Forventninger til køn og adfærd

Omgivelserne har en tendens til at vurdere pigers og drenges adfærd forskelligt.

Der ses overordnet en tendens til at omgivelserne forklarer de samme udtryk forskelligt hos henholdsvis piger og drenge. Når pigerne fx opleves som hypersnaksalige frem for hyperaktive, fremtræder pirrelige og konsekvent afbryder eller springer i en samtale, tillægger omgivelserne ofte adfærden følelsesmæssige, sociale eller familiære årsager, og ikke som vanskeligheder forbundet med opmærksomhed.

Nogle fagpersoner oplever, at det er sværere at takle drengenes vanskeligheder end pigernes, også i de tilfælde, hvor ADHD kommer til udtryk på samme måde hos de to køn. Og fagfolk kan også ofte have forskellige forklaringer på henholdsvis pigers og drenges adfærd.

ADHD kommer til udtryk og opleves forskelligt for hvert enkelt individ, og de vanskeligheder, som kvinder og piger oplever, kan variere fra situation til situation.

Selv hos den samme person kan symptomerne komme forskelligt til udtryk på forskellige tidspunkter.
Også de unge og voksne kvinder oplever at der er særlige forventninger til køn, og deraf ubeviste holdninger og specifikke rammer for tolkninger af deres adfærd. En del af den kulturelle forventning til kvinder er, at de er gode til at organisere, ikke bare deres eget liv, men også familiens.

Hos kvinder med opmærksomhedsrelaterede vanskeligheder kan vanskelighederne ofte komme til udtryk i form af problemer med at samle informationer i helheder, koordinere, sætte i rette rækkefølge, og de kan derfor have svært ved at organisere.

Det betyder, at kvinderne bruger store mængder af tid og energi på at leve op til de uudtalte forventninger om ”at have styr på det hele”. Det resulterer ofte i at de fx bruger meget længere tid end andre på almindelige gøremål.

Omgivelserne kan ofte ikke se, at kvinderne bruger mange kræfter på at skjule vanskelighederne og lade som om at de har ”styr på tingene”. Mange af kvinderne beskriver, at de ofte føler skam, skyld og forlegenhed over ikke at ”slå til” og ikke at kunne leve op til de kulturelt betingede forventninger om ”at have styr på det hele”.

Når vanskelighederne bliver synlige for omgivelserne kan der, i nogle sammenhænge, være en tendens til at forstå vanskelighederne som udtryk for at kvinderne ikke gør sig umage, fordi kvinderne på nogle områder klarer sig rigtig godt, og på andre områder, som synes lette for andre mennesker, slet ikke kan overskue opgaverne.

Fold alle teksterne ud eller ind

Forskellige udtryk

Nyere forskning peger på, at ADHD ofte kommer forskelligt til udtryk hos henholdsvis piger og drenge.
Men hvordan adskiller vores syn på kønnene sig?

Drengene bliver ofte beskrevet som ”urolige drenge”, og pigerne som den ”usædvanlige” pige. Men det er ikke en rammende beskrivelse af forskellene.

Hyperaktivitet hos piger kan fx ofte komme til udtryk på andre måder end hos drengene, idet pigerne kan være hyper-snaksalige frem for hyperaktive.

På samme måde kan problemer med opmærksomhed hos pigerne oftere komme til udtryk ved, at de virker uorganiserede og dagdrømmende, frem for let-afledelige.

Pigerne beskrives oftere som mindre impulsive og udadreagerende, end drenge og mænd kan være. En pige med ADHD kan også være den stille pige, som let taber tråden i en samtale, forstyrres af lyde udefra, og som måske sidder roligt på stolen, men dimser med håret, neglene, en kuglepen eller lignende.

Men det er dog vigtigt at huske på, at vanskelighederne hos piger også kan komme til udtryk på samme måde som hos drenge, og komme til udtryk hos drenge på samme måde som hos piger.

 

Sidst opdateret 12/03 2015