Brug af sanserne

Personer med medfødt døvblindhed lærer alle nye færdigheder via de kropslige sanser, samtidig er det også nødvendigt at udnytte eventuelle syns- og hørerester i læringen.

Tilrettelæggelse for brug af alle tilgængelige sanser kaldes multimodal tilnærmelse. Denne tilnærmelse bygger på at skabe så gode betingelser som muligt for at få alle tilgængelige sanser til at fungere.

For personer med medfødt døvblindhed er de kropslige sanser fundamentet for al læring og udvikling. For personer, der er helt blinde og helt døve, gælder det i alle sammenhænge og hele livet igennem. For personer med syns- og/eller hørerester gælder det i nye og komplekse sammenhænge. Det betyder, at den kropslige tilnærmelse til enhver tid skal kunne inkluderes i alle læringssituationer.

Samtidig med den kropslige tilnærmelse er det nødvendigt at tilrettelægge læringssituationer på en sådan måde, at eventuelle syns- og/eller hørerester bliver udnyttet. Det kræver, at partneren har kendskab til personens syns- og hørediagnose samt viden om konsekvenser af disse.

Hvordan sanserne reelt anvendes regulerer personen med døvblindhed selv. Den enkelte situations kompleksitet, motivation og dagsform spiller en afgørende rolle for, hvor meget og hvor længe syns- og hørerester anvendes i den enkelte situation. Det betyder, at en person med medfødt døvblindhed i nogle situationer vil være i stand til at bruge en hørerest, mens det i andre ikke er muligt pga fx støjniveau, kompleksitet, træthed.

Vil du vide mere:

Sidst opdateret 08/07 2015