Voksne med erhvervet døvblindhed

Hos voksne med erhvervet døvblindhed, som ikke er døvblinde på grund af aldersrelateret syns- og hørenedsættelse, er årsagen til døvblindhed typisk Usher syndrom, men det kan også skyldes andre syndromer eller for tidlig fødsel.

Voksne - billede af RazyeErhvervet døvblindhed er en alvorlig funktionsnedsættelse, som kan have stor betydning for personens livskvalitet og i værste fald medføre social isolation. Typiske konsekvenser af det dobbelte sansetab er vanskeligheder med kommunikation, tilegnelse af information og problemer med at færdes frit på egen hånd.

Et liv med en progredierende lidelse som erhvervet døvblindhed medfører en livslang proces med løbende tilpasning af blandt andet aktivitetsniveau, omgivelser, kommunikationsformer og tilegnelse af færdigheder. Sidstnævnte kan fx være når nye hjælpemidler skal tages i brug eller når kompenserende strategier må udforskes og indlæres for at kunne klare nye livssituationer ved uddannelsesstart, i forhold til beskæftigelse eller i rollen som forælder.

Døvblindhed og beskæftigelse

Mennesker med erhvervet døvblindhed kan godt være i beskæftigelse, det er dog kun en lille del der er, og det er ikke uden udfordringer.

Det at gå på arbejde giver som udgangspunkt gode muligheder for at være en del af et socialt og fagligt fællesskab og på den måde får jobbet en betydningsfuld rolle i de fleste menneskers liv. At passe et arbejde og trives på en arbejdsplads kan dog være en stor udfordring og særdeles opslidende for mennesker med erhvervet døvblindhed.

På grund af døvblindheden kan nogle have svært ved at følge med i kommunikationen i sociale sammenhænge, følge med i strømmen af information og måske bruger de enorme mængder af energi på at færdes frem og tilbage til arbejdspladsen eller for dens sags skyld færdes på selve arbejdspladsen. Det er blot nogle eksempler på de udfordringer, der kan opstå i dagligdagen for mennesker med erhvervet døvblindhed i arbejde.

Der er hjælp at hente

Der er mange tiltag, der kan iværksættes for at øge mulighederne for, at personer med erhvervet døvblindhed kan bevare en meningsfyldt hverdag og deltage aktivt i samfunds- og arbejdsliv. Det kan fx være brug af syns- og høretekniske hjælpemidler, tilpasning af omgivelser og belysning, alternative kommunikationsformer eller brug af kontaktpersonordningen for personer med døvblindhed efter Lov om Social Service § 98.

Information om kontaktpersonordningen på Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside.

Hos CFD’s døvblindekonsulentordning kan både fagpersoner og personer med erhvervet døvblindhed og pårørende få rådgivning og vejledning i forhold til rehabilitering, støttemuligheder, lovgivning, kontaktpersonordning mm.

CFDs døvblindekonsulentordning.

På landets kommunale og regionale kommunikationscentre samt høre og synsrådgivninger kan man få rådgivning og vejledning vedrørende blandt andet syn- og høretekniske hjælpemidler, IKT-hjælpemidler samt ADL- og mobilitytræning.

Vil du vide mere:

Sidst opdateret 07/01 2016