Kommunikative vanskeligheder

Et barn/en ung med erhvervet hjerneskade kan have forskellige sproglige og kommunikative problemer

Sproglige og kommunikative problemer kan være en udfordring for deltagelse i undervisningen, en hindring for indlæring i skolen og skabe problemer for elevens sociale interaktion.

I undervisningen kan barnet/den unge have svært ved:

Sprogproduktion

  • Udtale
  • Sætte sætningerne rigtigt sammen
  • Finde de rigtige ord (årsag kan både være nedsat tempo eller ordmobiliseringsproblemer)
  • Bruge de rette ord i den rette sammenhæng
  • Lære sig overbegreber og abstrakte begreber.

 Sprogforståelse

  • Forstå lange sætninger og holde sammen på en historie
  • Forstå passive sætninger, fx: Drengen vaskes af mor. Hvem vaskes?
  • Forstå placeringen af ord i sætningen: Per slog Claus. Hvem slog?
  • Rumme flere beskeder på en gang, fx: Du må holde pause, når du har læst”. Skal jeg holde pause nu?
  • Forstå abstrakte begreber, ordspil, ironi og ordsprog. Barnet/den unge opfatter ofte ord konkret.

 Kommunikation

  • Tage tur i samtalen – ikke tale for meget eller for lidt
  • Holde den røde tråd i samtalen
  • Følge andres perspektiv i en samtale
  • Kommunikere med krop, ansigt.

OBS. Nogle unge med erhvervet hjerneskade kan falde helt fint ind i unges nogle gange lidt særlige sprogtone, men når den unge skal formulere sig i en bestemt faglig sammenhæng mundtligt eller på papir, fx i en stil, kan der opstå store vanskeligheder.

Pædagogiske tips til at støtte et barn med kommunikative problemer


Støtte til at tale:

  • Anvis barnet/den unge, hvad det skal, frem for at korrigere. Gentag fx sætninger og ord korrekt
  • Støt barnet/den unge i at bruge gestik og mimik til støtte for sproget og kommunikationen
  • Giv barnet/den unge ekstra tid til at tale og til at opfatte andres tale
  • Få vejledning af talepædagogen.

Støtte i forståelsen:

  • Hav øjenkontakt med barnet/den unge, når du taler til det. Hvis barnet/den unge har problemer med delt opmærksomhed, kan du ikke forlange, at barnet/den unge ser på dig, når du siger noget. Sig: Lyt til mig, når jeg taler. Ikke: Se på mig, når jeg taler.
  • Tal til barnet/den unge i korte, konkrete sætninger, tal i et roligt tempo med tydeligt tryk til at fremhæve afgørende pointer.
  • Brug ikke ironi, humor eller sarkasme, hvis barnet/den unge ikke forstår det.
  • Brug ligefrem ordstilling: Når du er færdig, må du gå ud. Ikke: Du må gå ud, når du er færdig.
  • Støt gerne talen med kropssprog, fagter og visuel støtte, billeder og piktogrammer.

Støtte i kommunikation:

  • Støt barnet/den unge i at tage tur i samtalen, fx med en bold: Du må tale, når du har bolden. Hjælp barnet/den unge, der ikke har lyst til at sige noget, ved at aftale eller afprøve, hvad barnet/den unge skal sige.
  • Lær barnet/den unge at vedligeholde en samtale. Brug synlige symbol, der viser: Nu har jeg sagt noget, så er det din tur. Brug et andet symbol for spørgsmål, så barnet/den unge lærer ikke kun at svare, men også at stille spørgsmål.
  • Brug legen i sprogudviklingen, mange spil indeholder sproglige elementer. Er barnet/den unge i gang med sprogtræning, skal fokus være på det. Man kan fx lege, at modspilleren midlertidig er blind, så barnet/den unge er nødt til at forklare sig.
  • Støt barnet/den unge i at holde den røde tråd: Det er interessant, men du var ved at sige…
  • Sæt barnet/den unge tæt på læreren, og aftal en måde, hvorpå barnet/den unge diskret kan signalere, at han/hun ikke forstår, hvad der bliver sagt.
Sidst opdateret 15/04 2015