Implementering - ADHD

Omsætning af viden (teori) til praksis kan udgøre en stor udfordring.

Udfordringen afhænger af, hvor omfattende en implementeringsopgave der er tale om, i hvilket omfang det drejer sig om indsatser, som kræver en nøje tilrettelagt fremgangsmåde og en høj grad af metodestringens (fidelitet), og hvor parat organisationen er i forhold til forandringen. Der er på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at sige, at der er en specifik fremgangsmåde, der er bedre end andre i forhold til implementering, men der er forskningsmæssigt belæg for, at fokus på en række centrale områder er virkningsfuldt. 

Fold alle teksterne ud eller ind

Forhold forbundet med organisationen

Det kan ofte betale sig at foretage en grundig afdækning af, hvilke forhold i organisationen der kan virke hhv. fremmende og hæmmende for implementeringen af en bestemt indsats.

I forhold til implementering af eksempelvis evidensbaserede programmer har evalueringer vist, at organisationens og praktikernes parathed til at implementere programmerne har afgørende betydning for loyaliteten ved gennemførelsen af programmet, hvilket i sidste ende vil få betydning for, om den forventede effekt opnås. Derfor kan det være relevant at afdække:

  • Hvor engageret er ledelsen i at implementere eksempelvis et evidensbaseret program? Ledelsen spiller en vigtig rolle i forhold til at initiere og fastholde hele implementeringsprocessen samt i forhold til at sikre opbakning til indsatsen i organisationen.
     
  • Hvilke erfaringer findes der allerede i forhold til eksempelvis systematisk dokumentation og vidensbrug? 
     
  • Hvor mange led og aktører er involveret i at træffe beslutninger? Er der tale om en central eller decentral beslutningsstruktur? Omfatter indsatsen hele organisationen eller kun enkelte afdelinger? Hvor mange interesser og perspektiver skal der tages højde for? Dette er særligt relevant, når der er tale om borgere med meget komplekse problemstillinger, som kræver en tværfaglig indsats. 
     
  • Er der tradition for at arbejde i netværk? Er der allerede etablerede lokale netværk, som kan være medvirkende til udvikling og forankring af viden?

Forhold forbundet med medarbejderne

De medarbejdere, der i den sidste ende skal arbejde med indsatsen og metoden tæt på den enkelte borger, kan have stor betydning for implementeringen af en indsats.

Medarbejderne kan gennem deres konkrete handlinger, opfattelser og faglige viden virke både fremmende og hæmmende for implementeringen af en indsats. I forhold til implementering af eksempelvis evidensbaserede programmer er fælles viden om og forståelse af vanskelighederne samt en ensartet anvendelse af metoderne af afgørende betydning for implementeringen. Det kan derfor være relevant at afdække:

  • Hvor stor og indgående viden er der i forvejen blandt medarbejderne, og hvilken karakter har den? 
     
  • Er der personer, hvis viden og erfaringer på området kan udgøre en særlig ressource? 
     
  • Hvor innovativ er man i organisationen? Er der generelt en positiv indstilling til forandringer? 
     
  • Hvilke og hvor mange medarbejdere skal indgå i en specifik kompetenceudvikling? I DUÅ indgår der eksem­pelvis uddannelse og certificering af gruppeledere og mentorer. Hvad betyder det for de med­arbejdere, der ikke skal på uddannelse? Hvordan sikres efterfølgende opbakning? 
     
  • Hvordan sikres det, at den del af medarbejderne, der ikke uddannes specifikt, opnår kendskab til rationalerne og intentionerne bag programmet? 
     
  • Hvordan opleves forholdet mellem at anvende programmet og den arbejdsbyrde, som medarbejderne i forvejen har? Er der tid nok? Er der information nok? Er fordelene ved at anvende et bestemt program tydelige nok? Er der en opfattelse af, at indsatsen kan løse problemet? 
     
  • Hvordan sikres medinddragelse i processen og følelsen af ejerskab blandt alle medarbejderne? 
     
  • Hvordan er indstillingen til at anvende viden og kompetencer, som de enkelte medarbejdere tilegner sig individuelt? Det har stor betydning for implementeringen af evidensbaserede programmer, at der er en solid lokal opbakning til anvendelse af metoden efterfølgende.

Forhold forbundet med målgruppen

Forskning peger på, at målgruppen for indsatsen (borgerne) kan være vigtige medspillere i forhold til implementerings­processen og for de resultater, som indsatsen ender med at få.

Det er personerne i målgruppen, der i sidste ende skal ændre deres adfærd, hvis indsatsen skal have en effekt. Deres aktive interaktion med de andre aktører, der er involveret i indsatsen, har derfor en væsentlig betydning for, om implementeringen lykkedes. Brugerinddragelse kan således styrke implementeringen af indsatsen, og det kan derfor være relevant at undersøge:

  • Hvordan kan borgerne inddrages i implementeringsprocessen? I hvilke dele og med hvilket formål?
     
  • Er der fordomme eller holdninger til eksempelvis diagnosen ADHD, der kan virke hæmmende i forhold til inddragelse af borgerne? 
     
  • Hvem er det, der skal deltage i aktivt i implementeringsprocessen? Er det eksempelvis barnet/den unge selv eller forældrene?
     
  • Er der forhold i målgruppen, som kan virke hæmmende for både deltagelse i en given indsats og for eventuel deltagelse i implementeringsprocessen? Unge med ADHD eller lignende vanskeligheder kan eksempelvis have et stort ønske om at være ligesom alle andre unge og kan derfor have stor modstand mod at deltage i indsatser eller behandling, som gør deres vanskeligheder synlige for omgivelserne.
Sidst opdateret 20/03 2015