Musikterapi

  • Kan musikterapi og samarbejde mellem musikterapeut og plejepersonale forebygge magtanvendelse og arbejdsskader i plejen til mennesker med demens? Og i så fald hvordan kan det foregå?
  • Kan BPSD (behavioral and psychological symptoms of dementia) hos personen med demens være en risikofaktor i forhold til magtanvendelse og arbejdsskader?
  • Hvilke former for musikterapeutiske tilgange kan være aktuelle at anvende i forebyggelsen?
  • Hvilke temaer kan være aktuelle i musikterapeutens vejledning til plejepersonalet?
  • Hvilke temaer kan være aktuelle i overføringen af musikterapeutiske teknikker til plejepersonalet?

Disse spørgsmål skulle et projekt i Frederikshavn Kommune besvare. Formålet med projektet var nemlig at undersøge, om musikterapi og samarbejde mellem musikterapeut og plejepersonale i kombination, kan nedsætte BPSD (behavioral and psychological symptoms of dementia) samt reducere magtanvendelse og arbejdsskader i plejen til demensramte.

Musik individuelt tilbudResultaterne viste, at tiltagene reducerede både BPSD, magtanvendelse og arbejdsskader, men at andre faktorer fx organiseringen af arbejdet, kan have både positiv og negativ indflydelse på, i hvor høj grad det sker. Desuden viste resultaterne, at arbejdsskader kan være af en art, som musikterapi og musikterapeutiske teknikker ikke har indflydelse på.

Det blev konkluderet, at BPSD kan ses som en risikofaktor for magtanvendelse og arbejdsskader. Der blev udviklet en musikterapeutisk tilgang i 8 trin, samt angivet en række temaer, som var aktuelle i musikterapeutens og plejepersonalets samarbejde.

Read All

Formål

Det er velkendt fra flere internationale undersøgelser, at musikterapi kan reducere BPSD, samt at musikterapeutisk pleje (plejepersonale, der synger for den demensramte i plejesituationer) kan reducere modstand mod pleje og forbedre plejepersonalets arbejdsmiljø. Det er derfor rimeligt at antage, at de to tiltag tilsammen også kan reducere anvendelse af magt og arbejdsskader, men det har aldrig været undersøgt før.

I projektet blev udviklet og afprøvet en praksis, hvor musikterapeutisk behandling blev brugt i kombination med vejledning til plejepersonalet i at bruge musikterapeutiske teknikker i situationer, hvor der er risiko for magtanvendelse.

Målgruppe

Målgruppen var personer med forskellige former for demens. De boede alle i plejebolig. Der deltog i alt 5 personer i undersøgelsen, men af pladshensyn blev kun 3 af casene præsenteret i rapporten.

Deltagerne blev udvalgt af plejepersonalet og musikterapeuten i fællesskab ud fra kriterier om, at de udviste en adfærd, som plejepersonalet havde vanskeligt ved at tackle, og som havde ført til eller udgjorde risiko for magtanvendelse i plejesituationer samt arbejdsskader for plejepersonalet. Det var desuden et kriterium, at det var muligt at etablere en eller anden form for kontakt mellem deltageren og musikterapeuten i musikken.

Metode

I udfordringen hos demensramte, der modsætter sig nødvendig omsorg, har der hidtil været fokus på at uddanne plejepersonalet i socialpædagogiske tiltag. Dernæst kan medicinering komme på tale, såfremt den demensramte er meget forpint, og sluttelig kan magtanvendelse blive aktuel, såfremt alt andet vil være uforsvarligt.

Musikterapi er et nonfarmakologisk, dokumenteret behandlingstiltag ved BPSD, som i projektet blev afprøvet i forhold til, om det var i stand til at reducere BPSD, magtanvendelse og arbejdsskader.

I vejledningen til plejepersonalet og overføringen af musikterapeutiske teknikker, blev plejepersonalets repertoire af socialpædagogiske tiltag udvidet med specifikke musikalske redskaber. Formålet med dette var at fastholde og videreudvikle resultater opnået i terapien.

I behandlingen med musikterapi blev der taget udgangspunkt i positivt personarbejde, som beskrevet af psykolog Tom Kitwood. Formålet med terapien var at opfylde den demensramtes psykosociale behov, herunder at få kortlagt hvordan kommunikation med den demensramte bedst foregik. I terapien var der særlig fokus de 3 terapeutiske interaktioner, som Kitwood nævner: Validering, facillitering og ’holding’.

I samarbejdet med plejepersonalet var der særlig fokus på specifikke situationer, hvor plejepersonalet oplevede risiko for magtanvendelse og arbejdsskader. Der blev udviklet musikterapeutiske- og andre kommunikationsteknikker, som plejepersonalet kunne bruge til at forebygge, at situationerne opstod, eller mindske risikoen for brug af magt og arbejdsskader, hvis der alligevel opstod vanskelige situationer.

Fremgangsmåde og aktiviteter

Projektet blev styret af en ’case-manager’ eller manual, der skematisk beskrev processen. Den indeholdt følgende punkter:

  • Henvisning til projektet: MT (musikterapeut) og plejepersonale holder et indledende møde, hvor problemstillingen klarlægges.
  • Dataindsamling: MT indsamler data fra journal, pårørende, plejepersonale, møder deltageren og afholder en vurderings session. Der indhentes samtykke fra pårørende og plejepersonalet udfylder spørgeskema.
  • Behandlingsplan: MT lægger en behandlingsplan (se senere vedr. musikterapeutisk tilgang. Læs i stedet denne ud i siden.)
  • Behandlingsperiode: Den musikterapeutiske behandling foregår, og der evalueres løbende mellem MT og plejepersonale. I projektet bestod perioden af 10 behandlinger fordelt på 5 uger.
  • Evaluering: Plejepersonalet udfylder spørgeskema igen efter 5 uger. Efterfølgende afholdes et møde mellem MT og plejepersonalet, hvor forløbet evalueres, resultatet af spørgeskemaundersøgelsen tolkes, teknikker til brug for plejepersonalet gennemgås, og der aftales hvilken opfølgning, der er behov for.
  • Opfølgning: Foregår efter aftale, evt. udfylder plejepersonalet nyt spørgeskema igen efter 5 uger.

Et af målene med projektet var at konkretisere, hvordan musikterapeutens(MT) arbejde foregår. Det viste sig at det typisk forløb i følgende 8 trin:

  1. MT opstiller en hypotese om årsager til deltagerens BPSD ud fra dataindsamling og assessment session. Nedsat evne til kommunikation og følger deraf kan være en del af hypotesen.
  2. MT klarlægger deltagerens evne og vilje til kontakt gennem musik eller kropssprog samt hvilke særlige hensyn, der skal tages for, at kontakten kan foregå.
  3. MT opstiller mål for terapien, der både kan sigte mod deltagerens indre følelsesliv og/eller relationer til andre.
  4. MT vælger behandlingsformer fx individuel terapi, gruppeterapi eller musikaktiviteter sammen med andre personer.
  5. MT vælger musikterapeutiske metoder fx receptive eller aktive metoder afhængig af, hvad deltageren kan medvirke til.
  6. MT vælger teknikker, der er egnede til at nå målene, fx teknikker der modvirker overstimulering, nedsætter stress eller regulerer arousal, giver kontakt med og validerer følelser eller faciliterer social kontakt.
  7. MT reflekterer over terapien og justerer både de terapeutiske aktiviteter, tid og sted og deltagere.
  8. MT evaluerer terapien i samarbejde med plejepersonalet og inddrager både egne observationer fra terapien og plejepersonalets observationer i hverdagen.

Spørgeskemaet Adfærd, Magtanvendelse og Arbejdsmiljø (AMA), som blev anvendt, var udviklet til projektet. Der var 28 spørgsmål. Hvert spørgsmål skulle scores med en talværdi. Besvarelserne blev bearbejdet og præsenteret for plejepersonalet i søjlediagrammer på evalueringsmødet. Her blev de holdt op mod, hvordan plejepersonalet i øvrigt havde oplevet forløbet.

Der blev desuden udarbejdet skemaer til interview af pårørende vedr. deltagerens musikalske livshistorie og kvalitative livshistorie samt til notater fra musikterapisessioner og evalueringsmøder.

Effekter

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelserne i alle cases var, at BPSD var blevet reduceret, magtanvendelse eller risiko for dette var reduceret eller væk, og det samme gjaldt både fysiske og psykiske arbejdsskader eller risiko for dette.

Analyserne af casebeskrivelserne viste, at plejepersonalet kunne bruge sang, musik og kropssprog til at opfylde følgende behov hos den demensramte:

    • Tryghed, kontrol, validering af følelser og social kontakt
    • Aktiviteter der fremmer social kontakt til medbeboere
    • Tilpas stimulering via det generelle lydmiljø.

    Analysen viste desuden, at MT overførte musikterapeutiske teknikker til plejepersonalet til brug i følgende konkrete situationer, hvor der var risiko for magtanvendelse:

    • Aggression som følge af misforstået kommunikation
    • Modstand mod personlig pleje
    • Modstand ved at blive ført fra et sted til et andet
    • Uro som følge af over- eller understimulering fra det generelle lydmiljø.

    Derudover viste analysen, at plejepersonalets motivation og organisatoriske forhold, fx arbejdstilrettelæggelse og antal af vikarer osv., havde stor indflydelse på, hvor godt det lykkedes at få plejepersonalet til at benytte de nye teknikker.

    Det var desværre ikke muligt, indenfor projektets rammer, at følge op på, om det var muligt for plejepersonalet at fastholde de resultater, der var opnået gennem den musikterapeutiske behandling.

    Ressourcer

    Projektet foregik som et kandidatstudie ved musikterapiuddannelsen i samarbejde med den kommune, hvor projektlederen havde sin praktik. Varigheden var 1½ år og indeholdt følgende faser:

    • Pilotprojekt med udvikling af protokol for undersøgelsen samt afprøvning af spørgeskema.
    • Den praktiske del med indsamling af data foregik under 16 ugers praktikophold.
    • Rapportskrivning og forsvar.

    I konklusionen peges på, at musikterapi og vejledning til plejepersonalet i brug af musikterapeutiske teknikker kan være en mulighed for behandling af BPSD, hvor årsagen er, at indre følelser ikke bliver udtrykt og/eller psykosociale behov ikke bliver opfyldt. Tiltaget kan derfor være et supplement eller alternativ til medicinsk behandling.

    En sådan praksis forudsætter selvsagt, at der er adgang til en uddannet musikterapeut, samt at der er fokus på at motivere plejepersonalet og organisatorisk tilrettelægge for, at der kan arbejdes med dette.

    Anbefalinger og udfordringer

    Fremgangsmåden, som den er udviklet i projektet, er mulig at overføre til almindelig praksis. For at det skal blive mest mulig effektivt, vil det være af stor betydning, at den stramme styring, som i projektet foregik via manualen, finder sted.

    For at opnå resultater indenfor 5 uger, som det skete i projektet, vil det være af afgørende betydning, at der kan tilbydes musikterapi mindst 2 gange ugentlig, evt. individuel terapi i kombination med gruppeterapi. Det er også af betydning, at musikterapien gives af en musikterapeut med særligt kendskab til demens.

    En væsentlig udfordring er, at få plejepersonalet til at tilegne sig og bruge de teknikker, musikterapeuten udvikler gennem terapien. Det kræver både personligt mod og gode kollegiale forhold at bruge sang spontant i arbejdet.

    Der er behov for opbakning og tilrettelæggelse fra ledelsens side samt tiltag, der både kan inspirere og give personalet konkrete færdigheder.

    Noget af det, der inspirerede personalet i projektet, var selv at deltage i gruppeterapi sammen med de demensramte samt se videoklip af musikterapeutens arbejde.

    I Sverige er der udviklet kurser i sang for plejepersonale, hvor der opnås et grundlæggende kendskab til, hvordan sang bruges i plejesituationer samt et repertoirekendskab og en ’musikalsk’ situationsfornemmelse’. Det kunne være en mulighed at udvikle lignende kurser i Danmark eller have øget fokus på dette i sundhedsuddannelserne.

    Musikterapi og brug af musikterapeutiske teknikker i plejen er et tiltag, der har et stort potentiale til at reducere både BPSD, magtanvendelse og arbejdsskader. Det kan derfor anbefales, at metoden afprøves i flere kommuner, og at yderligere viden indhentes.

    Er metoden fx i stand til at reducere brug af antipsykotisk og antidepressiv medicin? Vil den på længere sigt kunne reducere stress og nedslidning hos plejepersonalet? Hvilke konkrete ledelsesmæssige tiltag fremmer effektiviteten? Hvilke konkrete uddannelsestiltag fremmer personalet brug af metoden? Dette og andre spørgsmål kunne være væsentlige at undersøge for at gøre metoden så effektiv som mulig.

    Mere viden

    Hele projektrapporten kan læses på www.aub.aau.dk eller tilsendes ved henvendelse til a.hyldgaard@email.dk, hvor også spørgeskema, øvrige bilag samt yderligere oplysninger kan fås.

    Hyldgård, Å. (2010), Musikterapeutisk pleje kan forebygge magtanvendelse, Sygeplejersken 14. Online

    Hyldgård, Å. (2012), Musik og musikterapi til demensramte. Demenskoordinatorer i Danmark, Nyhedsbrev 2. Online

    Kitwood, T. (1999), En revurdering af demens, Dafolo Forlag

    Lauersen, L.H. & Bertelsen, M.B (2011), Musik i øjeblikket – en håndbog om musik i ældreplejen, Unitas.

    Prøv også at søge på ’caregiver singing’ på Google for artikler om effekten af, at plejepersonale synger for personer med demens under personlig pleje.

    Kontaktoplysninger

    Navn: Åse Hyldgaard                                            

    Stilling: Ledende demenskoordinator           

    Telefon:, arbejde: 98 45 50 86, privat: 98 91 06 95                                               

    Mobil: 30 36 33 32                                                                               

    Mail: Job: aals@frederikshavn.dk, privat: a.hyldgaard@email.dk               

    Kommune: Frederikshavn                                 

    Afdeling: Sundhed og ældre

    OM SOCIALSTYRELSEN


    Socialstyrelsen

    Edisonsvej 18. 1.
    5000 Odense C
    telefon.: 72 42 37 00,
    E-mail: info@socialstyrelsen.dk
    EAN-nr.: 5798000354838
    CVR-nr.: 26144698

    RSS