VISO-konferencen 2016

Konferencen henvender sig til dig, der arbejder med børn, unge og voksne inden for handicap-, specialundervisnings– og udsatteområdet. Oplev en spændende dag med specialiseret viden og erfaringer fra praksis og forskning.
06 dec
Tid
09:00 - 16:00
Sted
Hotel Nyborg Strand
Østerøvej 2
5800 Nyborg
Kontaktperson
Eggert Carstens

Socialstyrelsen afholder sin årlige VISO-konference for fagfolk og ledere på socialområdet d. 6. december 2016 kl. 9.00-16.00 på Hotel Nyborg Strand. Konferencen byder på tre hovedoplæg og 14 videnssessioner.

Konferencens første hovedoplæg præsenteres af Hanne Kathrine Krogstrup, professor på Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet, der fortæller om nye veje til vidensbaseret socialt arbejde. Efterfølgende fortæller sundhedsinnovator og fysioterapeut Peter Thybo om modellen KRAM, som tilbyder et tværfagligt grundlag for vigtige indsatser omkring mental sundhed, helbred og trivsel. Senere på dagen fortæller Barbara Hoff Esbjørn i sit hovedoplæg om to nye interventionsformer til forebyggelse og behandling af angst i barndommen.

Dagen byder desuden på 14 videnssessioner med et bredt udvalg af aktuelle temaer, der giver dig viden og redskaber til brug i det daglige sociale arbejde og inden for specialundervisningen.

Program

I programmet for VISO-konferencen 2016 finder du yderligere information om dagens oplægsholdere og de 14 videnssessioner. Programmet kan ses her:

Program for VISO-konferencen 2016 (pdf)

App

Som et nyt tiltag på årets konference, kan du hente VISO-konferencens app til din iPhone, Android-smartphone eller tablet. App’en kan downloades gratis i Googles App Store fra d. 21. november 2016.

Udstillingsområde

Som noget nyt vil der i år være et udstillingsområde med en bred vifte af repræsentanter fra det specialiserede socialområde. Her vil der være mulighed for finde inspiration, skabe dialog med andre og evt. deltage med egen stand.

Praktisk information til udstillere på VISO-konferencen 2016

Tilmelding

Prisen for deltagelse er 1.500 kr. ex. moms pr. person. Tilmeldingsfrist er d. 21. november 2016.

Tilmelding til VISO-konferencen 2016

Sidst opdateret 21/09 2016