Ny og forstærket indsats til børn, unge og voksne med ADHD

I perioden 2009-2012 blev der under satspuljeprogrammet Ny forstærket indsats til børn, unge og voksne med ADHD indsamlet og formidlet viden om ADHD på det sociale område.

I 2009 besluttede satspuljepartierne at afsætte 26 millioner kroner til at forstærke indsatsen overfor børn, unge og voksne med ADHD.

Programmet bestod af fire indsatsområder, hvor fokus var rettet mod organisering af indsatser på området, støtte- og kompensationsmuligheder, metoder i det sociale arbejde, samarbejde på tværs af myndigheder og sektorer samt vidensdeling og koordination på området.

Formålet med den samlede indsats var at understøtte en mere målrettet indsats til mennesker med ADHD med henblik på at reducere risikoen for andre problemer, som fx misbrug, kriminalitet og andre alvorlige sociale vanskeligheder.

Formålet blev realiseret ved at samle og opbygge viden og metoder, som kan anvendes af de kommunale myndigheder til målretning, prioritering og kvalificering af indsatsen for børn, unge og voksne med ADHD.

Viden og erfaringer fra det samlede projektforløb har endvidere kvalificeret udarbejdelsen af National ADHD Handleplan – pejlemærker, anbefalinger og indsatser på det sociale område, der indeholder en langsigtet strategi for kommunernes arbejde med forebyggelse af alvorlige sociale vanskeligheder blandt børn, unge og voksne med ADHD.

National ADHD Handleplan – pejlemærker, anbefalinger og indsatser på det sociale område

Fold alle teksterne ud eller ind

Kortlægning

Kortlægningen af indsatser til mennesker med ADHD i Danmark og forskningsoversigten blev gennemført under satspuljeprogrammet Ny forstærket indsats til børn, unge og voksne med ADHD i 2011.

Som en del af projektet "Ny og forstærket indsats til børn, unge og voksne med ADHD" har Socialstyrelsen og SFI foretaget en kortlægning af organiseringen, omfanget og karakteren af de regionale, kommunale og private tilbud til børn, unge og voksne med ADHD, der gjorde sig gældende for 2011.

Derudover blev der udarbejdet en forskningsoversigt, der blandt andet præsenterer, hvilke typer af indsatser der i 2011 havde en dokumenteret effekt i forhold til børn, unge og voksne med ADHD.

Kortlægningen blev afsluttet i foråret 2011 og resulterede i følgende to rapporter, der tegner et billede af situationen på det pågældende tidspunkt:

De to rapporter skal ses i en sammenhæng, hvor forskningsoversigten bidrager med viden om dokumenterede metoder nationalt og internationalt, og kortlægningen tegner et billede af ADHD indsatser i en dansk kontekst.

Forskningsoversigten er udarbejdet af SFI. Den bygger på udtræk fra videnskabelige databaser og giver, udover viden om dokumenterede metoder, også et billede af udbredelsen af ADHD, følgevirkninger og behandling.

Kortlægningsrapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem SFI og Socialstyrelsen. Den giver et billede af, hvilke typer af tilbud, der findes til personer med ADHD, hvordan de er forankret, og hvilke metoder, de arbejder ud fra.

Kortlægningen bygger på spørgeskemaer til en række tilbud til personer med ADHD og på spørgeskemaer til fem forskellige afdelinger i kommunerne, henholdsvis Børn og Unge, PPR, UU-vejledning, Voksenafdelingen og jobcentrene.

Derudover præsenteres en række borgerperspektiver på mødet med det kommunale støttesystem. Borgerperspektiverne bygger på dialogmøder med personer med ADHD og forældre til børn med ADHD.

Opsporing

I forbindelse med projekt "Ny og forstærket indsats for børn, unge og voksne med ADHD" afprøvede Socialstyrelsen et ADHD opsporingsforløb blandt udsatte voksne.  

Opsporingsprojektet blev gennemført i Slagelse, Vejle og Århus kommune i januar 2010 – juni 2011, og var baseret på et samarbejde mellem de kommunale forvaltninger og psykiatrien.

Opsporingsprojektet gav viden om potentialer og udfordringer i arbejdet med opsporing af ADHD blandt udsatte voksne.

Der blev udgivet to rapporter i forbindelse med opsporingsprojektet:


Evalueringsrapporten er målrettet beslutningstagere som inspiration til tilrettelæggelsen af arbejdet med opsporing af ADHD, mens interviewundersøgelsen bidrager med viden til medarbejdere, der skal arbejde med opsporing.

Resultater af opsporingsprojektet

Evaluering af opsporingsprojektet viste, at en stor andel af de udsatte borgere i projektet havde en ADHD-lignende problematik, og at både borgere og medarbejdere oplevede det som meningsfuldt at få fokus på de symptomer og funktionelle vanskeligheder, der kan være forbundet med ADHD.

Samtidig pegede evalueringen på potentialer for et tættere samarbejde mellem kommune og psykiatri om udredning af borgere med ADHD og en tættere sammenhæng med den sociale udredning.

Interviewundersøgelsen blandt udsatte voksne med ADHD gav viden om særlige problemstillinger blandt projektets målgruppe og måder, hvorpå målgruppen håndterer deres liv. Herunder erfaringer og oplevelser før og efter en diagnose. 

Forskning

Som en del af satspuljeprojektet Ny forstærket indsats til børn, unge og voksne med ADHD blev der afsat 3,8 millioner kroner til et toårigt forskningsprojekt med fokus på tværfaglig socialforskning. Forskningsprojektet blev gennemført i et samarbejde mellem Aalborg Universitet og Anvendt KommunalForskning (AKF) og havde titlen: ”Den sociale indsats over for familier og voksne med ADHD – samfundsmæssige strategier og praktiske løsninger”.

Forskningsprojektet blev gennemført i perioden fra 1. januar 2011 til maj 2013 og er afsluttet med en forskningsrapport.

Formål

Forskningsprojektets overordnede mål var at bidrage til en øget forståelse for, hvordan ADHD påvirker familiers og individers relationer til arbejdsmarked og samfund, samt skabe grundlag for en strategi for en koordineret social indsats, som kan forbedre disse relationer.

Sociologisk forståelsesramme

Som noget nyt satte projektet fokus på udvikling af indsatsen over for ADHD ud fra en sociologisk forståelsesramme. Dette indebar, at projektet grundlæggende bygger på et ressourceperspektiv i stedet for ensidigt at fokusere på funktionsnedsættelse og begrænsninger.

Projektet har bidraget med ny viden om ADHD som socialt og kulturelt fænomen, og har bidraget med at gøre denne viden praktisk omsættelig i forhold til de centrale institutioner og professioner, som har håndterings¬forpligtelsen af sociale problemstillinger relateret til ADHD.

Tre kerneområder

Projektet tog afsæt i tre basale sociologiske kerneområder: familie, arbejde og kriminalitet. Disse kerneområder har hver især og sammen skabt viden med hensyn til udvikling af den sociale indsats og kom med konkrete løsningsforslag, der er anvendt i National ADHD handleplan – pejlemærker, anbefalinger og indsatser på det sociale område. Forskningsprojektet blev gennemfør inden for følgende tre forvaltningsniveauer og indsatsområder:

  1. Socialforvaltningens familieafdeling og familiernes møde med behandlingstilbud, daginstitutioner, folkeskoler og ungdomsuddannelser.
  2. Jobcentrene med særligt henblik på arbejdsmarkedsrettet støtte til voksne med ADHD i alderen 18-30 år.
  3. Kriminalforsorgen med særligt henblik på rehabiliteringsprogrammer og udslusning (handleplansarbejde og kontakten til den kommunale myndighed).

Metode

Forskningsprojektet har anvendt interview med brugere og professionelle indenfor disse kerneområder. Samtidig indgik observationer i udvalgte familier med fokus på deres håndtering af ADHD-problematik (egne strategier og ressourcer) og relationer til det samlede tilbud, der er tilgængelig for dem.

For at skabe grundlag for en diskussion af indsatsens helhed og sammenhæng, blev store dele af forskningsprojektet gennemført indenfor en enkelt større dansk provinsby.

 

Udviklingsprojekter

Under satspuljeprogrammet Ny og forstærket indsats for børn, unge og voksne med ADHD er der i perioden 2011-2012 gennemført i alt fire delprojekter, som alle bidrager med viden, der understøtter en mere målrettet indsats, støtte og kompensation til mennesker med ADHD, med henblik på at reducere risikoen for at andre problemer, som fx misbrug, kriminalitet og andre alvorlige sociale vanskeligheder opstår.

Udviklingsprojekterne udgør et af delprojekterne, og har haft fokus på opbygning af viden og metoder, der kan anvendes af kommunerne i forhold til målretning, prioritering og kvalificering af indsatsen for børn, unge og voksne med ADHD.

Projektkommunerne

Slagelse, Vejle og Aarhus var udpeget som projektkommuner. Kommunerne sikrede, at projekterne satte fokus på indsatser for børn, unge og voksne med ADHD, og at de dækkede områderne:
Familiestyrkende indsatser

Samspil mellem sociale støtteforanstaltninger og en uddannelses- eller jobrelateret indsats
Metodeudvikling i forhold til unge og voksne med ADHD og følgeproblematikker.

Du kan læse mere om udvalgte dele af projekterne i inspirationsmaterialet:

Sociale indsatser til borgere med ADHD

Evaluering af udviklingsprojekterne

Udviklingsprojekterne er evalueret af Rambøll Management Consulting med henblik på at belyse, hvordan indsatsen virkede for borgeren, samt i hvilket omfang samarbejde på tværs af organisatoriske skel kan skabe værdi for en fælles indsats. Der var således sat fokus på:

Indsatsernes effekter i forhold til at afhjælpe de problematikker, som en hverdag med ADHD kan indebære, samt på dens betydning for borgerens trivsel og funktion.

Projekternes implementering (opsporing, visitation og indsats) og kommunens rammer for implementering (ressourcer, ledelse og organisering og samarbejdskultur).

Du kan læse evalueringen her (pdf).

ADHD-handleplanen

Resultaterne fra udviklingsprojekterne har været inddraget ved udformningen af den nationale ADHD-handleplan, som afslutter Socialstyrelsens projekt Ny og forstærket indsats for børn, unge og voksne
med ADHD.

National ADHD handleplan – pejlemærker, anbefalinger og indsatser på det sociale område

Sidst opdateret 20/05 2015