Eget værelse

Efter servicelovens § 66, pkt. 4 har kommunerne mulighed for at anbringe udsatte børn og unge i eget værelse, på kollegier eller kollegielignende opholdssteder.

Kommunerne anvender et bredt spektrum af værelsestyper, herunder ungdomsboliger, lejligheder, hybler (defineret som værelse med egne køkkenfaciliteter), værelse i bofællesskaber, lejet værelse i privat bolig og lejet værelse hos tidligere plejefamilie.

Ungdomsboliger og lejligheder er de værelsestyper, som kommunerne oftest anvender som ”eget værelse”. Ca. halvdelen af kommunerne benytter disse værelsestyper.

Stort set alle landets kommuner benytter sig i større eller mindre grad af at tilbyde unge med behov for særlig støtte en selvstændig bolig i forbindelse med anbringelse uden for hjemmet eller som led i en efterværnsindsats.

Flere kommuner oplever en stigning i antal sager, hvor konflikter eller voldsom disharmoni i hjemmet er årsag til, at den unge ikke kan bo hjemme længere. Det bekræftes af undersøgelsens resultater, som viser, at 68 % af de unge, der er anbragt på eget værelse, har problemer med konflikter i hjemmet. Anbringelse på eget værelse anvendes af mange kommuner som led i konflikthåndtering mellem unge og deres familier. I nogle tilfælde er det nok med en kort ”pause” for den unge. Den selvstændige bolig kan bl.a. give den unge ro til at koncentrere sig om egne problemer, sin uddannelse m.v.

Stort set alle kommuner er positive over for brugen af eget værelse. Anbringelsesformen anses for at bidrage til de unges selvstændighed, så overgangen til et liv uden støtte bliver så smidig som mulig. Samtidig er kommunerne opmærksomme på kun at tilbyde denne anbringelsesform til unge, som, de mener, vil kunne profitere af at være på eget værelse.

Læs mere om eget værelse som anbringelsesform i nedenstående undersøgelse:

Brugen af eget værelse som anbringelsesform

Sidst opdateret 16/10 2015