Risikoadfærd og ADHD

Unge med ADHD eller lignende vanskeligheder har ofte øget risiko for at blive forældre i en tidlig alder, blive involveret i færdselsuheld, udvikle misbrug af rusmidler, eller blive involveret i kriminalitet.

Ungdomslivet er for de fleste unge præget af en vis grad af risikofyldte aktiviteter og adfærd. Risikoadfærd kan være flere ting, men typisk menes der fx ubeskyttet sex, brug af legale og illegale rusmidler, hasarderet kørsel i både ædru og påvirket tilstand, og andre typer af større eller mindre lovovertrædelser.

Risikoadfærden kan være mere fremtrædende hos unge med ADHD eller lignende vanskeligheder, end hos andre unge, da risikoadfærd i høj grad styres af evnen til at kontrollere impulser, vurdere en situation, kalkulere med konsekvenser og skabe overblik. Risikoadfærd kan for unge med ADHD eller lignende vanskeligheder derfor medføre tunge sociale problemer.

Risikoadfærd indeholder ikke kun en risiko for den unge med ADHD eller lignende vanskeligheder, men kan også have store konsekvenser for omgivelserne og for helt udenforstående mennesker. Det er derfor af stor betydning, at voksne omkring de unge er særligt opmærksomme, opsøgende og støttende i forhold til at modvirke og forebygge risikoadfærd.

Risikoadfærd kan være en forløber for egentlige sociale problemer, og ofte vil der også være andre vanskeligheder knyttet til den unges samlede livssituation. Derfor er det vigtigt, at der fokuseres på en tidlig og opsporende indsats i forhold til unges risikoadfærd.

Det kan være afgørende, at de unge får redskaber til at ændre deres adfærd og udvikle deres sociale kompetencer, fx ved at arbejde bevidst med relationer og rollemodeller. Det er derfor vigtigt, at risikoadfærd også medtænkes i indsatser som har et andet primært sigte (såsom mestringskurser), da disse kan have en forebyggende effekt i forhold til misbrug.

Forebyggende indsatser

I forhold til unge med svære adfærdsrelaterede vanskeligheder er der evidens for, at adfærdsregulerende programmer har en markant effekt. Særligt i forhold til programmet MST (Multisystemisk Terapi) er der gode erfaringer i relation til unge med ADHD eller lignende vanskeligheder.

Fold alle teksterne ud eller ind

Misbrug og ADHD

Misbrug af rusmidler forekommer ofte i forbindelse med ADHD. Unge med ADHD eller lignende vanskeligheder er særligt udsatte i forhold til misbrug.

At have ADHD er betyder ikke nødvendigvis, at der på et senere tidspunkt vil udvikles rusmiddelmisbrug, men det er nødvendigt at være særligt opmærksom på muligheden for dette, når der er tale om unge med ADHD eller lignende vanskeligheder, da risikoen er større for denne gruppe.

En indsats målrettet risikoadfærd kan etableres på mange forskellige måder og på flere niveauer, som kan kombineres og tilpasses den enkelte unges behov.

Kriminalitetsforebyggende indsatser

Kriminalitetsforebyggende indsatser er tværfaglige, koordinerede indsatser, der identificerer og modvirker mistrivsel og risikoadfærd, og forebygger at specifikke kriminelle hændelser opstår eller gentager sig.

Målgruppe

Børn og unge i problematiske livssituationer.

Formål og indhold

Formålet med indsatsen er at øge opmærksomheden mod tidlig identifikation af mistrivsel og risikoadfærd hos børn og unge, hvis forhold kan betyde, at der er en forhøjet risiko for senere at få en kriminel løbebane.

Indsatsen er tværfaglig med fokus på fx familieforhold, psykiske vanskeligheder, fodfæste i uddannelse eller beskæftigelse, kulturelle og sproglige barrierer mv., og forankres typisk i det eksisterende SSP-arbejde (samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi), hos politiet eller i kommunens ungeteam.

SSP-samarbejdet opbygger lokale netværk, der kan opfange faresignaler og udviklingstendenser i kriminaliteten og i børns og unges levevilkår, og initiativer til projekter og kriminalitetsforebyggende indsatser.

Et eksempel på kriminalitetsforebyggende indsats er PSP-samarbejdet (politi, socialforvaltning og psykiatri), som er organiseret som en tværsektoriel enhed, der kan koordinere indsatser og handle gennem indsatser, som allerede eksisterer inden for de tre myndigheder.

PSP-samarbejdet bygger på øgede beføjelser til at gribe ind i børn og unges liv i særligt problematiske situationer. Centralt i samarbejdet er koordinering omkring konkrete enkeltsager, hvor myndighederne aftaler, hvem der har ansvaret for det fremadrettede forløb omkring barnet eller den unge. En sag vil typisk blive bragt op i PSP-regi, hvis en myndighed ikke har mulighed for at løse opgaven alene.

Varighed og forudsætninger

Alle kommuner arbejder kriminalitetsforebyggende, og indsatserne vil generelt være vedvarende indsatser, men der kan også indgå projekter, som er tidsafgrænsede.

Forskning peger på at det er nødvendigt at have opmærksomhed på følgende punkter, når man opbygger kriminalitetsforebyggende indsatser:

  • kvalificerede fagfolk
  • et tværgående samarbejde, der involverer alle normalområdets aktører
  • fælles viden og sprog, langsigtet tænkning
  • fokus på ressourcer hos den unge og familien
  • brug af eksempelvis screeningsredskaber 
  • brug af specialiseret viden
  • prioritering af dokumentation og evaluering

Effekt og dokumentation
Kriminalitet er et komplekst fænomen, og indenfor forskning og praksis taler man om risikofaktorer og beskyttende faktorer, frem for årsager til kriminalitet.

En risikofaktor er en faktor, der forudsiger en øget sandsynlighed for senere kriminalitet. En beskyttende faktor er en faktor, der forudsiger en mindsket sandsynlighed for senere kriminalitet eller reduceret effekt af risikofaktorer.

Det er dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem en række risikofaktorer/beskyttende faktorer og kriminalitet, men tilstedeværelsen af bestemte risikofaktorer kan ikke alene forudsige, at en kriminel løbebane bliver aktuel.

Det er ligeledes dokumenteret, at de funktionelle vanskeligheder, der kan knytte sig til ADHD, kan udgøre en risiko i forhold til, om den unge involveres i kriminalitet.

Der er i flere kommuner gode og dokumenterede erfaringer med et samarbejde mellem politi, socialforvaltning og psykiatri (PSP) i forhold til borgere i særligt udsatte situationer. De kommunale erfaringer med PSP viser blandt andet, at koordinering af viden om særligt udsatte borgere og myndighedernes indsatsmuligheder er med til at mindske risikoen for, at unge i udsatte positioner havner imellem de tre myndigheder, og dermed ikke får den nødvendige støtte.

Programmer målrettet alvorlige adfærdsproblemer

Adfærdsregulerede programmer har til hensigt, at styrke de unges sociale færdigheder og understøtte et positivt samspil med familien, det nærmeste netværk og det omgivende samfund.

Målgruppe

Unge med alvorlig problemskabende adfærd i alderen 12-18 år (alderen varierer i de enkelte programmer). Der vil typisk være tale om unge, hvis forhold er meget komplekse. For en del af de unge i denne målgruppe vil der også være tale om ADHD eller lignende vanskeligheder, men deres vanskeligheder kan ikke udelukkende relateres til denne diagnose. Programmerne er således ikke udviklet specifikt til unge med ADHD, men har vist sig virksomme i forhold til målgruppen.

Formål og indhold

Der findes flere forskellige evidensbaserede adfærdsregulerende programmer. De varierer i mindre grad i forhold til indhold, varighed og målgruppe, men bygger i store træk på de sammen grundlæggende komponenter.

Programmerne varierer også i forhold til, hvor indsatsen finder sted. Der kan være tale om en intens indsats i familien, en kortvarig anbringelse i en specialuddannet plejefamilie, eller et forløb på en institution, inklusiv et udslusningsforløb, eventuelt som led i en ungdomssanktion.

Programmerne har generelt til formål at nedbringe den unges problemskabende adfærd og styrke den unges kompetencer i forhold til at indgå i almindelige sociale kontekster. Derudover kan der i indsatsen indgå behandling af misbrug, hvor fokus rettes mod de komplekse forhold, der kan bidrage til misbrug af stoffer og/eller alkohol.

Programmerne kan virke forebyggende i forhold til anbringelser af den unge udenfor hjemmet.

Varighed og forudsætninger

Varigheden af indsatsen for den enkelte person varierer, men for alle de nævnte programmer er der tale om en intensiv indsats.

Med mindre variationer forudsætter alle programmerne et større set up. Certificeringer og re-certificeringer er et krav, og der kan også være behov for anden kompetenceudvikling og eventuelt også specifikke krav til lokaler mv. For at opnå den effekt, som programmerne har vist, kræves en høj grad af metodestringens (fidelitet), som er følsom over for lokale tilpasninger.

Anvendelse i Danmark

I Danmark afprøves de adfærdsregulerende programmer Multisystemisk Terapi (MST), Multisystemisk terapi – Contingency Management (MST-CM), Multidimensional Treatment Foster Care (MTFC) og MultifunC. Programmerne er ikke specifikt målrettet unge med ADHD, men erfaringerne fra de danske forsøg peger på, at programmerne har en gavnlig effekt for denne målgruppe. I forhold til MST er der i flere kommuner gode erfaringer med at tilpasse programmet til unge med ADHD eller lignende vanskeligheder.

Effekt og dokumentation

Programmerne nævnt i denne sammenhæng har en høj grad af dokumenteret effekt. De fleste er undersøgt i randomiserede studier, hvor der er påvist evidens. Der er tillige et solidt og veldokumenteret konkret erfaringsgrundlag både fra udlandet og fra forsøg i en lang række danske kommuner.

Indsatsniveau

Adfærdsregulerende programmer kan betegnes som en indgribende indsats, der er med til at mindske og foregribe vanskeligheder for unge, der har alvorlig problemskabende adfærd.

Sidst opdateret 20/03 2015