SISO's konsulentbistand

SISO tilbyder gratis konsulentbistand til kommuner og anbringelsessteder. Vi tilbyder hjælp til forebyggelse, opsporing og håndtering af overgreb. Vi hjælper også med udarbejdelse af kommunale beredskaber.

Den forebyggende og tværfaglige indsats er et centralt fokusområde, når det drejer sig om at stoppe og opspore seksuelle overgreb og vold mod børn.

Det er lovpligtigt for kommuner at have et skriftligt beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af sager om overgreb mod børn (SEL §19, stk. 5).

I den forbindelse tilbyder videnscentret SISO gratis konsulentbistand til kommuner, herunder også skoler og dagtilbud, samt anbringelsessteder. SISO tilbyder hjælp til forebyggelse, opsporing og håndtering af overgreb. Vi tilbyder også hjælp til udarbejdelse af kommunale beredskaber.

Hovedelementerne i konsulentydelserne er:

  • sparring på beredskab og/eller politikker
  • planlægning og gennemførsel af implementeringsaktiviteter - herunder temadage
  • opfølgning på implementering af beredskab/politik.

Ansøgning om konsulentbistand

Hvis I som kommune eller anbringelsessted ønsker konsulentydelser fra Socialstyrelsen, skal I udfylde et ansøgningsskema.

Indsatsteam Overgreb yder konsulentbistand til kommunerne.

Læs mere om Indsatsteam Overgreb her (åbner i nyt vindue). 

Hvis I vil søge om konsulentbistand til anbringelsessteder, skal I benytte dette ansøgningsskema: 

Ansøgningsskema - Forebyggende arbejde på anbringelsessteder

Ansøgningsskemaet vedr. forebyggende arbejde på anbringelsessteder, skal sendes til Lis Toft Madsen, tlf. 91 37 02 30

Ansøgningen om konsulentbistand til anbringelsessteder vurderes ud fra en række minimumsbetingelser og vurderingskriterier. Kriterierne skal sikre, at flest mulige medarbejdere får gavn af implementeringsstøtten.

Kriterier for ansøgning om konsulentydelser (pdf)

Sidst opdateret 07/07 2016