Økonomiske perspektiver

I Danmark er de kommunale og statslige udgifter, der er forbundet med ADHD eller lignende vanskeligheder, på nuværende tidspunkt ikke opgjort eksakt.

De sociale ydelser, der kan bevilges i forbindelse med ADHD eller lignende vanskeligheder, anvendes også i forhold til andre målgrupper. De har en meget bred lovhjemmel, og de registreres ikke i forhold til handicap eller diagnose. Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at udskille de kommunale driftsudgifter specifikt i forhold til ADHD.

Undersøgelser fra udlandet peger imidlertid på, at de funktionelle vanskeligheder i relation til ADHD er forbundet med store samfundsøkonomiske udgifter og individuelle personlige omkostninger. I Sverige peges der eksempelvis på, at udgifter forbundet med ADHD eller lignende vanskeligheder er markant lavere, når der ydes en rettidig og relevant indsats. Samlet set viser de svenske analyser, at en tidlig og relevant indsats reducerer udgifterne markant i et mere langsigtet perspektiv.

Undersøgelser fra Holland og USA viser, at sociale og sundhedsrelaterede udgifter til børn med ADHD eller lignende vanskeligheder er dobbelt så høje som til børn uden ADHD. Undersøgelser blandt voksne med ADHD eller lignende vanskeligheder peger på, at omkostninger forbundet med sygefravær, nedsat produktivitet, ulykker, kriminalitet og brug af sundhedsvæsenet er forhøjet i forhold til borgere med ADHD eller lignende vanskeligheder.

Økonomiske perspektiver i forhold til forebyggelse

Selvom der ikke kan sættes nøjagtige tal på udgifter forbundet med ADHD eller lignende vanskeligheder, tegner der sig alligevel et forholdsvist tydeligt billede af de samfundsøkonomiske og personlige socioøkonomiske konsekvenser, der kan være forbundet hermed.

At have et barn med ADHD kan eksempelvis få stor indflydelse på forældrenes socioøkonomiske status. Analyser har vist, at forældre til børn med ADHD ti år efter fødslen har 75 % højere risiko for at gå fra hinanden, og at deres deltagelse på arbejdsmarkedet er reduceret med helt op til 13 % sammenlignet med andre forældre, der har børn på samme alder.

Der er således tale om familier, der både har en reduceret indkomst og en ustabil relation forældrene imellem. Undersøgelsen peger imidlertid også på, at især mødrene intensiverer deres arbejdsindsats, når deres barn bliver udredt og efterfølgende modtager behandling og støtte.

Forløbsundersøgelser blandt voksne har vist, at ADHD øger risikoen for en række følgevirkninger, som ikke ses i samme omfang hos jævnaldrende. Det drejer sig eksempelvis om mangelfuld uddannelse, lavere grad af beskæftigelse, risiko for misbrug (alkohol, tobak, stoffer), tidligt forældreskab, øget ulykkesrisiko, risiko for kriminalitet, social isolation samt færre sociale relationer og venskaber.

Der ses også en sammenhæng mellem ADHD hos unge (teenagere) og senere forekomst af stress relateret til arbejdslivet, og at ADHD på dette tidspunkt i livet kan ses som en forløber for andre psykiske vanskeligheder samt arbejdsrelaterede og økonomiske problemer senere i livet.

Der er i Danmark gennemført en cost-benefit analyse i relation til unge mødres forhold og de samfundsøkonomiske gevinster, der kan opnås ved en tidlig målrettet indsats. Denne analyse peger på et væsentligt besparelsespotentiale, hvor de indledningsvise udgifter forbundet med indsatsen forventes at tjene sig ind op imod fem gange.

Unge mødres forhold ligner i vid udstrækning de forhold, som gør sig gældende for voksne med ADHD eller lignende vanskeligheder. Det drejer sig eksempelvis om en betydelig lavere beskæftigelsesfrekvens, en mindre tilbøjelighed til at få en kompetencegivende uddannelse, en lavere indkomst og større tilbøjelighed til at modtage offentlige overførsler. Der kan således peges på forholdsvist klare paralleller mellem de to områder.

Samlet set er der således en stærk indikering af, at en tidlig målrettet behandling og social indsats vil have en positiv indflydelse på en række personlige socioøkonomiske forhold både for den enkelte borger og for familier til mennesker med ADHD eller lignende vanskeligheder.

Samtidigt kan der peges på et stort samfundsmæssigt potentiale i at fremme forebyggende indsatser. De forebyggende indsatser er mindre omkostningstunge end de foregribende og indgribende indsatser, og de kan resultere i, at færre borgere med ADHD eller lignende vanskeligheder får behov for indsatser af mere indgribende karakter. De forebyggende indsatser kan naturligvis ikke stå alene. Der vil fortsat være borgere, for hvem en forebyggende indsats ikke er tilstrækkelig. Deres behov skal også kunne tilgodeses i den sociale indsats fremadrettet.

Sidst opdateret 19/03 2015