lærer eller PPR-psykolog med et barn, der har en anderledes adfærd end barnets jævnaldrende, er det vigtigt, at du også spørger forældrene, om barnet tidligere har slået hovedet, eller har haft en sygdom, som kan have påvirket hjernen.

Spørgeskema til forældre, der har et barn med en erhvervet hjerneskade

Fold alle teksterne ud eller ind

Følger hos børn under 7 år

Små børn kommer sig ofte hurtigt rent fysisk efter en ulykke eller sygdom, der kan forårsage hjerneskade. Men man skal være opmærksom på, at der senere i deres liv kan komme kognitive følger,der ofte er usynlige.

Følger af en erhvervet hjerneskade hos børn under 7 år kan være, at de:

  • udvikler sig langsommere end andre jævnaldrende
  • har brug for mere støtte og opmærksomhed
  • har sværere ved at lære af sine erfaringer
  • er mere impulsivt og omkringfarende
  • har balance- og bevægelsesproblemer - ofte mest udtalt i den ene side
  • har svært ved at formulere sig og ved at forstå det, der bliver sagt
  • har en anderledes og mere umoden udforskning af verden end sine jævnaldrende, fx undersøger det 2-3 årige barn måske stadig ting ved at putte dem i munden. Eller titte-bøh-lege er stadig sjove, selv om barnet burde være vokset fra dem

Følger hos børn i alderen 7-12 år

De hyppigste senfølger af en hjerneskade hos et skolebarn er opmærksomheds-, indlærings- og sociale vanskeligheder. Barnet udtrættes også lettere, og opbruger sin energi hurtigere.

Det er også typisk for nogle, at de faglige præstationer kan svinge meget: Det barnet kan den ene dag, kan han/hun ikke næste dag.

Barnet kan også få tiltagende problemer med boglige færdigheder som læsning, stavning og regning sammenlignet med jævnaldrende.

Mere specifikke følger kan være:

Nedsat energi, tempo og øget træthed

Barnet kan være meget passivt, gaber og falder ofte ud rent mentalt. Sidder og hænger eller ligger ind over bordet. Barnets energi er meget svingende, som om der er "klumper" i energiniveauet.

Barnet kan også være hyperaktiv med alt for meget energi til at kunne sidde stille og kan samtidig være meget langsom til at løse opgaver på grund af en nedsat forarbejdningshastighed.

Kognitive vanskeligheder

Barnet kan have problemer med at huske eller med at koncentrere sig. Han/hun kan være let at aflede eller have svært ved at fastholde opmærksomheden om en opgave. Barnet kommer ikke i gang, får ikke fuldført opgaver eller har svært ved at blive færdig fx efter idræt.

Barnet kan også have svært ved opgaver, der kræver indsigt i rækkefølge, fx at gange store tal eller at læse lange stavelser.

Ofte kan barnet gå i baglås ved større og komplekse opgaver eller kan have svært ved at omstille sig fra én aktivitet til en anden, og skoletasken roder.

Kommunikative vanskeligheder

Rent sprogligt kan barnet have svært ved at sætte sætninger rigtigt sammen og finde de rigtige ord, ligesom der kan være problemer med at forstå forhold mellem ord i sætninger, fx: "Drengen vaskes af moderen". Hvem vaskes?

Ordspil, ordsprog, abstrakte begreber og metaforer kan volde besvær at forstå. Det opfattes ofte meget konkret, fx "'Man skal ikke male fanden på væggen",hvor barnet så vil kigge på væggen.

Barnet kan opføre sig upåfaldende, når det færdes blandt kammerater. Barnet mestrer måske fint sproget i skolegården, men alligevel kan barnet have sproglige problemer i forhold til konkrete opgaver.

Barnet kan også have svært ved at rumme mange beskeder i hovedet på en gang. Barnet reagerer derfor ikke som de andre børn, når der gives beskeder med flere budskaber.

Sociale, adfærds- og følelsesmæssige vanskeligheder

Nogle børn med en erhvervet hjerneskade har svært ved at indgå i fællesskabet, fordi de har svært ved at afkode kammeraters adfærd og derfor ikke reagerer, så det passer ind i situationen. De bliver måske holdt udenfor og trækker sig fra vennerne - bliver triste og ensomme.

Andre kan være impulsstyrede, har måske kort lunte og kommer konstant i konflikter og slåskampe, fordi han/ hun har svært ved at styre sine følelser.

Et barn med erhvervet hjerneskade kan fremtræde barnligt i forhold til jævnaldrende og kan have svært ved at tænke konsekvens af egne handlinger: "Hvis jeg gør sådan, så......" .

Barnet kan virke rigidt og derfor have svært ved at ændre tanker og planer.

Fysiske - og sansemæssige vanskeligheder

Nogle børn med erhvervet hjerneskade har synlige problemer med balancen. Delvise lammelser kan også gøre det svært for nogle at gå, styre armen og håndens bevægelser, koordinere øje-håndbevægelser med mere. Der kan også være usynlige sensoriske forstyrrelser af syns-, høre- og lugtesansen.

Følger hos børn/unge i alderen 13-18 år

Teenagere kan få tiltagende sociale og faglige problemer i skolen, hvis de har fået en erhvervet hjerneskade under opvæksten. De eksekutive funktioner, der især modnes i teenageårene, kan være påvirket af hjerneskaden. Det ses blandt andet ved, at den unges evner til at tage initiativ, planlægge, vurdere og kontrollere egen adfærd måske ikke udvikles normalt.

Den unges vanskeligheder kan forveksles med teenageagtig dovenskab, ugidelighed eller dårlig opdragelse. Og velbevarede evner kan forvirre billedet, så det ikke er entydigt, at den unge har specifikke vanskeligheder.

Nedsat energi, tempo eller øget træthed

Den unge kan være langsommere til at tale, opfatte og til at reagere på, hvad andre siger. Kan have svært ved at komme i gang med og afslutte opgaver eller kan være svær at motivere. Den unge kan virke mentalt træt og ikke særligt udholdende. Som om der er klumper i energien. Nogle taler meget og forstyrrer. Andre bliver passive og trækker sig.

Kognitive vanskeligheder

Den unge kan fremstå doven og uengageret. Kommer ikke i gang eller får ikke fuldført opgaver. Har typisk problemer med at koncentrere sig, huske og fastholde opmærksomhed på en opgave. Kan have svært ved at få overblik og tænke abstrakt. Kan netop være meget konkret tænkende. Den unge går måske i baglås over for nye og komplicerede opgaver - og har sværere ved at arbejde selvstændigt med opgaver end jævnaldrende. Evnen til at tage hensyn til flere synspunkter kan svigte, ligesom dømmekraft og kontrol af adfærd kan volde problemer.

Kommunikative vanskeligheder

Den unge kan have rent sproglige problemer, fx med at finde de rette ord i den rette sammenhæng eller med at tale og med at forstå fx ironi, ordspil eller tvetydigheder. Nogle kan også have problemer med at følge andres perspektiv i en samtale og kan have svært ved at føre en samtale. Ofte ser man, at den unge kan falde fuldstændig fint ind i sprogtonen og kan tale som de andre unge i gruppen, men når den unge skal skrive en stil, kan der opstå vanskeligheder. Den unge kan også have andre kommunikative vanskeligheder, der fx kan bunde i, at den unge har svært ved at rumme mange beskeder i hovedet på en gang.

Sociale, adfærds- og følelsesmæssige vanskeligheder

Øget irritation, raserianfald, impulsivitet, manglende selvkontrol og barnlig adfærd kan være kendetegnende for teenagere med hjerneskade. Men også øget tristhed kan være en følge af hjerneskade. Den unge kan have problemer med at aflæse sociale koder, uskrevne regler og nonverbal adfærd såsom kropssprog og tonefald. Det kan betyde, at den unge trækker sig fra gruppen og isolerer sig eller bliver udstødt af de andre, fordi han er anderledes. Den unge kan også reagere med egentlige psykiske problemer som fx angst, depression eller måske får barnet symptomer, der kan være forenelige med PTSD, Post Traumatisk Stress Lidelse (Disorder). Det gælder særligt, hvis barnet har været udsat for et trafikuheld eller andre livstruende begivenheder i forbindelse med skaden.

Fysiske- og sansemæssige vanskeligheder

Nogle unge med hjerneskade har synlige problemer med balancen, går underligt eller har andre bevægelsesmæssige problemer. Der kan også være usynlige sansemotoriske forstyrrelser af syns-, høre-, orienterings- og lugtesansen. Nogle får problemer med koordinering og kan fremstå klodsede og langsomme på grund af problemer med at koordinere syn og motorik. Den unge kan også have problemer med at forestille sig, hvordan ting kan se ud, fx indretningen af et hus. Eller der kan være problemer med at se forskel på for- og bagside på ting.

Sidst opdateret 22/09 2015