Sociale indsatser målrettet den unge og familien

I ungdomsårene orienterer de fleste unge sig mod deres jævnaldrende, og forældrenes indflydelse og muligheder for at planlægge dagligdagen mindskes gradvist.

Forældrenes adgang til information om de unges liv begrænses, og når den unge er myndig, inddrages forældrene almindeligvis kun efter den unges eget ønske. Forældrene spiller fortsat en væsentlig rolle i mange unges liv, men nu oftere som et sikkerhedsnet, end som den primære rådgiver og sociale relation.

Selvom familien måske betyder mindre end tidligere for teenageren, der bor hjemme, eller den unge, som er flyttet hjemmefra, er det ofte afgørende for den unges trivsel, at han eller hun har en god relation til sine forældre og kan få støtte i hjemmet.

Der vil også være familier, hvor der kan være behov for, at der etableres et selvstændigt støtteforløb for forældrene og eventuelle søskende.

Det er vigtigt at der er opmærksomhed på unge og deres familier, når der eventuelt kan være tale om ADHD. Unge med ADHD eller lignende vanskeligheder udgør en særlig risikogruppe. Der kan være behov for at der etableres støtte på flere fronter, som både omfatter den unge selv og forældrene.

En vigtig del af dette kan være at inddrage den unges øvrige netværk i form af både familie og de personer, som den unge selv finder relevante. Det er derudover vigtigt, at den unge støttes til en stabil kontakt med andre voksne, hvis forholdet til forældrene er for problematisk.

Dette kan gøres på mange forskellige måder og på flere niveauer, som kan kombineres og tilpasses den enkelte unges behov.

Fold alle teksterne ud eller ind

Familierådslagning

Familierådslagning er en metode, der inddrager barnet, den unge og hele familien, når der skal træffes beslutninger. Metoden kan modvirke at vanskeligheder udvikler sig, så der bliver brug for omfattende foranstaltninger.

Målgruppe
Socialt udsatte familier, børn og unge.

Formål og indhold
Familierådslagning kan bruges, når bekymringer giver anledning til at vurdere, at en familie og/eller et barn har behov for hjælp.

Familierådslagning er en model for en eller flere møder, som tager afsæt i en forståelse af, at familien og netværket er en ressource, som kan inddrages i drøftelser og beslutninger om hvad der skal til, for at modvirke de vanskeligheder familien, barnet og/eller den unge oplever.

Formålet med familierådslagning er derfor, at give familie og netværk indsigt, viden og forståelse for de vanskeligheder, der optræder, og på den måde skabe bedre mulighed for at finde løsninger, der modvirker at vanskelighederne fortsætter eller bliver større.

Rådslagningen kan bidrage til

  • at sætte fokus på den unge
  • at familien og netværket påtager sig et øget ansvar, når vanskeligheder optræder 
  • at familiens og netværkets ressourcer tilgodeses og gøres brug af 
  • at finde løsninger, der er holdbare på længere sigt
  • at forbedre samarbejdet mellem familie og socialforvaltning

Familierådslagningsmodellen kan anvendes både som en foregribende og indgribende indsats. Modellen er er målrettet familier med børn og unge, der oplever alvorlige vanskeligheder, og som er i risiko for at blive eller allerede er, delvist ekskluderet fra fx det almene uddannelsessystem. Modellen kan forbedre betingelserne og mulighederne for, at familien, barnet og den unge kan fungere og deltage i hverdagen, ved at foregribe at vanskelighederne vokser sig større.

Varighed og forudsætninger

Familierådslagningsmodellen består af tre faser: forberedelse, møde og opfølgning, og forudsætter ressourcer i form af koordination, tværgående samarbejde, og kompetenceudvikling. I forberedelsesfasen tages der stilling til hvem der skal deltage, og hvilke spørgsmål rådslagningen skal give svar på. På selve mødet informeres, drøftes, og udarbejdes forslag til handleplan. Møderne varer ca. 4-6 timer. Efter familierådslagningen følges der op på planen i den sidste fase.

En samordner spiller en central rolle i modellen. En samordner er en neutral person, der er ansat af forvaltningen. Samordneren kender ikke familien på forhånd, og bliver typisk ansat i forbindelse med afviklingen af en konkret familierådslagning. Der er tale om en person som er uddannet til at facilitere møderne, og informere deltagerne om mødernes formål og form. Ud over den unge, familiemedlemmer, og samordneren, deltager der typisk en sagsbehandler og andre fagpersoner, som fx har et særligt kendskab til den unge, eller relevant viden om de vanskeligheder den unge oplever.

Effekt og dokumentation

Forskningsresultater fra både Danmark og Norge viser, at der er dokumenteret effekt af modellen i forhold til mennesker der har vanskeligheder, der ligner ADHD. Familierådslagningsmodellen er således ikke udviklet specifikt til familier med børn og unge med ADHD, men modellen er generelt anvendelig i samarbejde med socialt udsatte familier.

Sidst opdateret 19/03 2015