Børnehus Syd

Børnehus Syd er et tilbud til børn og unge i alderen 0 til og med 17 år, der har været udsat for seksuelle eller voldelige overgreb. På denne side kan du finde information om børnehusets afdelinger i Odense og Esbjerg, deres funktion og husenes indretning.

Hovednummer: 65 51 58 68
Sikker mail: boernehussyd@odense.dk

Ved konsultative henvendelser skal hovednummeret benyttes. Henvendelser vedr. nye sager skal også ske hertil og alle eventuelle sagsakter skal sendes til ovenstående mailadresse. Direkte henvisning af en sag sker via et opstartsskema.

Sanderumvej 105, 5250 Odense SV

""

Følgende kommuner hører under afdeling Odense:
Odense, Kerteminde, Nyborg, Svendborg, Langeland, Ærø, Faaborg-Midtfyn, Assens, Middelfart, Nordfyn, Fredericia og Vejle kommune. 


Stormgade 55, 6700 Esbjerg

""


Følgende kommuner hører under afdeling Esbjerg:
Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen, Haderslev, Tønder, Aabenraa, Sønderborg, Kolding og Billund Kommune. 

Børnehus Syd har åbent:

Mandag: 08.30-15.00
Tirsdag: 08.30-15.00:
Onsdag: 08.30-15.00
Torsdag: 08.30-17.30
Fredag: 08.30-13.00

Husenes indretning og funktion

Børnehusene har haver, hvor børn, unge og familier kan slappe af og trække frisk luft, hvis der er flere møder i huset på en dag. I vores køkkener er der mulighed for at få kaffe/te/saftevand, kiks og frugt.

For kommunale samarbejdspartnere er der i huset indrettet arbejdspladser, der kan benyttes - husk bærbar computer. Begge huse er indrettet med lokaler til DVD-afhøring af børn under 13 år, og i den forbindelse benyttes husene af politi og jurister.Der er således mange, der benytter husene hver dag, og vi har indrettet dem med tanke for, at alle kan benytte de fælles faciliteter.

Uden for åbningstiden vil vi hele døgnet være at træffe i forbindelse med akutte henvendelser på børnehusets telefon: +45 65 51 58 68.

Om Børnehus Syd

Sidst opdateret 05/01 2016