Sport og aktivitet

Deltagelse i sports- og fritidsaktiviteter er vigtig for de fleste mennesker, også for mennesker med epilepsi.

Hos mange mennesker er epilepsien velkontrolleret medicinsk, og de behøver i princippet ikke tage andre sikkerhedsmæssige forholdsregler, end enhver anden. Med kvalificeret overvågning og de rette sikkerhedsforanstaltninger er der kun ganske få ting, som man bør undgå, hvis man har epilepsi. 

Forskning har vist, at når en person er aktiv, er det mindre sandsynligt, at han eller hun får et anfald. Derfor kan sportsudøvelse være meget gavnligt for de fleste med epilepsi.

Få mennesker med epilepsi oplever dog, at sportsudøvelse forøger antallet af anfald. Dette skyldes i hovedreglen fysisk overanstrengelse. Vægttab, som følge af påbegyndelse eller genoptagelse af sportsaktiviteter efter en lang periode med inaktivitet, kan indvirke på stofskiftet, hvilket igen kan have indflydelse på anfaldskontrollen.

Før personer med epilepsi påbegynder en ny sports- eller fysisk krævende fritidsaktivitet, anbefales det at diskutere dette med den behandlende neurolog eller praktiserende læge, især hvis epilepsien ikke er velkontrolleret.

Faktorer, som anfaldstype, hyppighed og voldsomhed af anfaldene, kendte anfaldsudløsende faktorer, så som stress og begejstring, og om man har et forvarsel før et anfald, bør indgå i overvejelserne sammen med den behandlende læge.

Almindelige sikkerhedsforanstaltninger som at bruge cykelhjelm og beskyttende tøj anbefales i særdeleshed til mennesker med epilepsi. Hvis man har hyppige anfald, anbefales det, at man undgår at cykle på offentlige veje.

Mennesker med epilepsi kan gå i fitnesscentre samt dyrke redskabsgymnastik, hvis der har været total anfaldskontrol igennem en længere periode.

Hvis der stadig er risiko for anfald, kan der være visse former for udstyr, som ikke bør bruges, da der kan være fare for, at man selv eller andre kan komme til skade.

I tilfælde, hvor der ikke er total anfaldskontrol anbefales det, at man drøfter det med den behandlende neurolog eller praktiserende læge, før man starter op.

Mange mennesker med epilepsi er i tvivl om, hvorvidt de kan gå i svømmehal eller bade i det fri - i tilfælde af at de får et anfald, imens de er i vandet. Men med få forsigtighedsregler kan mennesker med epilepsi sagtens svømme uden risiko for at drukne.

Der er altid den risiko, at man får et anfald, mens man er i vandet. Det anbefales derfor at diskutere muligheden for svømning med den behandlende neurolog eller den praktiserende læge med udgangspunkt i anfaldstype og anfaldshyppighed, samt andre eventuelle faktorer, som kan have indflydelse.

Tilstrækkelig overvågning, imens man svømmer, allerhelst en-til-en overvågning, er en ubetinget nødvendighed.

Sikkerhed

Følgende anbefales i forbindelse med epilepsi og svømning:

  • Man skal aldrig svømme alene eller løbe unødvendige risici i vandet.
  • Er der livreddere til stede, skal man underrette dem om, at man har epilepsi.
  • Er der ikke en livredder til stede, skal man ikke svømme længere ud, end hvad der svarer til højden på ledsagerens skuldre.
  • Man skal være sikker på, at ledsageren ved, hvad han skal gøre, hvis man får et anfald, og at ledsageren er stærk nok til at kunne hjælpe.
  • Man skal øve med sin ledsager, hvad han skal gøre, hvis man får et anfald i vandet.
  • At svømme i havet, i søer eller i meget koldt vand er farligt, og det anbefales derfor, at man er forsigtig.
  • Man skal aldrig svømme, hvis man føler sig syg eller dårlig tilpas.

Drukning

Risikoen for at drukne blandt personer med epilepsi er 15-19 gange højere, sammenlignet med personer i befolkningen i øvrigt. Det er derfor vigtigt, at personer med epilepsi, deres pårørende og fagpersoner er opmærksomme på denne risiko, så dødsfald kan forebygges.

Ridning anses for risikofrit hos personer med velkontrolleret epilepsi og hos dem, som får et forvarsel i passende tid før et anfald.

Personer, hvis epilepsi gør, at de kan risikere at falde af hesten, kan muligvis godt ride, men skal i så fald overvåges tæt af en ledsager, som går ved siden af hesten.

Ridehjelm skal altid bæres under ridning. Det anbefales, at risikoen ved ridning vurderes fra person til person, i samråd med den behandlende neurolog eller den praktiserende læge.

Såvel langrend som alpint skiløb kan uden problemer nydes af de fleste mennesker med epilepsi.

Hvis anfaldene ikke er velkontrollerede, kan alpint skiløb være risikabelt og bør undgås. Ved langrend anbefales det, at man følges med en ledsager, som ved, hvad der skal gøres, hvis man får et anfald.

Dykning udgør en særlig risiko for mennesker med epilepsi. Generelt frafrådes dykning, når man har epilepsi, også selvom man har været anfaldsfri over en længere periode.

Man kan sagtens dyrke aktiviteter og sport ved vandet, selvom man har epilepsi, når blot anfaldene er velkontrollerede. Hvis man stadig har anfald, kan visse former for vandsport være risikable og bør undgås. Man må aldrig være alene, og desuden skal man sikre sig, at ens ledsager ved, at man har epilepsi og hvordan man yder livredning i vand.

Redningsveste er en nødvendighed ved enhver form for vandsport, og ved aktiviteter, hvor der er risiko for, at man kan falde i vandet.

Højder er en potentiel fare for enhver med epilepsi. Det betyder ikke, at alle med epilepsi skal afholde sig fra bjergbestigning og klatring.

Risikoen bør, i samråd med den behandlende neurolog eller praktiserende læge, vurderes nøje og vejes op imod fordelene, som disse aktiviteter kan give den enkelte med epilepsi.

Hvis man stadig har anfald, anbefales det dog helt at undgå disse aktiviteter.

Hvis de generelle og gældende sikkerhedsregler overholdes, behøver mennesker med epilepsi, som hovedregel, ikke undgå de kørende forlystelser i diverse forlystelsesparker. Dog anbefales det, at man først taler med den behandlende neurolog eller praktiserende læge, hvis man har hyppige eller voldsomme anfald.

Visse forlystelser indbefatter blinkende lys, og disse bør eventuelt undgås af personer med fotosensitiv epilepsi.

Om fotosensitiv epilepsi

Kontakt

Susanne Ploug-Sørensen
Specialkonsulent

Ring til VISO og få rådgivning

VISO yder faglig rådgivning til borgere og fagfolk på det mest specialiserede område.

Ring på 72 42 40 00
9.00-15.30 (fredag 15.00)