Børne-neurologisk undersøgelse

Hvis man ved eller har mistanke om, at et barn/en ung har en erhvervet hjerneskade, kan det være relevant at foretage en børne-neuropsykologisk undersøgelse.

Mistanke om en hjerneskade hos et barn/en ung kan være relevant at forfølge, hvis barnet har flere af de vanskeligheder, der er oplistet længere ned på siden under punktet: Kriterier for en børneneuropsykologisk undersøgelse.

Især hvis man samtidig ved, at barnet har været udsat for en ulykke med bevidstløshed, en hjernesygdom eller andre begivenheder, der kan give hjerneskade.

Formålet med undersøgelsen er at få et overblik over, hvordan følgerne af en erhvervet hjerneskade kommer til udtryk i dagligdagen.

Første skridt på vejen til en børne-neuropsykologisk undersøgelse er at bede forældrene svare på en række spørgsmål om barnets livsforløb. Forældrenes svar vil give et fingerpeg om, hvorvidt der er behov for en egentlig neuropsykologisk undersøgelse af barnet.

Skema til indhentning af oplysninger fra forældrene

Undersøgelsen er grundlag for træningsforløb efter hjerneskade
En børne-neuropsykologisk undersøgelse fokuserer både på styrkesider og vanskeligheder og munder ud i anbefalinger til, hvordan barnets/den unges problemer kan afhjælpes i dagligdagen.

Psykologen formulerer mål og retningslinjer for støtte og træning, hvis barnet/den unge har behov for en målrettet rehabilitering. Undersøgelsen har derfor afgørende betydning for den videre træning og rehabilitering af et barn/en ung, der har en erhvervet hjerneskade.

Fold alle teksterne ud eller ind

Kriterier for en børneneuropsykologisk undersøgelse

Det er vigtigt at understrege, at nedenstående vanskeligheder hos et barn/en ung kan hver især være forårsaget af andet end en erhvervet hjerneskade.

Men har barnet flere af de oplistede vanskeligheder, kan der være tale om en hjerneskade, som skal afdækkes nærmere ved en børneneuropsykologisk undersøgelse. Vanskelighederne kan være:

  • Koncentration og opmærksomhedsproblemer. Det kan fx komme til udtryk ved, at barnet/den unge taber koncentrationen, lader tankerne vandre eller falder i staver, går i stå eller laver tankespring.
  • Inaktivitet eller udtrætning. Hvis barnet/den unge hurtigt udtrættes, er inaktivt eller begge dele.
  • Hukommelsesvanskeligheder. Barnet/den unge kan have svært ved at huske både bagud, hvad der er sket og fremad-rettet, hvad der skal ske. Barnet/den unge beskrives måske som én, der ikke kan huske fra sin næse til sin mund.
  • Sprog. Barnet/den unge kan have svært ved at forstå og bruge sproget til at kommunikere alderssvarende. Barnet/den unge kan fx have svært ved at finde de rigtige ord (svigtende ordmobilisering). Barnet/den unge kan have svært ved at indgå i samtale med flere personer.
  • Forstyrrelse af orientering i forhold til rum og retning. Barnet/den unge kan have vanskeligheder med at få sko til at vende rigtigt, at få bogstaver og tal til at vende rigtigt, svært ved at aflæse tabeller og grafer, ligesom det kan være svært at aflæse klokken på en urskive. Han/hun kan have vældig svært ved at finde vej.
  • Problemer med rækkefølge af tal og bogstaver. Børn/unge med såkaldt sekventielle vanskeligheder vil generelt have svært ved forståelse af talrækken, have problemer med at gange med store tal og med at aflæse ord, der har længere stavelser. Barnet/den unge kan også have vanskeligheder med at forstå årsag - virkning.
  • Problemer med styringsfunktioner som dømmekraft, planlægning og adfærdskontrol (eksekutive funktioner). Børn/unge med eksekutive vanskeligheder har svært ved at hæmme impulser, være forudseende, regulere deres følelser eller planlægge og ændre på adfærd.
  • Grænseoverskridende adfærd. Barnet/den unge kan krænke andre børn eller voksne med sine handlinger eller verbale udbrud.
  • Sociale vanskeligheder. Barnet/den unge kan ikke omgås jævnaldrende eller voksne.

Hvornår er det relevant at henvise til en børneneuropsykologisk undersøgelse

Eksempler

  • Hvis barnet har en erhvervet hjerneskade, og man ønsker skadens følger beskrevet.
  • Når et barn har de fleste af de vanskeligheder, der er beskrevet ovenfor, og som kan være forårsaget af en erhvervet hjerneskade.
  • Forud for planlægning af en rehabiliteringsindsats over for et barn/en ung med erhvervet hjerneskade.
  • Som redskab til at justere en rehabiliteringsindsats over for et barn/en ung med erhvervet hjerneskade.
  • Når et barn/en ung med erhvervet hjerneskade befinder sig i overgangen fra et tilbud til et andet.
  • Når der skal tages stilling til det videre uddannelses- eller erhvervsforløb hos en ung med erhvervet hjerneskade.

Hvornår skal unge med erhvervet hjerneskade retestes?

Man kan ikke sige noget generelt om, hvornår det er relevant at reteste et hjerneskadet ungt menneskes kognitive funktioner.

Behovet for retest af unge afhænger af et mix af faktorer som fx:

  • hvor lang tid der er gået, siden skaden skete
  • alvorsgraden af skaden
  • hvilke krav, der stilles til den unge i skoleregi og i hjemmet
  • hvilken hjælp og ressourcer, der er til rådighed
  • hvilken type genoptræning den unge har fået og hvornår
  • hvornår den unge sidst har fået foretaget en undersøgelse, og hvad den har belyst
  • hvordan skole- og hjemmesituationen er lige nu og her og i nær fremtid

I mange tilfælde vil den unge være velbeskrevet ved udskrivelse fra hospital. Den vurdering kan bruges de første måneder efter hjemkomsten.

Mange børn og unge oplever imidlertid hurtige fremskridt umiddelbart efter skaden. Derfor kan der være behov for retest 1-2 år efter skaden, hvor skadesbilledet og den unges hverdag ofte er markant forandret. Derefter varierer det, hvornår en ny retest skal foretages.

Hvornår bør unge med erhvervet hjerneskade retestes?

Fagpersoner bør gennem hele barnets opvækst vurdere, om der er brug for en ny retest. Hvis barnet/den unge er i trivsel, og fagpersonerne kan se, at han/hun er i udvikling både fagligt og socialt kan der gå flere år, før der er behov for en fornyet retest,

Men der er nogle særlige situationer, hvor det ofte er oplagt at foretage en neuropsykologisk reteste af den unge for at få den rette viden og for at kunne planlægge den kommende indsats.

  • Ved skift til ny uddannelsesinstitution. Måske skal den unge på efterskole, produktionsskole eller skal starte på en ny uddannelse, hvor lærerne ikke kender den unge og ikke ved, hvordan de skal støtte ham/hende. I givet fald har retesten til formål at formidle viden til det nye netværk af lærere, pædagoger og kammera-ter om, hvordan de unge bedst støttes.
  • Ved nye krav til den unge, fx når undervisningen skifter fra at være lærerstøttet til at være mere projektorienteret. Det sker ofte i 7. klasse.
  • Ved valg af uddannelse. Den unge og forældrene kan være i tvivl om, hvorvidt den unge kan magte en ønsket uddannelse. En undersøgelse af de kognitive funktioner vil da være relevant.

Hvem skal bruge den nye viden om barnet?

Det er vigtigt, at den kommunale forvaltning gør sig klart, at en neuropsykologisk undersøgelse skal foretages, fordi nogen ønsker at bruge den viden, undersøgelsen giver.

Her er nogle spørgsmål til inspiration i sagsbehandlingen:

  • Hvad er formålet med en neuropsykologisk retest?Det er afgørende for, hvilken del af testbatteriet, neuropsykologen skal benytte.
  • Hvem skal indhente oplysningerne?
  • Er det jobcentret, der har brug for oplysninger om, hvilket job, den unge kan magte? Er det lærere og pædagoger på en ny skole, der mangler viden om, hvordan de kan støtte den unge? Eller er det den unge selv og forældrene, der ønsker vejledning i uddannelsesretning?
  • Hvem skal betale?
Sidst opdateret 17/04 2015