Et socialt perspektiv

Et socialt perspektiv på ADHD har et bredt fokus. Medborgerskab, inklusion, socialt netværk, uddannelse, arbejdsmarked, boligforhold m.v. er centrale omdrejningspunkter.

I et socialt perspektiv er diagnosen ADHD ikke afgørende. Fokus er på konteksten og den enkeltes funktion (styrker såvel som problemfelter), som sætter rammerne for det aktuelle behov for støtte, og for den enkeltes muligheder for at udvikle sig.

Omgivelserne har betydning for om - og i hvilken grad - ADHD udgør en barriere for den enkelte. Afhængigt af den situation man indgår i, og den forståelse man møder i omgivelserne, kan ADHD komme til udtryk på forskellige måder, og i forskellig grad, fra person til person. Det kan også indebære forskellige grader af vanskeligheder for det enkelte menneske.

Mange børn, unge og voksne oplever problemer med opmærksomhed og koncentration. Nogle har fx en hyperaktiv eller impulsiv adfærd, har svært ved at finde ro, eller har problemer med hukommelsen. Vanskelighederne kan være varige eller forbigående, og de kan have vidt forskellige årsager. For nogle vil graden af vanskeligheder betyde, at de opfylder kriterierne for diagnosen ADHD.

De vanskeligheder, man kan opleve som barn, er sjældent helt de samme, som dem man oplever som voksen. ADHD fremtræder og føles forskelligt fra person til person. Oplevelsen af ADHD som et handicap opstår først i mødet med omgivelsernes krav og forventninger.

Menneskers individuelle forståelser af eget liv, udvikling og de konkrete sammenhænge de indgår i, spiller en væsentlig rolle for, hvornår noget opleves som vanskeligt. De vanskeligheder, den enkelte kan opleve, kan derfor variere fra situation til situation. I takt med, at en person udvikler brugbare strategier til at mestre vanskelige situationer, bliver oplevelsen af problemer mindre. Det har stor betydning, at omgivelserne inddrages, så relationen bliver gensidig.

Sidst opdateret 11/03 2015