Emner i HippHopp

Præsentationen er målrettet forældrene, men er også relevant for guider og koordinatorer.

Programmets 30 uger er delt op i tre faser på hver 10 uger, hvor barn og forældre skal beskæftige sig med et nyt emne hver uge. Når forældre og barn har været gennem de 10 emner første gang, møder de emnerne igen, men på et nyt level/niveau, som bygger videre på det foregående.

Emnerne er valgt ud fra, hvad børn på 5-6 år almindeligvis er optaget af og emner, der er almendannende. Emnerne er udvalgt, så har almen viden om disse emner:

Dyr

Om dyr tæt på og langt væk, i zoologisk have og fjerne lande, insekter i naturen omkring os, bondegårdsdyr og forståelse for, hvor maden i køledisken kommer fra.

Her bor jeg

Om Danmark, historie, samfundsforhold, danmarkskort, demokratiske værdier, lokalområdet.

Min krop

Om sanser, følelser, fysisk aktivitet, kropsbevidsthed.

Superhelte og prinsesser

To delemner for henholdsvis drenge og piger med mulighed for at leve sin indre superhelt eller prinsessedrøm ud, fantasi, kreativitet.

Verden omkring mig

Om miljø, havet, verdens folkeslag, respekt for naturen.

Eventyr

Om gode historier, teater, udklædning, fortællekunst, kulturelle udtryksformer og værdier.

Jeg er stærk og sund

Om sund mad, sport og idræt, leg og bevægelse, selvværd, kropsbevidsthed.

Familie og arbejde

Om mine rødder, gamle dage, arbejde, uddannelse, drømme, følelse af fællesskab.

Nørd

Om eksperimenter af forskellig karakter blandt andet omkring fysik, natur og naturfænomener, vægt, størrelse, antal.

Venner

Om at skabe sociale relationer, konfliktløsning, følelser, empati og venskaber.

Sidst opdateret 07/12 2015