Pædagogiske tips til forældre

Når et barn/en ung har fået en hjerneskade, går familien ofte en stressende, forvirrende og svær tid i møde.

Har barnet/den unge været indlagt på hospitalet, er man som forældre bare glad for, at ens barn er hjemme igen. Men efterfølgende kan uvisheden om fremtiden være stor.Barnets/den unges skade vil påvirke hele familien. Måske bliver søskende foruroligede eller rystede på grund af skaden, og måske vil de få bekymringer og ønsker at stille spørgsmål om broderens eller søsterens situation.

Selvom man kan få hjælp fra egen læge, hospitalet eller andre professionelle rådgivere, vil forældrenes tålmodighed, forståelse og støtte være det vigtigste, for at det går fremad med barnet.

Som forældre har man gode såvel som dårlige dage i løbet af barnets rehabiliteringsproces. Hvis man har et godt netværk af venner og familie, er det en god ide at trække på deres støtte. Det er vigtigt at forstå nogle af de ændringer, der kan være efter skaden, samt have viden om, hvordan man som forældre og familie kan hjælpe og støtte barnet/den unge gennem rehabiliteringsprocessen.

Vejledninger og tips oversat med tilladelse fra PABICOP (Pediatric Acquired Injury Community Outreach Program), Ontario, Canada.
Originaltitel: Family Resource Guide. Oversat af Henrik Nilsson, 2010.

Fold alle teksterne ud eller ind

Tips ved træthed

Træthed

  • Er den almindeligste følge efter hjerneskade
  • Aftager som regel over tid
  • Tilbagevenden til skole og andre aktiviteter kan øge trætheden
  • Kan lede til irritation, hovedpine og dårlig koncentration
  • Kan være vedvarende i op til flere måneder
  • Kan påvirke mange aspekter af barnets liv.

Hvad kan man gøre?

  • Sørg for små pauser i barnets dagligdag
  • Vær opmærksom på træthedstegn som fx mindsket tolerance, irritation, og foreslå pauser, når disse tegn opstår
  • Sørg for faste soverutiner
  • Forsøg at reducere støjniveau og stimulering, hvis barnet er tydeligt træt og overvældet for at gøre plads til pauser
  • Forvent ikke det samme af barnet/den unge, som før skaden
  • Lad barnet/den unge vende gradvist tilbage til skolen og til andre aktiviteter
  • Sørg for, at mentalt anstrengende aktiviteter holdes om morgenen, hvor barnet/den unge er mest frisk og udhvilet fx. matematik og læsning.

Tips ved hovedpine

Hovedpine

  • Mange børn klager over hovedpine som følge af en erhvervet hjerneskade
  • Hovedpine kan være forårsaget af overstimulering eller træthed
  • Støj og stærkt lys kan fremkalde hovedpine.

Hvad kan man gøre?

  • Sørg for at barnet/den unge får tilstrækkelig hvile og tid til at koble af
  • Undgå overdrevent støjende eller stimulerende aktiviteter
  • Undgå aktiviteter, der kan fremkalde hovedpine
  • Prøv at finde mønstre i, hvornår barnet/den unge får hovedpine fx efter skole eller om morgenen
  • Fortæl altid jeres læge eller neurolog om vedvarende og kraftig hovedpine
  • Noter dato, tidspunkter og varighed for hovedpiner
  • Spørg lægen til råds om eventuel medicinering.

Tips ved ændringer i søvnmønster

Ændringer i søvnmønster

  • Barnet/den unge vågner ofte om natten eller har svært ved at falde i søvn
  • Urolig søvn (sengen ser ud som efter en slåskamp)
  • Mareridt eller andre forstyrrelser
  • Øget behov for at tage en lur eller øget søvnbehov i det hele taget.

Hvad kan man gøre?

  • Prøv at etablere en stille rytme, når barnet skal i seng
  • Prøv at holde en fast sengetid
  • Prøv at holde alle forstyrrelser og støj fra barnets/den unges værelse
  • Tænd for noget ’hvid støj’ (fx. en elektrisk vifte)
  • Underret skolepsykologen, hvis barnet har hyppige mareridt; der kan være tale om post-traumatisk stress
  • Underret lægen, hvis søvnproblemerne bliver vedvarende.

Tips ved ændrede følelser

Ændrede følelser

  • Et ellers velafbalanceret barn/en ung kan blive meget følelsesladet og uforudsigelig
  • Hyppige vredesudbrud
  • Hyppige grådanfald
  • Pludselige og tilsyneladende uforklarlige humørsvingninger
  • Barnet/den unge kan blive indelukket eller nedtrykt
  • Barnet/den unge bliver lettere vredt eller frustreret.

Hvad kan man gøre?

  • Find ud af, om barnet/den unge er udkørt
  • Prøv at undgå overstimulerende situationer
  • Berolig barnet/den unge med, at det er normalt at være følelsesladet efter en erhvervet hjerneskade
  • Giv barnet/den unge ’time-out’, hvis han/hun er aggressivt eller ude af kontrol
  • Hjælp og tilskynd barnet/den unge til at finde måder, hvorpå han/hun trygt kan udtrykke sig
  • Tilskynd barnet/den unge til at snakke om, hvad han/hundet føler
  • Underret barnets læge eller PPR-psykolog, hvis barnet/den unge er nedtrykt eller bekymret over den hændelse, der førte til hjerneskaden.

Tips ved hukommelsesvanskeligheder

Hukommelse

  • Det er almindeligt, at børn/unge får hukommelsesvanskeligheder efter en erhvervet hjerneskade
  • Barnet/den unge husker måske ikke tidligere viden, fx vejen til en kammerat eller boglige færdigheder
  • Barnet/den unge kan have svært ved at huske, hvad han/hun lige har fået at vide fx hvad det skulle hente på værelset, eller hvad det lige har lært i skolen
  • Træthed kan forringe hukommelsen
  • For meget information givet på én gang kan også forringe hukommelsen.

Hvad kan man gøre?

  • Prøv at holde fast i rutiner så meget som muligt
  • Sørg for, at barnet/den unge er udhvilet
  • Brug et skema eller lav en liste over dagens gøremål
  • Bryd opgaver op i mindre enheder og tilskynd barnet/den unge til at lave én ting ad gangen
  • Giv én meddelelse ad gangen
  • Det kan være nødvendigt at påminde barnet/den unge ofte
  • Det kan være en hjælp at bruge en ’huske-bog’
  • Lav et skema, fx en dagsplan, over dagen for at hjælpe barnet til at huske, hvad der skal ske

Tips ved overstimulering

Overstimulering

  • Barnet/den unge føler sig overvældet eller forstyrret af støj eller stærkt lys
  • Det kan være svært at komme tilbage til skolen eller et støjende klasseværelse
  • Storcentre, supermarkeder og forlystelsesparker kan ofte medføre overstimulering
  • Hyppig hovedpine kan være tegn på overstimulering.

Hvad kan man gøre?

  • Undgå overstimulerende steder fx storcentre og supermarkeder
  • Sørg for, at der er et stille område i huset, hvor barnet/den unge kan være, når det føler sig overvældet
  • Tilskynd til hyppige pauser med ro og fred
  • Gør tingene enkle – én meddelelse ad gangen

Tips ved impulsiv adfærd

Impulsiv adfærd

  • Impulsiv adfærd ses ofte efter en hjerneskade
  • Barnet/den unge handler før det tænker
  • Barnet/den unge buser ud med ting i klassen eller i andre sociale sammenhænge
  • Impulsiv adfærd og manglende dømmekraft kan give problemer med venner og i skolen
  • Impulsiv adfærd kan udgøre en sikkerhedsrisiko.

Hvad kan man gøre?

  • Opsyn kan være påkrævet
  • Tilskynd og træn barnet/den unge til at stoppe op, før det taler eller laver noget fx ’tæl til tre’, eller ’stop, kig og lyt’
  • Erkend at barnets/den unges adfærd måske ikke er noget, han/hun kan kontrollere lige nu, men at han/hun vil blive forbedret over tid
  • Fortsæt med at vejlede barnet/den unge i den rette adfærd i klassen og andre sociale sammenhænge
  • Prøv at få søskende til at forstå, at barnets/den unges impulsive adfærd ikke altid er bevidst

Tips til koncentration og afledelighed

Koncentration og afledelighed

  • Barnets/den unges evne til at koncentrere sig kan have ændret sig
  • Barnet/den unges kan muligvis ikke koncentrere sig så længe ad gangen og dermed have vedvarende opmærksomhed
  • Måske bliver barnet/den unge meget lettere distraheret end tidligere
  • Koncentrationen kan være dårligere, når barnet/den unge er træt, eller når der er støj og forstyrrelser
  • Vanskelighederne kan være mere mærkbare i skolen end hjemme.

Hvad kan man gøre?

  • Sørg for, at barnet/den unge er udhvilet, når han/hun laver lektier eller andre aktiviteter, der kræver opmærksomhed og koncentration, fx lave matematik om morgenen
  • Bryd opgaver op i mindre stykker og tilskynd barnet/den unge til at lave én ting ad gangen
  • Sørg for et stille værelse, hvor der er mindst mulig forstyrrelse
  • Giv barnet/den unge hyppige hvilepauser
  • Giv én meddelelse ad gangen og skriv dem ned

Tips til tilrettelæggelse af hverdagen

Tilrettelæggelse af hverdagen

  • Besvær med at planlægge aktiviteter
  • Svært ved at sætte tingene i rigtig rækkefølge
  • Svært ved at se, når noget er i forkert rækkefølge
  • Generel evne til at tilrettelægge kan svækkes
  • Lektier og tilrettelæggelse af arbejdsopgaver kan blive sværere
  • En større opgave kan blive vanskelig, hvis den består af mange mindre dele
  • Problemer med at starte på en opgave kan hænge sammen med problemer med at strukturere tankerne.

Hvad kan man gøre?

  • Skriv trin-for-trin vejledning for barnet eller lav små tegninger
  • Tillad kun én aktivitet ad gangen
  • Brug et skema, fx en dagsplan til at hjælpe barnet/den unge med at tilrettelægge dagen
  • Brug et ur, der bipper, når barnet/den unge skal lave bestemte aktiviteter eller opgaver
  • Bryd opgaver op i mindre enheder
  • Brug 10 minutter ved starten af hver dag til at snakke med barnet/den unge om, hvad der skal ske i løbet af dagen.

Tips til indsatsen i skolen

Indsatsen i skolen

  • Mange børn/unge oplever problemer i skolen efter en erhvervet hjerneskade
  • Barnet/den unge vil i begyndelsen muligvis levere dårligere præstationer i skolen
  • Der kan være kognitive ændringer eller ændringer i barnets/den unges evne til at forstå eller lave sine lektier
  • Barnet/den unge vil måske ikke være i stand til at lave den samme mængde lektier på en dag eller en time
  • Barnet/den unge kan få det sværere ved at følge med i matematik og læsning efter hjerneskaden
  • Der kan opstå vedvarende problemer senere i barnets/den unges skoleforløb, især ved skift, fx fra børnehave til skole eller fra skole til gymnasium el. lign.
  • Puberteten kan være ekstra udfordrende efter en hjerneskade.

Hvad kan man gøre?

  • Informér skoleinspektøren og barnets/den unges lærere om, at han/hun har haft en hjerneskade
  • Underret dem, hvis barnet/den unge oplever et eller flere af de ovenfor nævnte problemer, som kan gøre det endnu sværere for ham/hende at følge med i skolen
  • Lad barnet/den unge starte gradvist i skolen igen og i starten blot i korte perioder
  • Hold god kontakt med barnets/den unges lærere for at overvåge fremskridt, og vær på vagt over for mulige problemer
  • Det kan blive nødvendigt at justere barnets/den unges skoleskema og aktiviteter. Kontakt barnets/den unges lærere eller skolelederen for at drøfte og aftale det.
Sidst opdateret 17/04 2015