Sociale indsatser målrettet fritidsområdet

Børn med funktionsnedsættelser udsættes hyppigere end andre børn for mobning og drillerier, og de har generelt mindre kontakt til kammerater i og uden for skolen.

Børn med funktionsnedsættelser har færre muligheder for at udvikle venskaber, uanset deres tilknytning til skole og fritidsordninger. For børn med ADHD eller lignende vanskeligheder er risikoen for, at relationerne til andre børn kan udvikle sig til at være konfliktfyldte og problematiske, væsentligt forhøjet. Det betyder, at barnet ikke er vellidt, og at de andre børn trækker sig, med isolation af barnet til følge.

De sociale relationer kan være svære for børnene at håndtere, fordi de eksempelvis kan have svært ved at vente og styre deres følelser og humør. Nogle børn har også vanskeligt ved at tolke og forstå regler i fx lege og kan opleve, at de ikke passer ind og ikke lykkedes i de sociale relationer.

En social indsats målrettet relationerne i børns fritidsliv har et væsentligt potentiale, i forhold til at støtte børn med ADHD eller lignende vanskeligheder i deres sociale udvikling, i relation til fritid og venskaber.

I tilrettelæggelsen af indsatser og tilbud på dette område kan med fordel tage afsæt i komponenter fra de evidensbaserede programmer (linke) på dagtilbuds- og skoleområdet, som har vist sig virkningsfulde i forhold at styrke børnenes sociale relationer.

Derudover kan det være af afgørende betydning, at foreninger og det civile samfund involveres i den sociale indsats målrettet børn med ADHD eller lignende vanskeligheder.

Fold alle teksterne ud eller ind

Fritidsguider

Fritidsguider kan fremme muligheder for deltagelse i almene fritidstilbud for børn og unge med funktionelle vanskeligheder.

Målgruppe
Det almene foreningsliv og børn og unge med funktionsnedsættelser.

Formål og indhold

Formålet med indsatsen er, at fremme inklusion af børn og unge med funktionsnedsættelser i det almene foreningsliv. Barnet eller den unge får støtte til at finde og få kontakt til en ønsket forening eller aktivitet. Foreningen får støtte til at give barnet eller den unge mulighed for deltagelse. Målet med indsatsen er, at det enkelte barn elle unge på sigt selvstændigt deltager i den ønskede fritidsaktivitet og opnår reel inklusion i foreningen.

Indsatsen understøtter foreningslivet i en bevægelse mod at åbne op for, at mennesker med funktionsnedsættelser kan deltage i tilbuddene på lige fod med øvrige medlemmer. Samtidig gør fritidsguiderne det muligt for målgruppen at vælge blandt et langt bredere udvalg af fritidsaktiviteter, end det er tilfældet, når der kun vælges mellem tilbud, der specifikt henvender sig til mennesker med funktionsnedsættelser.

Varighed og forudsætninger

Indsatsen er mest tidskrævende i starten af et forløb. I gennemsnit bruger fritidsguider 25 timer på et inklusionsforløb – fra den første kontakt og til borge­ren er inkluderet i foreningen. Inklusionsforløbet indebærer at finde den rette aktivitet, gennem samtaler med borgeren, samt kontakt til foreninger og etablering af kontaktperson. Derudover kan det være nødvendigt, at fritidsguiden deltager i aktiviteten sammen med borgeren de første gange, og at der aktivt følges op på forløbet, minimum det første halve år.

For at fritidsguider kan anvendes som led i inklusionsfremmende tiltag i foreninger, er det nødvendigt at uddanne en række nøglepersoner. Nøglepersonerne skal kunne hjælpe borgeren med at afklare eventuelle ønsker om at deltage i en fritidsaktivitet, og facilitere kontakten mellem lokale foreninger og den enkelte borger. Herefter er det fritidsguidernes rolle at yde støtte og vejledning til den enkelte borger, såvel som forening.

Effekt og dokumentation

Fritidsguider som indsats har to aspekter: et alment, forebyggende aspekt og et foregribende aspekt. Fritidsguider kan anvendes forebyggende, idet indsatsen har til hensigt at gøre almene tilbud tilgængelige ved at mindske barrierer for deltagelse, og dermed give lige muligheder for alle, herunder for mennesker med funktionelle vanskeligheder.

Foregribende kan fritidsguider bidrage til at skabe muligheder for trivsel og socialt samspil, som understøtter at problemer ikke udvikler sig, så mere omfattende indsatser bliver nødvendige.

Fritidsguider er en lovende metode til at inkludere mennesker med funktionelle vanskeligheder – uanset hvilke funktionsnedsættelser, der kan være tale om. Fritidsguider har ikke været specifikt målrettet børn og unge med ADHD eller lignende vanskeligheder, men indsatsen har vist lovende resultater i forhold til socialt udsatte i en række danske kommuner, og bygger tillige på erfaringer med en konkret metode afprøvet i Norge, ”Fritid med Bistand”, som er udviklet i Kristiansand Kommune.

Sidst opdateret 19/03 2015