Kommunekursus i Spillerum

Socialstyrelsen tilbyder kurser til kommuner i samtaleredskabet Spillerum. Redskabet henvender sig til dagtilbud og bruges i arbejdet for at forebygge og opspore seksuelle overgreb.

Kommuner kan søge om et kursus for pædagoger og andre relevante fagfolk i dagtilbud med henblik på at styrke den tidlige opsporing og forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn og unge.

Minimumsbetingelser og tildelingskriterier

Kommunen skal opfylde følgende to minimumsbetingelser for at komme i betragtning til et kursus:

  • Der skal være ledelsesmæssig beslutning og opbakning til kurset og implementeringen af Spillerum
  • Der skal være afsat personalemæssige ressourcer til deltagelse i kurset og til anvendelse og forankring af Spillerum i kommunen.

Tildelingskriterier for kommunekursus i Spillerum

Ansøgningsskema for kommunekursus i Spillerum

Et kommunekursus i Spillerum består af:

  • Et sammenhængende, todages kursus
  • To selvstændige opfølgningsdage (den første opfølgningsdag efter 1–2 måneder, den næste opfølgningsdag efter yderligere 1–2 måneder)
Sidst opdateret 02/05 2016